Erhverv

Eksperter: Virksomheder må vælge side – enten sælger de til Vesten eller til Rusland og Kina

Stadig større spændinger mellem Vesten på den ene side og Rusland og Kina på den anden vil tvinge selskaber til at vælge, om de vil gøre forretning med den ene eller anden side, lyder det fra sikkerhedseksperter.

Artiklens øverste billede
Linjen fra den russiske præsident Vladimir Putin (tv) og Kinas præsident Xi Jinping udgør et stigende problem for USA og EU, og det vil give problemer for virksomheder med handel på begge sider, vurderer eksperter i sikkerhedspolitik. Foto: Aleksey Druzhinin/Reuters

Krisen i Ukraine udspringer af en global magtkamp, der vil tvinge virksomhedsledere til at tage et svært og dyrt valg: Enten vælger man at sælge sine varer i Vesten, eller også satser man på Rusland og Kina.

Så kontant kridter flere sikkerhedspolitiske eksperter situationen op, efter at sanktioner og fordømmelse af Ruslands invasion af Ukraine har skabt massive økonomiske og moralske udfordringer for erhvervslivet.

»Alle dem, der har gået på universiteterne i 90’erne, som nu sidder på lederposterne, er vokset op med, at jo mere vi handler sammen, og jo større gensidig afhængighed vi har, jo bedre bliver det. Men sandheden er bare, at som situationen er i dag, er det ikke længere virkeligheden,« siger Lars Bangert Struwe, generalsekretær i Atlantsammenslutningen, der er en tænketank med fokus på udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik.

Han mener, der er fuld gang i en stormagtskonflikt mellem EU og USA på den ene side og Rusland og Kina på den anden, og med Indien i midten.

Prøv at forestille jer, hvad Kina kan gøre, hvis de er meget stærkere både økonomisk og militært.

Peter Viggo Jakobsen, lektor på Forsvarsakademiet

De senere år er forskellighederne blevet større med en række udfordringer mod Vesten fra Ruslands side og med Kinas ambitioner om at sætte sig på mere af verdenshandlen.

For virksomhederne betyder det, at man i stigende grad risikerer problemer i den ene lejr, hvis man har store aktiviteter i den anden, lyder vurderingen. Og det kan tvinge virksomhedsledelserne til at vinke farvel til store, årelange satsninger i de "forkerte" lande.

»Erhvervspolitik bliver til sikkerhedspolitik, og tilvalg bliver til fravalg. Hvis du vælger at handle med en given stat eller samarbejdspartner, så risikerer du mere eller mindre automatisk at have foretaget et samtidigt fravalg af andre,« siger Lars Bangert Struwe.

Holdningen deles af Peter Viggo Jakobsen, lektor på Forsvarsakademiet og ekspert i sikkerhedspolitik. Han mener især, USA vil begynde at stramme kravene til de lande og firmaer, der samarbejdes med.

»Amerikanerne vil begynde at sige til europæere, der stritter lidt imod, fordi der er mange penge på spil: »Nu så I, hvad Putin gjorde i Ukraine. Så prøv at forestille jer, hvad Kina kan gøre, hvis de er meget stærkere både økonomisk og militært. Så se at komme ud«,« siger Peter Viggo Jakobsen.

Der er en årsag til, at vi i mange år faktisk har valgt ikke at have aktiviteter med den russiske regering og de statsejede selskaber.

Anders Dons, nordisk topchef i Deloitte

I de seneste dage har en lang række store, danske virksomheder oplyst, at de har neddroslet eller suspenderet deres aktiviteter i Rusland. Det gælder bl.a. Danfoss, DSV, Grundfos, Velux, Jysk, Lego, Torm og A.P. Møller-Mærsk.

Opbremsningen skyldes primært ønsket om ikke at komme i karambolage med de sanktioner, både EU, USA og Storbritannien har vedtaget mod Rusland.

