Ejendomsadvokat havde ulovlig dobbeltrolle i velgørende fond: »En beklagelig fejl«
I mere end halvandet år varetog advokat både formandskabet og direktørposten i fond, hvilket er i strid med erhvervsfondsloven. Det ulovlige forhold blev dog ikke registreret i CVR. "Dette skyldes en forglemmelse," lyder forklaringen fra advokaten, der risikerer bøde fra Erhvervsstyrelsen.
Ejendomsadvokat Morten Heding Andersen havde i 19 måneder en ulovlig dobbeltrolle i den erhvervsdrivende almennyttige Drost Fonden, hvor han er adm. direktør.
Det kan EjendomsWatch afsløre på baggrund af aktindsigt i en redegørelse fra Drost Fonden til Erhvervsstyrelsens fondstilsyn. Heraf fremgår det, at Morten Heding Andersen har været bestyrelsesformand…

