Erhverv

Ukraine-krigen rammer Europas bilproduktion: »Vi forventer, at det vil påvirke udbuddet af biler i voldsom grad«

Krigen i Ukraine kan om få måneder betyde, at køb af en ny bil kan ende som en tur i et polsk supermarked i midten af 1980’erne: Masser af hylder, men ingen varer.

Artiklens øverste billede
Halvtomme udstillingslokaler og få nye biler at vælge imellem. Det kan snart blive situationen for danske bilkøbere, lyder det fra De Danske Bilimportører. Foto: Peter Hove Olesen/Ritzau Scanpix

Bilkøbere får langt færre nye biler at vælge imellem, hvis forhandlerne overhovedet kan skaffe nye biler.

Det bliver resultatet af Ruslands angreb på Ukraine, lyder det fra De Danske Bilimportører, der kalder krigen for en dybt ulykkelig situation for det ukrainske folk.

»Vi er vidne til en dybt ulykkelig situation. Men det er også en situation, der vil bringe den europæiske bilindustri i knæ,« siger adm. direktør Mads Rørvig.

De seneste dage har flere af Europas største bilproducenter meddelt, at de allerede har eller er på vej til at stoppe produktionen på grund af mangel på forsyninger fra ukrainske underleverandører.

Inden længe vil man for alvor mærke til situationen, og der forventer vi, at det vil påvirke udbuddet af biler i voldsom grad.

Mads Rørvig, adm. direktør, De Danske Bilimportører

»Vores tal viser, at 38 fabrikker i det vestlige Ukraine leverer dele til fabrikker rundtom i Europa med tilsammen 36.000 ansatte. Derfor vil krigen få en voldsom påvirkning på bilproduktionen,« siger Mads Rørvig.

Foreløbig har bl.a. BMW, Hyundai, Porsche og VW-koncernen meldt om stillestående samlebånd i dele af produktionen, mens Skoda har skåret ned på produktionen på grund af mangel på bildele.

VW-koncernen meddelte tidligere på ugen, at krigen betød mangel på afgørende ledningsnet, som bl.a. bruges til produktion af de populære elbilmodeller ID.3, ID.4 og ID.5. Derfor er produktionen nu lukket ned.

»Inden længe vil man for alvor mærke til situationen, og der forventer vi, at det vil påvirke udbuddet af biler i voldsom grad,« siger Mads Rørvig.

Situationen ændrer sig dog hele tiden, og ingen har et forkromet overblik, lyder det.

»Men den forsyningskrise, som vi har talt om under og i slipstrømmen på coronapandemien, er det rene vand i forhold til, hvad Ukraine-krigen kommer til at betyde,« siger Mads Rørvig.

Udsigten til store problemer med at skaffe nye biler til landet er skidt nyt for bilsalget, der i forvejen lider under bl.a. mangel på mikrochips, som har givet lange leveringstider, mens kunderne søger mod brugtbilsmarkedet.

I januar og februar blev der samlet sat plader på 19.660 nye personbiler. Det er et fald på 3,1 pct. i forhold til 2021 og godt 14.000 færre biler end i 2020.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.