Men ifølge eksperterne kommer virksomhederne til helt grundlæggende at revurdere tilstedeværelsen i forskellige dele af verden.

»Hvis man står i en situation, hvor man handler med både det amerikanske marked og det russiske marked, skal man godt nok til at tænke sig om. Og det tror jeg også man skal, hvis man er eksponeret på den måde i forhold til det amerikanske marked og det kinesiske marked,« siger Peter Viggo Jakobsen.

Han mener dog, der kan være undtagelser, f.eks. inden for energisektoren.

»Firmaer, der er involveret i det, der er livsvigtigt for os, og som vi stadigvæk gerne vil have med Rusland, de er jo nærmest nødt til at fortsætte. Men alle de andre vil komme under et massivt pres for at trække sig,« siger Peter Viggo Jakobsen.

Vi har fået rigeligt med advarsler.

Lars Bangert Struwe, generalsekretær i Atlantsammenslutningen

Anders Dons, nordisk topchef i Deloitte, vurderer, at virksomheder i stigende grad bliver tvunget til at forholde sig til det bredere samfund, og at det også indebærer stillingtagen ud over selve forretningen.

»Der er en årsag til, at vi (Deloitte, red.) i mange år faktisk har valgt ikke at have aktiviteter med den russiske regering og de statsejede selskaber. Det er et bevidst valg. Og jeg tror mange virksomheder har taget bevidste valg allerede tidligere i forhold til, hvem de gerne vil engageres med,« siger Anders Dons.

Et af problemerne ved de stigende stormagtsspændinger er, at virksomheder kan få kappet forsyningskæderne, hvis der opstår konflikter, der udløser strafhandlinger fra andre dele af verden. Sanktionerne mod Rusland har gjort det nærmest umuligt at drive forretning i Rusland, og andre øst-vest-konflikter har potentialet til også at eskalere, f.eks. det anspændte forhold mellem Kina og Taiwan.

»Jeg tror, en del virksomheder opdagede, at covid-19-situationen gjorde, at man lige pludselig blev nødt til at se på sine forsynings- og fremstillingskæder,« siger Lars Bangert Struwe.

»Risikerer jeg, at noget af det, jeg får fremstillet, ligger i et område, der kan blive ramt af en krise eller krig? Og risikerer jeg, at mit salg gør, at forbrugere eller politikere synes, at de ikke vil handle med mig?«

Peter Thagesen, underdirektør i DI med ansvar for international handel, pointerer, at virksomheder lige nu er optaget af ikke at overtræde sanktioner mod Rusland, og at de længerevarende konsekvenser for virksomhederne er svære at sige noget klart om.

»Jeg er ikke i tvivl om, at det er noget, folk går og spekulerer over. Men lige nu tror jeg, vi agerer med det korte lys på,« siger Peter Thagesen.

Jysk er en af de globale virksomheder, der har lukket butikker i Rusland som følge af Ukraine-konflikten. Kommunikationsdirektør Rune Jungberg Pedersen vil dog ikke forholde sig direkte til, om det sikkerhedspolitiske spil kan få konsekvenser for sengetøjskoncernen.

»Der sker rigtig meget i verden lige nu, og vi forholder os selvfølgelig løbende til, hvad der sker,« siger Rune Jungberg Pedersen.

Ifølge Lars Bangert Struwe bør det medføre bekymring i Vesten, at Kinas præsident, Xi Jinping, har lagt op til at skabe to økonomiske systemer - ét til den kinesiske indenrigsøkonomi, og ét til at fremme Kinas rolle i udenrigshandlen.

Andre eksperter har fremhævet, at Kina i stigende grad spærrer internettet for udenlandske tjenester, der ikke lever op til kinesiske krav om censur. Spærringerne har skabt et internetmarked, som er helt domineret af kinesiske selskaber med Alibaba, Tencent og Baidu i spidsen.

»Vi har fået rigeligt med advarsler, som nu rammer direktionsgangene og bestyrelseslokalerne,« siger Lars Bangert Struwe.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.