Erhverv

SGH-medarbejderes strejke skaber forsinkelser igen søndag

Lørdag nedlagde en gruppe ansatte fra SAS-selskabet SGH arbejdet for at gå til fagligt møde. Søndag skal de for Arbejdsretten, mens forsinkelserne fortsætter i Københavns Lufthavn.

Artiklens øverste billede
Københavns Lufthavn har i vinterferiens første weekend været ramt af forsinkelser. Arkivfoto.

Søndag morgen er der igen slået sorte streger over planlagte afgangstider på Københavns Lufthavns hjemmeside, og flere af morgenens afgange er allerede udskudt med flere timer.

Øverst på siden fortæller en gul bjælke de rejsende, at forsinkelserne skyldes »ulovlig arbejdsnedlæggelse.«

Medarbejdere fra selskabet SAS Ground Handling (SGH) nedlagde lørdag formiddag arbejdet i Københavns Lufthavn, hvilket skabte forsinkelser for adskillige afgange - nogle på op mod syv-otte timer - på en af vinterferiens første dage.

SGH ejes af SAS og står blandt andet for bagagehåndtering for SAS såvel som en række andre selskaber i Københavns Lufthavn.

Et fællesmøde mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation udmundede lørdag i, at SGH-medarbejderne, der i store træk er utilfredse med SGH’s ledelse, skal genoptage arbejdet. Det skriver flere medier, herunder TV 2 og Danmarks Radio.

Den fælles beslutning har dog ikke fået de SGH-ansatte tilbage på pinden, og derfor skal sagen i dag, søndag, for Arbejdsretten. Mødet i Arbejdsretten klokken 10 kommer til ifølge TV 2 til at foregå per telefon. Her vil Fagbevægelsens Hovedorganisation samt 3F-hovedforbundet og diverse tillidsrepræsentanter være til stede.

Formand for 3F Kastrup, Henrik Bay, ærgrer sig over situationen.

»Det er både et taktisk dårligt tidspunkt lige ved skolernes vinterferie, og det går ud over det, vi har glædet os til - fulde fly og så videre,« siger han til Danmarks Radio.

Henrik Bay har tidligere udtalt, at konflikten bunder i, at medarbejderne i SGH har en opfattelse af, at ledelsen ikke respekterer dem, ikke er nærværende, og at lønnen er sat ned, mens arbejdstiden er steget.

Københavns Lufthavn fortalte i går til Finans, at blandt andre medlemmer af ledelsen i SGH var kaldt på arbejde for at håndtere noget af den bagage, de strejkende medarbejdere planmæssigt skulle have taget sig af.

Finans har igen i dag forsøgt at kontakte Københavns Lufthavns pressevagt, der ikke har besvaret vores opkald.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.