Fortsæt til indhold

Erhvervsorganisationer: Danske virksomheder kan blive ramt af sanktioner mod russiske banker

Blokering af det russiske finanssystem ligner en af de første EU-sanktioner, og det kan gøre ondt på danske virksomheder, lyder det fra DI. Dansk Erhverv opfordrer virksomheder til at se mod andre markeder.

Efter en russisk optrapning af trusselsniveauet mod Ukraine er sanktioner rykket tættere på, og det russiske finanssystem er et sandsynligt første mål. »Det ved vi, er en virkelig effektiv måde at stoppe samhandlen på, for hvis ikke man kan få betaling for sine varer, stopper det,« siger Peter Thagesen, underdirektør i erhvervsorganisationen DI.
Erhverv

Det er et spørgsmål om kort tid, før EU indfører sanktioner mod Rusland, og danske virksomheder med aktiviteter i landet bør i første omgang især tjekke deres bankforbindelse, lyder det fra erhvervsorganisationen DI.

EU kan nemlig vælge at gøre det svært for russiske banker at føre penge ud af landet, og det vil ramme samhandlen hårdt.

»Nu er det ikke et spørgsmål om, der kommer sanktioner, men hvilke sanktioner der kommer og hvor omfattende de bliver,« siger Peter Thagesen, underdirektør i DI.

Et af EU’s sandsynlige værktøjer er at smide forhindringer ind i den statsejede del af det russiske finanssystem. Og det kan ramme danske virksomheder i landet.

»Bruger du banker, der er statsejet eller delvist statsejet, kan du risikere, at det bliver rigtig vanskeligt at få penge ind og ud af Rusland. Det ved vi, er en virkelig effektiv måde at stoppe samhandlen på, for hvis ikke man kan få betaling for sine varer, stopper det,« siger Peter Thagesen.

De virksomheder, som er i Ukraine, er hårdføre.
Peter Thagesen, underdirektør i DI

Ruslands militære mobilisering på grænsen til Ukraine har udløst international frygt for en russisk invasion, og efter at den russiske præsident Vladimir Putin mandag officielt anerkendte de to udbryderrepublikker Lugansk og Donetsk i det østlige Ukraine som uafhængige, er internationale sanktioner overhængende.

I den milde ende af sanktions-skalaen ligger indefrysning af højtstående russeres aktiver. Andre tiltag kan være at blokere russiske bankers pengeoverførsler, og i den hårde ende ligger forbud mod udvinding af råstoffer eller at sælge bestemte varer i Rusland.

»Spørgsmålet er, hvor hårdt man lægger sig i sanktions-sporet. I lyset af den indtrængen, der foreløbig er sket i den østlige del af Ukraine, kunne jeg forestille mig, at der i EU-kredsen ikke er enighed om at gå meget hårdt til stålet lige nu,« siger Michael Bremerskov Jensen, fagchef for international handel i Dansk Erhverv.

Han mener dog allerede nu, danske virksomheder skal forberede sig på, at der også kan komme sanktioner mod bestemte produktgrupper.

»Hvis man har russiske kunder inden for f.eks. krypteringsteknologi, kan man roligt regne med, at det kommer på en vestlig forbudsliste. Spørgsmålet er så, om f.eks. medicin eller maskiner og teknisk udstyr til den russiske landbrugssektor bliver ramt,« siger Michael Bremerskov Jensen.

Hvis man har russiske kunder inden for f.eks. krypteringsteknologi, kan man roligt regne med, at det kommer på en vestlig forbudsliste.
Michael Bremerskov Jensen, fagchef for international handel i Dansk Erhverv

Efter Ruslands annektering af Krim-halvøen i 2014 indførte EU sanktioner mod en række produkter, hvilket bl.a. er gået hårdt ud over den danske fødevareeksport. Michael Bremerskov Jensen mener, danske virksomheder skal begynde at genopfriske erfaringerne fra den periode.

»Jeg vil klart opfordre til, at man kigger på alternative markeder. Da vi blev udsat for en russisk fødevareembargo efter Krim-krigen i 2014, måtte vi ikke sælge danske fødevarer til russerne. Dér var danske fødevarevirksomheder rigtig gode til at øge den danske fødevareeksport til Polen og Kina og på den måde kompensere for det tabte i Rusland. Det synes jeg allerede nu man bør kigge grundigt på som dansk virksomhed,« siger Michael Bremerskov Jensen.

I første omgang vurderer Peter Thagesen fra DI, at det er forholdene i Rusland, der kan få størst betydning for dansk erhvervsliv. Den danske eksport til Rusland var sidste år på 7 mia. kr., mens eksporten til Ukraine var 2 mia. kr.

Jeg tror ikke det er særlig sandsynligt at man laver en full blown invasion af Ukraine.
Peter Thagesen, underdirektør i DI

Peter Thagesen mener ikke, situationen lige nu ser ud til at skabe voldsomme forstyrrelser for danske virksomheder i Ukraine.

»Jeg tror ikke, det er særlig sandsynligt, at man laver en full blown invasion af Ukraine. Vesten har hele tiden sagt, at vi vil gerne Ukraine, og de vil gerne os. Så jeg er forholdsvis optimistisk i forhold til, at samhandlen nok skal komme til at fungere, og vi vil støtte op om den økonomiske udvikling i Ukraine,« siger Peter Thagesen.

DI har fået henvendelser fra danske virksomheder i Ukraine, som er bekymrede for sikkerheden. Peter Thagesen er dog fortrøstningsfuld.

»De virksomheder, som er i Ukraine, er hårdføre. De har været i Ukraine i mange år og det er gået op og ned i flere omgange, så de er vant til, at der er gode og dårlige tider. Det skal de nok komme igennem. Jeg er ret imponeret over, hvor meget ophøjet ro, de fleste virksomheder, vi taler med, tager det med,« siger Peter Thagesen.

Artiklens emner
DI
Dansk Erhverv