Erhverv

Milliardregning på vej til danske forbrugere: Kornpriserne stiger lodret til det højeste niveau nogensinde

Ukraine og Rusland er nu afskåret fra at levere korn til verdensmarkedet. De to lande tegner sig normalt for næsten 30 pct. af verdens korneksport. Fraværet af de to sværvægtere får priserne til at stige eksplosivt.

Artiklens øverste billede
Ukraine og Rusland eksporterede i 2021 omkring 59 mio. tons hvede. Nu er havnene i Sortehavet lukket, og Rusland hegnes inde bag sanktioner. Dermed indstilles forsyningerne af korn til verdensmarkedet. Foto: Orlin Wagner/AP

Ruslands angreb på Ukraine kommer til at koste dyrt for dansk fødevareindustri og de danske forbrugere.

Prisen på korn og andre landbrugsråvarer stiger nu lodret og når de højeste niveauer nogensinde på de globale råvarebørser.

»I de første dage efter invasionen kørte priserne først op og siden ned. De handlende var meget usikre på, om der var grund til at gå i panik. Med dagens stigninger svarer markedet, at der faktisk er grund til panik,« siger markedsanalytiker Palle Jakobsen, Agrocom.

Ukraine og Rusland tegner sig for næsten 30 pct. af hele verdens hvedeksport. Det seneste år har de to lande i alt eksporteret 59 mio. tons hvede, og langt størstedelen sendes ud gennem Sortehavet, hvor al trafik nu er indstillet.

»Mine kontakter i Rusland og Ukraine har oplyst, at Ukraines eksport nu er helt indstillet og Ruslands kører for under halv kraft. Når Rusland afskæres fra det internationale betalinssystem Swift, vil der blive skruet helt ned for deres eksport. Det er to af sværvægterne, som dermed afskæres fra verdensmarkedet, og det vil sende kornpriserne op i niveauer, som aldrig er set før,« vurderer Palle Jakobsen.

Han vurderer, at hvedeprisen vil nå helt op i 350-400 euro pr. ton, og få timer efter, at interviewet er gennemført, er profetien allerede ved at gå i opfyldelse med en aktuel hvedepris på 349 euro. For en uge siden var prisen 280 euro. Det skal understreges, at de seneste dages eksplosive prisstigninger kommer på toppen af prisniveauer for landbrugsråvarer, som i forvejen var ekstremt høje og i en række tilfælde rekordhøje.

Prisen på et ton hvede i euro. Kilde: Barchart.com

Også prisen på majs og raps stiger lodret og er tæt på at bryde igennem historiske rekordniveauer.

»Allerede inden den aktuelle krise var prisen på hvede og andre landbrugsråvarer kommet meget højt op. Nu stiger priserne yderligere på råvarebørserne. Prisstigningerne forplanter sig til danske landbrugsråvarer og medfører højere omkostninger i de danske fødevarevirksomheder. Det vil med nogle måneders forsinkelse medføre, at fødevarepriserne i danske supermarkeder stiger yderligere,« vurderer cheføkonom Martin Kristian Brauer, Landbrug & Fødevarer, L&F.

Han påpeger, at Rusland og Ukraine er to af de største leverandører af blandt andet hvede til verdensmarkedet.

»Dermed kan det få meget stor betydning for priserne, hvis de to landes eksport indstilles gennem længere tid,« siger Martin Kristian Brauer.

En ny bølge af omkostningsstigninger ruller dermed gennem markederne med kurs mod de danske fødevarevirksomheder, som i forvejen har været udfordret af eksplosive prisstigninger siden midten af 2020.

Beregninger fra L&F viser, at fødevareerhvervets samlede energiomkostninger er steget fra 5 mia. kr. i 2020 til et rekordhøjt niveau på 10,2 mia. kr. i 2021. Hvis energipriserne fra fjerde kvartal 2021 fastholdes gennem hele 2022, vil erhvervets energiomkostninger i år stige yderligere til 14 mia. kr.

Dertil kommer, at højere energipriser resulterer i stigende priser på en lang række andre inputfaktorer – herunder emballage, fragt og kunstgødning. På toppen af det kommer, at prisen på landbrugsråvarer er steget eksplosivt det seneste halvandet år og nu sendes endnu højere op af krigen i Ukraine.

»Leverancerne af hvede fra havnene langs Sortehavet tegner sig under normale omstændigheder for en stor del af forsyningerne til verdensmarkedet. Det vil få stor betydning for prisdannelsen, hvis havnene forbliver lukket gennem en længere periode,« vurderer Henning Fogh, adm. direktør for grovvaredivisionen hos Danish Agro.

Selv hvis havneterminalerne genåbner, er det uvist, om eksporten kan genoptages, hvis Rusland fortsat er afskåret fra at benytte Swift-systemet.

»Der skal nok være udviklingslande, som vil købe russisk korn, når havnene genåbner. Men spørgsmålet er, om russerne vil sejle et skib med 250.000 tons hvede til Nordafrika, hvis de ikke kan få pengene på forhånd via Swift-systemet,« siger Palle Jakobsen, Agrocom.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.