Erhverv

Quarterback Tom Brady stopper NFL-karrieren

Legenden Tom Brady stopper karrieren i NFL. Han vandt Super Bowl syv gange.

Artiklens øverste billede
Tom Brady kyssede tirsdag farvel til en lang og glorværdig karriere i NFL. Foto: USA Today Sports/Ritzau Scanpix

Quarterbacken Tom Brady stopper karrieren i amerikansk fodbold. Det oplyser den 44-årige NFL-legende, der har vundet Super Bowl syv gange, på Twitter.

I dette års slutspil tabte Brady sammen med Tampa Bay Buccaneers til Los Angeles Rams og missede dermed Super Bowl.

Tampa Bay Buccaneers tabte kampen til Los Angeles Rams med cifrene 27-30.

I den kamp var Brady med til at levere et stort comeback, efter at holdet kom bagud 3-27.

Blandt andet takket være Brady lykkedes det Tampa Bay Buccaneers at få udlignet til 27-27 og tvinge kampen i overtid, men her endte det ikke med succes, og holdet røg ud.

Stort set lige siden nederlaget har der været rygter om, at Tom Brady ville indstille karrieren.

Men det er først tirsdag, at Brady nu officielt meddeler sit stop.

- Jeg har reflekteret en del i den seneste uges tid, og jeg har stillet nogle vanskelige spørgsmål til mig selv. Jeg er så stolt over, hvad vi har præsteret.

- Mine holdkammerater, trænere, modstandere og fans fortjener 100 procent af mig.

- Men lige nu er det bedst at overlade spillet på banen til den næste generation af dedikerede og engagerede atleter, skriver Brady på Twitter.

Han takker også fans, trænere og holdkammerater i Tampa Bay Buccaneers, som han har spillet for i de seneste to sæsoner.

I den første sæson i Tampa Bay Buccaneers var han med til at vinde Super Bowl med holdet.

Brady har domineret NFL som ingen anden med syv Super Bowl-titler i løbet af 22 sæsoner. Han har også været i Super Bowl-finalen ti gange. Begge dele er rekord.

I størstedelen af sin karriere spillede han for New England Patriots, hvor han vandt Super Bowl de øvrige seks gange.

Ud over de mange titler er Brady indehaver af en lang række rekorder i NFL.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.