Erhverv

FLSmidth anklages for brud på EU-sanktioner efter involvering i russisk oligarks mineprojekt til 15 mia. kr.

Ingeniørkoncernen FLSmidth har i december i hemmelighed stoppet leverancer på en belarusisk minekontrakt til en værdi af 360 mio. kr., efter at projektet er blevet ramt af amerikanske sanktioner. Men eksperter vurderer, at samarbejdet allerede burde være afbrudt flere måneder før, da der blev indført EU-sanktioner mod projektets storaktionær, en magtfuld russisk oligark.

Artiklens øverste billede
Her ses oligarken Mikhail Gutseriev (midten), der er storaktionær i det belarusiske mineprojekt, som FLSmidth har fået en ordre på at levere udstyr til for 360 mio. kr. Arkivfoto: Sergei Karpukhin/AP Photo

Mine- og cementkoncernen FLSmidth har igennem flere måneder været på kant med EU’s sanktioner rettet mod den russiske oligark Mikhail Gutseriev.

Det vurderer flere eksperter over for Finans og det undersøgende medie Danwatch, der sammen har undersøgt FLSmidths involvering i et milliardstort mineprojekt i Belarus (Hviderusland) med tætte forbindelser til den mangeårige belarusiske præsident, Alexandr Lukasjenko, som ofte er blevet omtalt som Europas sidste diktator.

Bag mineprojektet står Mikhail Gutseriev, der i juni 2021 personligt blev sanktioneret af EU. Det skete ifølge officielle EU-dokumenter bl.a. med direkte henvisning til Gutserievs tætte venskab med Lukasjenko og Gutserievs ejerandel i minefirmaet Slavkali – FLSmidths samarbejdspartner.

Sanktionsteksten oplyser, at mineprojektet med en værdi på 2 mia. dollars til dato er den største investering i Belarus, og at projektet fik Lukasjenko til at love at omdøbe en by til “Gutserievsk“ efter den russiske oligark.

Flerer eksperter vurderer, at EU-sanktionerne også burde have ramt FLSmidths handel med det belarusiske minefirma, hvor Gutseriev er storaktionær.

»Gutseriev-familien kontrollerer dette firma. De har majoritetsinteressen i Slavkali, og derfor er virksomheden underlagt sanktioner. Efter min mening burde alle forretninger være stoppet øjeblikkeligt,« siger professor Tom Kirchmaier, der forsker i bl.a. økonomisk kriminalitet ved både Copenhagen Business School og London School of Economics.

Danske FLSmidth landede i begyndelsen af 2020 ordren på at levere udstyr til mineprojektet for 360 mio. kr. Leverancerne skulle begynde i slutningen af 2020 og afsluttes i løbet af 2021, og den danske ingeniørkoncern skulle føre supervision på mineprojektet frem til 2023.

Amerikanske sanktioner tvang i december 2021 FLSmidth til at stoppe leverancerne. Det oplyser FLSmidth i en række skriftlige svar om virksomhedens belarusiske forbindelse. Samarbejdet blev ifølge den børsnoterede koncern indstillet uden at oplyse det til aktiemarkedet, fordi FLSmidth vurderede, at det kunne udgøre en »sikkerhedsrisiko for de lokale hviderussiske medarbejdere.«

Men EU-sanktionerne fra sommeren 2021 mod oligarken Mikhail Gutseriev fik ikke den danske ingeniørkoncern til at afbryde det igangværende samarbejde.

Vurderingen var, at den personlige sanktionering ikke havde betydning for virksomheden Slavkali.

»Vi er et dansk firma og følger EU’s sanktioner, uanset hvor i verden vi gør forretning. Men selskabet Slavkali var ikke genstand for – og er fortsat ikke genstand for – sanktioner fra EU,« skriver FLSmidths juridiske chef, Annette Terndrup, i en e-mail.

FLSmidths koncernjuridiske chef, AnnetteTerndrup, understreger, at koncernen - med hjælp fra en uvildig tredjepart - vurderede, at det ikke ville være i strid med EU-sanktionerne at fortsætte samarbejdet med et belarusisk mineprojekt - selvom en storaktionær i projektet var blevet underlagt personlige sanktioner. Foto: FLSmidth.

Eksperter peger dog på den russiske oligarks indflydelse på virksomheden som det springende punkt i sagen.

»Hvis en analyse af selskabet viser, at Gutseriev har en majoritetsinteresse i Slavkali, eller at han på anden måde kontrollerer selskabet, så vil en EU-virksomhed, der handler med Slavkali, bryde EU’s sanktioner mod Gutseriev,« siger Mark Taylor, ekspert i international ret for virksomheder, der opererer i konfliktzoner og diktaturer, og tilknyttet det norske forskningscenter Fafo.

Gutseriev-familien kontrollerer dette firma. De har majoritetsinteressen i Slavkali, og derfor er virksomheden underlagt sanktioner. Efter min mening burde alle forretninger være stoppet øjeblikkeligt.

Tom Kirchmaier, professor ved Copenhagen Business School

En gennemgang af offentligt tilgængelige årsrapporter og indrapporteringer til virksomhedsregistre bekræfter tætte forbindelser mellem Gutseriev og Slavkali.

Gutseriev ejer en markant del af Slavkali via det britisk registrerede GCM Global Energy. Dette firma var indtil juni 2021 ejet af Mikhail Gutseriev, men 11 dage før sanktionerne trådte i kraft, overførte han ifølge selskabsregistret kontrollen til sin lillebror.

