Erhverv

Blackrock forvalter nu 10.000 mia. dollars

Aktiver for 28 gange Danmarks bruttonationalprodukt. Blackrock runder et skarpt hjørne.

Foto: AP/Mark Lennihan

Amerikanske Blackrock ringer helt sikkert en klokke, hvis du nogensinde har beskæftiget dig med aktier. Kapitalforvalteren er kendt for sine ETF-produkter iShares, som følger forskellige ledende indekser på især det amerikanske børsmarked.

Fredag kunne Blackrock fortælle, at man nu forvalter hele 10.000 mia. dollars i aktiver, godt 65.000 mia. danske kr. Det er 15 pct. mere end i afslutningen af 2020.

Det skriver CNN.

65.000 mia. kr. svarer til 28 gange Danmarks bruttonationalprodukt.

Ifølge CNN har Blackrock nydt godt af mange flere nye investorers store appetit på aktiemarkedet. Som en kapitalforvalter der tilbyder ETF’er, har Blackrock fået mange nye kunder, der gerne vil investere i flere store virksomheder på en gang.

Næsten en tredjedel af de i alt 10.000 mia. dollars er investeret i ETF’er, hvoraf mange er passive fonde i iShares-familien, der følger populære indekser som S&P 500 og Russell 2000 samt forskellige sektorfonde.

Læs også
Top job