Erhverv

Mærsk har skabt vrede på vejen mod historisk overskud: »Der er virkelig ondt blod, som jeg aldrig har set før«

A.P Møller-Mærsk har tjent milliarder på det logistiske kaos under pandemien. Men rederiets strategi har slået skår i forholdet til flere af kunderne. »Den slags bliver ikke glemt med det første,« siger en rådgiver.

Artiklens øverste billede
»Vi har aldrig haft så høj kundetilfredshed, som vi har nu, og flere og flere ønsker at indgå længere og større aftaler med os,« siger Søren Skou, adm. direktør i A.P. Møller-Mærsk, efter et historisk godt år for rederikoncernen. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.

A.P. Møller-Mærsk har netop fremlagt det største overskud i dansk erhvervshistorie, men undervejs er det lykkedes rederiet at træde flere af sine mindre kunder godt og grundigt over tæerne.

»Hvor jeg færdes i industrien, er der er virkelig ondt blod i en grad, som jeg aldrig har set før,« siger Bjørn Vang Jensen, tidligere logistikchef i Electrolux og nuværende rådgiver for konsulenthuset Sea-Intelligence.

Vi har valgt at beskytte de af vores kunder, som vi allerede havde lange kontrakter med.

Søren Skou, adm. direktør, A.P. Møller-Mærsk

Under pandemien har stor købelyst hos forbrugerne og flaskehalse i havnene gjort det svært og dyrt at få plads på skibe. Det har fået indtjeningen til at eksplodere i Mærsk, som tjente hele 118 mia. kr. i 2021.

Men pladsmanglen betyder også, at rederiet må vælge, hvem der kan få sine varer med om bord. Og her føler mange såkaldte speditører, som hjælper virksomheder med at købe fragt, at de bliver usædvanligt dårligt behandlet af Mærsk.

De oplever, at de både skal betale mere og har sværere ved at få plads på skibene end de store spillere. Vreden bliver forstærket af, at Mærsk har blæst til kamp om logistik på land, som ellers typisk har været speditørernes enemærke.

Sat på spidsen mener de utilfredse speditører, at Mærsk spænder ben for dem, på et tidspunkt hvor rederiet samtidigt forsøger at stjæle deres kunder.

»Det er ikke en skade, der bliver gjort god igen, før jeg går på pension,« siger Bjørn Vang Jensen, som hjælper flere danske og udenlandske virksomheder med at forhandle fragt med Mærsk og andre rederier.

Mærsk har åbent fortalt, at det er rederiets mål at indgå flere lange kontrakter med storkunderne, mens de mindre speditører og virksomheder må booke plads fra afgang til afgang.

Den strategi har haft gode vilkår under pandemiens logistik-kaos, hvor de store selskaber har søgt tryghed i fragtaftaler med en enkelt leverandør, som klarer hele deres transport fra fabrikken til slutbrugeren.

Forrige år lavede bl.a. Danish Crown, Bestseller og Vestas lange kontrakter med Mærsk. I 2022 forventer rederiet, at 70 pct. af containerne vil komme fra kunder med aftaler på et år og mere. Før udbruddet af covid-19 lå tallet på 46 pct.

»Vi har valgt at beskytte de af vores kunder, som vi allerede havde lange kontrakter med,« siger topchef Søren Skou, som fremhæver, at koncernen har målt den største kundetilfredshed nogensinde.

»Det inkluderer også flere speditører,« understreger han.

Søren Skou minder i øvrigt om, at mange speditører og virksomheder ikke var blege for at spille rederierne ud mod hinanden før coronakrisen, hvor der var rigeligt med plads om bord på skibene.

»Mange kunder har traditionelt været meget transaktionelle,« siger han.

»De gik efter den laveste pris til enhver given tid, når de havde behov for det. Det er klart, at hvis man har haft den strategi, så har det ikke været supersjovt det sidste halvandet år, hvor det ikke har været nemt at få kapacitet,« vurderer topchefen.

Den eksklusive milliardaftale med Vestas nappede Mærsk fra det store danske logistikselskab DSV, som efterfølgende har måttet erkende, at Mærsk nu både er en leverandør og en konkurrent.

I DSV’s årsrapport, som kom ud onsdag, bliver de store rederiers landgang da også udpeget som en af de store tendenser på fragtmarkedet.

»Der er en underliggende udvikling, som har været undervejs i et stykke tid,« siger finansdirektør Michael Ebbe.

Han genkender billedet af, at nogle rederier har valgt at sætte mindre speditører for døren for i stedet at prioritere de største kunder.

»Vi er heldigvis store på markedet, så hos de store rederier er vi stadigvæk i toppen af, hvem der får allokeringer,« siger han.

Den slags bliver ikke glemt med det første.

Bjørn Vang Jensen, rådgiver hos konsulenthuset Sea-Intelligence

Det store spørgsmål er nu, om forholdet mellem gruppen af vrede speditører og Mærsk er blevet så giftigt, at det ikke kan rettes op igen, når presset på forsyningskæderne letter om et år eller to.

Bjørn Vang Jensen fra Sea-Intelligence er ikke tvivl om, at mange speditører kan finde på at hævne sig, hvis de får muligheden.

»Hvis jeg sad som logistikchef hos en mindre eller mellemstor speditør og følte mig snigløbet af Mærsk, så ved jeg godt, hvem der kom sidst i køen, hvis der var 10 andre rederier, der ville have min last. Den slags bliver ikke glemt med det første,« siger han.

Det er dog ikke umiddelbart et scenarie, som Mærsks topchef frygter.

»Vi har aldrig haft så høj kundetilfredshed, som vi har nu, og flere og flere ønsker at indgå længere og større aftaler med os, så jeg kan ikke rigtigt se, hvor det backlash skulle komme fra,« siger Søren Skou.

En stor del af de mange milliarder, som Mærsk har tjent i 2021, bliver leveret tilbage til aktionærerne. Rederiet vil udbetale 2.500 kr. per aktie i A.P. Møller-Mærsk. Festen ser ud til at fortsætte i år, hvor driftsresultatet (ebit) forventes at lande på ca. 123 mia. kr.

Mio. dollars 2021 2020
Omsætning 61.787 39.740
EBITDA 24.036 8.226
EBIT 19.674 4.186
Årsresultat før skat 18.730 3.307
Årsresultat efter skat 18.033 2.900

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.