Så meget fylder høje renter: Mange får nej til drømmeboligen

»Det er ikke særligt sjovt at være førstegangskøber i det nuværende marked.«

Så kontant beskriver Nordea Kredits chefanalytiker Lise Nytoft Bergmann den seneste uges opsigtsvækkende rentestigninger.

Som om det ikke var nok, bliver køberne yderligere ramt af, at boligpriserne er eksploderet de seneste efterhånden mange år. Den giftige kombination betyder, at det er blevet meget sværere at blive godkendt til drømmeboligen. Og det bliver endnu sværere, hvis 2,5 pct.-lånet med afdrag bliver det toneangivende.

Kreditgodkendelsen

Det seneste år er de lange renter steget kulminerende med et gevaldigt ryk i sidste uge. Det har stor betydning for, hvor mange penge en familie kan låne, fordi man skal kreditgodkendes efter, om man kan betale et 30-årigt 2 pct.-lån med afdrag. Dette krav vil stige, hvis 2,5 pct.-lånet kommer i spil.

Nordea Kredit har regnet på konsekvenserne. Udgangspunktet er en familie, der har råd til at betale 10.000 kr. om måneden efter skat til bank- og realkreditlån. Derefter har familien et fornuftigt beløb at leve for. For et år siden kunne familien blive kreditgodkendt til at købe et hus til 3 mio. kr.

Der er lagt 5 pct. i udbetaling - i dette tilfælde 150.000 kr. Resten finansieres med et banklån på 15 pct. af boligens værdi og et realkreditlån på 80 pct. af værdien.

Hvis den samme familie vil købe i dag, kan den kun blive kreditgodkendt til en bolig til 2,8 mio. kr. Det svarer til, at det seneste års rentestigning har barberet 176.000 kr. af familiens boligkøbsbevis eller 5,9 pct.

Det er i eksemplet forudsat, at bankrenten ikke har ændret sig de seneste 12 måneder. Men hvis renten er steget, er familiens muligheder for at købe yderligere forringet. I så fald vil familien blive tvunget til at købe en endnu billigere bolig.

Parcelhuse

Stigende boligpriser og stigende renter er en giftig cocktail. Men det er, hvad boligkøberne har måttet sluge det seneste år.

For samtidig med at de ikke længere kan få et nær så stort boligkøbsbevis, kommer de heller ikke nær så langt for pengene. Ifølge tal fra Boligsiden, er huspriserne steget med 10,8 pct. på landsplan på blot et år. Det betyder, at hvor familien kunne købe et parcelhus på 195 kvm til 3 mio. kr. for et år siden, må de i dag nøjes med et på 165 kvm.

I Region Hovedstaden, hvor priserne er højere, er antallet af kvm faldet fra 104 til 85 kvm.

Prisen på et enfamiliehus er ifølge Boligsiden.dk steget med knap 16 pct. i Region Hovedstaden, 12 pct. i Region Sjælland og med 6-7 pct. i de øvrige tre regioner på Fyn og i Jylland.

Ejerlejligheder

Har familien udkig efter en ejerlejlighed, er den ikke meget bedre stillet. Priserne på ejerlejligheder er i gennemsnit steget med 10,4 pct. på et år.

Det betyder at familien i dag kun har råd til at købe 83 mod 97 kvm for et år siden.

I København må familien nu stuve sig sammen på 56 kvm.

Det hører med til billedet, at det er på Sjælland, at ejerlejlighedspriserne er steget mest. Hvis man sammenligner de fire store byer, er priserne steget med 10,9 pct. i København, 9,7 pct. i Aarhus, 7,2 pct. i Odense og 4,6 pct. i Aalborg.