Erhverv

Budgetskred og årelange forsinkelser: Nu er de nye ejendomsvurderinger ramt af datafejl

De data, der skal danne grundlag for de nye ejendomsvurderinger, er fyldt med fejl. Foreløbig holder Vurderingsstyrelsen fast i, at vurderingerne kan komme på plads inden boligskattereformen i 2024.

Artiklens øverste billede
Ejendomsvurderingerne blev sat i bero i 2013 efter kritik fra Rigsrevisionen. Siden har Skatteministeriet arbejdet på at udvikle et nyt system, der skal give mere præcise og gennemsigtige vurderinger baseret på bl.a. lokale salgspriser og BBR-data. Arkivfoto: Jan Dagø

De skandaleramte ejendomsvurderinger, der skal danne grundlag for en boligskattereform i 2024, bliver ved med at give problemer.

Vurderingsstyrelsen bekræfter over for Finans, at der er fundet datafejl vedrørende cirka 7.400 ejendomme, der som de første i landet har fået ejendomsvurderinger fra et nyt it-system.

Fejlene er konstateret i forbindelse med udsendelsen af nye ejendomsvurderinger for de første 50.000 ejendomme svarende til en fejlprocent på cirka 15. Ifølge styrelsen er det såkaldte plandata med oplysninger om planlove, der er fejlbehæftede.

Det kan f.eks. være oplysninger om bebyggelsesprocenter eller deciderede tastefejl, og typisk har fejlene kun haft mindre eller slet ingen betydning for beskatningsgrundlaget, oplyser styrelsen i et skriftligt svar til Finans.

Men de skal stadig rettes:

»Selv om det typisk værdimæssigt er små fejl, er der ingen bagatelgrænse for datafejl, så de fejl, Vurderingsstyrelsens konstaterer i forbindelse med sagsbehandlingen, bliver rettet,« hedder det i svaret.

Det nye ejendomsvurderingssystem er flere år forsinket og er blevet langt dyrere end oprindeligt planlagt, men når det er helt færdigudviklet, skal det spytte ejendomsvurderinger ud til 2,2 mio. boliger og erhvervsejendomme.

Vurderingerne blev sat i bero i 2013, efter at Rigsrevisionen kritiserede dem for at være alt for skæve. Det betød, at nogle boligejere betalte for meget i skat, mens andre betalte for lidt.

Efterfølgende blev det besluttet at lave et helt nyt it-system, der kan generere vurderinger på baggrund af data om f.eks. beliggenhed, lokale salgspriser og BBR-oplysninger, og derfor er datakvaliteten afgørende for, at systemet fungerer efter hensigten.

Det nye system skulle oprindeligt have været færdigt i 2017, men det er blevet udskudt flere gange, og først i oktober 2021 gik Vurderingsstyrelsen i gang med at sende vurderinger ud for de første 50.000 mindst komplicerede ejendomme.

Processen foregår i to trin.

Først sendes de data, som styrelsen har tænkt at lægge til grund for vurderingen, ud til boligejeren, som dermed får mulighed for at gøre indsigelse eller komme med supplerende oplysninger.

Derefter sendes den egentlige ejendomsvurdering ud.

Ifølge Vurderingsstyrelsen er datafejlene for cirka 6.500 ejendomme blevet fanget i første trin, mens yderligere 900 er blevet opdaget, efter at vurderingerne blev udsendt.

Hvad betyder fejlene for tidsplanen frem mod boligskattereformen i 2024?

»Det forventes p.t. ikke, at fejlene vil have betydning for tidsplanen, idet der er iværksat tiltag for at få rettet fejlene datamæssigt eller gennem sagsbehandling,« svarer styrelsen.

Helt så overbevist er skatteordfører for Dansk Folkeparti Dennis Flydtkjær dog ikke.

Han hæfter sig især ved den høje fejlprocent på 15.

»Hvis det samme sker for de resterende boliger, så kommer systemet jo til at sande til,« siger Dennis Flydtkjær, der mener, at situationen skaber usikkerhed for hele boligmarkedet.

»Fejl i godt 7.000 ejendomme lyder jo ikke af meget, men det kan ende med at blive en kæmpe sagspukkel, og man kan frygte, at hele tidsplanen ryger,« siger skatteordføreren, der vil tage sagen op med skatteminister Jeppe Bruus.

Vurderingsstyrelsen bekræfter, at den forventer tilsvarende fejl for den resterende boligmasse.

»Der er derfor iværksat tiltag for at rette fejlene så tidligt i datakæden som muligt, så konstaterede fejl så vidt muligt ikke skal rettes manuelt inden udsendelse af vurderingerne,« oplyser styrelsen.

Venstres skatteordfører, Louise Schack Elholm, er frustreret over situationen:

»Det viser, hvor svært det er at bygge et helt nyt system. Hver gang man skal bruge en ny brik, så er der noget galt med den. Det er bekymrende, men jeg håber, de har styr på det og får det rettet, så det ikke belaster borgerne eller forsinker planen yderligere,« siger hun.

Skatteministeriet har flere gange fået kritik for styringen af det omfattende projekt.

I november 2021 konkluderede Rigsrevisionen for eksempel, at ministeriet havde misinformeret Folketinget om økonomien, som er stærkt belastet af et enormt forbrug af eksterne konsulenter.

I perioden 2017-2020 er der således blevet brugt omkring 1 mio. konsulenttimer, og den forventede regning for systemet er svulmet fra oprindeligt 96 mio. kr. til et niveau, som Rigsrevisionen nu skønner til lande på omkring 3,6 mia. kr.

Professor emeritus Søren Lauesen fra IT-Universitet har fulgt udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem tæt og har tidligere været kritisk over for netop forbruget af konsulenter.

Men når det handler om de fejlbehæftede plandata, så mener han, at Vurderingsstyrelsen håndterer det efter bogen, fordi man giver borgerne mulighed for at korrigere data, inden den endelige ejendomsvurdering sendes ud.

»Systemet trækker jo på data fra mange kilder, og virkeligheden viser sig ofte at være langt mere indviklet, end man troede. Derfor er det fornuftigt, at man fortæller, hvordan man er kommet frem til ejendomsværdien, så man kan fange de fejl, der opstår undervejs. Hvis man lærer af dem, vil der jo være færre fejl næste gang,« siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra skatteminister Jeppe Bruus.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.