Erhverv

Mærsk tabte 750 containere i havet: Flere kunder vil have erstatning

En stribe kunder har lagt sag an mod Mærsk, efter at et skib tabte 750 containere til søs under et uvejr.

Artiklens øverste billede
A.P. Møller Mærsk, hovedkontor på Esplanaden i København. A.P. Møller, AP Møller.

Et skib fra A.P. Møller-Mærsk tabte forrige år omkring 750 containere til søs, da det sejlede ind i et uvejr på vej fra Kina til USA.

Nu vil flere kunder, som havde last ombord på skibet ”Maersk Essen”, have erstatning, og de har derfor anlagt en stribe af retssager mod den danske rederikoncern.

»Vi mener, at ”Maersk Essen” og Mærsk er ansvarlige for tabene,« siger Joseph J. Perrone, advokat og partner i det amerikanske firma Giuliano McDonnell & Perrone, som repræsenterer en håndfuld utilfredse kunder.

Skibene bliver generelt større og større, så når det går galt, så er omfanget også tilsvarende større.

Henrik Uth, adm. direktør, Survey Association

”Maersk Essen” ramte ind i et voldsomt stormvejr på Stillehavet den 16. januar 2021 på en rejse fra Xiamen i Kina til Los Angeles i USA. Skibet tabte ca. 750 containere i havet, mens over 75 containere blev beskadiget.

Skibet sejler under dansk flag og er en del af Mærsks samarbejde med konkurrenten MSC, hvor de to rederier deler plads på hinandens skibe.

De seneste uger er der så tikket en række krav ind i USA mod Mærsk, MSC og skibets kinesiske ejer, som lejer skibet ud til Mærsk. I alt har Finans fundet frem til krav for ca. 20 mio. kr. fordelt på ca. 10 sager, som alle er indgivet omkring årsskiftet.

De kommer bl.a. fra speditører såsom Flexport og De Well, der havde hjulpet virksomheder med at booke plads på skibene. Speditørerne er selv er blevet ramt af krav fra sine kunder, som ejede varerne.

Men der er også krav fra forsikringsselskaber, som repræsenterer importører i USA, der mistede bl.a sko, køkkenlåger og møbler, da containerne røg i Stillehavet.

Advokat Joseph J. Perrone repræsenterer fire kunder, som mener at have krav på knap 12 mio. kr. Han mener, at uheldet kunne være undgået.

»De cirka 750 containere, som røg over bord, og de mere end 75, som blev beskadiget, skete i et vejr, som under amerikansk lovgivning hverken var pludseligt og uventet eller så alvorligt, at et velholdt skib ikke skulle være i stand til at sejle igennem det uden at ødelægge skibet eller lasten,« skriver han i et mailsvar til Finans.

A.P. Møller-Mærsk kalder ulykken for meget alvorlig og oplyser, at koncernen er i gang med at undersøge, hvad der gik galt, så man kan undgå en lignende hændelse igen.

Rederiet understreger samtidig, at det ikke er usædvanligt, at der bliver anlagt retssager, når containere ryger overbord.

»Vi kan ikke kommentere verserende sager, men vi kan generelt sige: I forbindelse med tab af containere er søgsmål et meget almindeligt værktøj, der tages i brug i den maritime verden. Det udspringer ikke af en konflikt, men oftest for at påberåbe sig et erstatningskrav inden for en tidsfrist, der typisk er et år efter hændelsen,« skriver Mærsk i et svar.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra MSC eller skibets ejer, som er et selskab under den kinesiske statsbank Bank of Communications.

Ifølge World Shipping Council blev der årligt tabt knap 1.400 containere til søs fra 2008 til 2019. Men siden slut-2020 har der været flere uheld, som betyder, at lige under 3.000 containere er røget over bord.

»Der er ingen tvivl om, at vi har set flere af de her ulykker, hvor der tabes containere til søs,« siger Henrik Uth, adm. direktør i Survey Association, som bl.a. besigtiger skaderne, når der sker maritime ulykker.

»Skibene bliver generelt større og større, så når det går galt, så er omfanget også tilsvarende større,« siger han.

”Maersk Essen” kan have ca. 13.000 containere ombord, når skibet er helt fyldt. De allerstørste skibe kan transportere lige i underkanten af 24.000 såkaldte 20-fodscontainere.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.