Mikhail Gutseriev var indtil 2021 formand for bestyrelsen i Slavkali, og både Gutserievs familiemedlemmer og ledelsesmedlemmer fra andre selskaber i oligarkens virksomhedsimperium har været bestyrelsesmedlemmer i firmaet. Efter sanktionerne fremgår det ikke længere af Slavkalis hjemmeside, hvem der sidder i virksomhedens bestyrelse, og Slavkali er ikke vendt tilbage på Finans og Danwatchs henvendelser om forbindelserne til Mikhail Gutseriev.

Af GCM’s årsrapporter fremgår det dog, at virksomheden har en direkte ejerandel i Slavkali på 41,4 pct., og at yderligere 25 pct. ejes af »en nærtstående part«.

De resterende 33,6 pct. af Slavkali ejes af Ruslands største bank, Sberbank, som har modtaget aktieandelen som del af en låneaftale med Gutserievs firma, der ifølge offentligt tilgængelige regnskaber bevarede kontrollen med Slavkali.

I årsrapporterne fra GCM Global Energy beskrives detaljer om ejerskabet af det belarusiske mineselskab. Udklippet her er fra regnskabet fra 2019, men enslydende ordlyd findes ogs i regnskabet fra 2018 og 2020. Grafik: Anders Vester Thykier.

Alligevel vurderede FLSmidth, at det var uproblematisk at fortsætte samarbejdet, forklarer koncernens juridiske chef, Annette Terndrup.

»I sanktioneringen af Slavkali i sommeren 2021 lagde EU vægt på, at Gutseriev ejede mere halvdelen end af virksomheden. Da vi får det at vide, stopper vi samarbejdet og informerer Slavkali. To døgn senere præsenterer Slavkali dokumentation for, at ejerskabet er under 50 pct, og så er EU-sanktionen ikke gældende,« skriver Annette Terndrup i en e-mail.

Hun oplyser, at den danske ingeniørkoncern »for en sikkerheds skyld« bad det amerikanske selskab Dow Jones om at lave en analyse af virksomhedens ultimative ejere som uvildig tredjepart, og at Dow Jones bekræftede de oplysninger, som Slavkali havde givet, herunder at Mikhail Gutseriev via GCM Global Energy kun kontrollerer 41,4 pct. af Slavkali.

FLSmidth har ikke ønsket at fremlægge Dow Jones-rapporten, men oplyser, at tredjeparten nåede frem til, at de resterende aktieposter lå hos to forskellige russiske statsbanker - Sberbank med 33 pct. og National Bank Trust med 25 pct.

Finans og Danwatch har spurgt FLSmidth, om virksomheden var opmærksom på, at en sådan andel på 25 pct. både før og efter sanktionernes indførsel blev bogført som ejet af en nærtstående part i Gutserievs GCM Global Energy, og hvilke overvejelser dette gav grund til.

Men FLSmidth afviser at »spekulere i«, hvordan det hænger sammen og henviser i stedet til Slavkali for en forklaring. Slavkali er ikke vendt tilbage på Finans’ henvendelser.

»Vores og Dow Jones’ meget grundige undersøgelser fremlagde ejerstrukturen med de russiske myndigheder som ejer af de to store aktieposter, der samlet giver dem majoriteten,« skriver Annette Terndrup.

Hun fortæller, at det var Dow Jones, der i sin rapport konkluderede, at »kontrollen eller den bestemmende del af Slavkali derfor ikke kan være på Gutserievs hænder, og at sanktioner derfor ikke kan være gældende.«

»Derfor genoptager vi samarbejdet med kunden,« skriver Annette Terndrup.

Eksperterne køber dog ikke argumentet om, at samarbejdet kunne fortsætte uforstyrret efter EU-sanktionerne, fordi Gutseriev ejer mindre end halvdelen af Slavkali.

De bider mærke i, at Gutseriev-familien har den største aktiepost i Slavkali, hvilket får dem til at konkludere, at Gutseriev har en såkaldt majoritetsinteresse.

Netop dette forhold er et centralt begreb i EU’s sanktionsregler, der definerer ejerskab som »at være i besiddelse af 50 pct. af ejendomsrettighederne til en enhed eller at have en majoritetsinteresse i en sådan«.

»Det er i virkeligheden nemmere end at lægge procenter sammen. Baseret på GCM’s ejerandel på 41 procent ser Gutseriev-familien ud til at have en majoritetsinteresse,« siger Mark Taylor.

Også Tom Kirchmaier bakker op om den vurdering. Det ændrer ifølge ham ikke noget, at de to russiske statsbanker tilsammen sidder på aktiemajoriteten i Slavkali. Han peger på, at det fremgår direkte af GCM Global Energys frit tilgængelige årsrapporter, at bankerne ikke har kontrol over Slavkali.

»Normalt vil bankerne ikke involvere sig i ledelsen af virksomhederne. De sidder bare på aktierne som sikkerhed for, at de får deres penge tilbage. Det er også tilfældet her. Det, mener jeg, fremgår klart af årsrapporterne,« siger Tom Kirchmaier.

Vores og Dow Jones’ meget grundige undersøgelser fremlagde ejerstrukturen med de russiske myndigheder som ejer af de to store aktieposter, der samlet giver dem majoriteten.

Annette Høi Butt Terndrup, koncernjuridisk chef hos FLSmidth


FLSmidth afviser eksperternes udlægning af sanktionsregelværket og henviser til en konkret konsulent i erhvervslivets interesseorganisation Dansk Industri, DI.

»De støtter vores vurdering af sagen fra sidste år,« skriver Annette Terndrup.

Men Dansk Industris seniorchefkonsulent Peter Bay Kirkegaard oplyser i en række e-mails, at han ikke har vurderet den konkrete sag.

Han kalder det »lidt en smagssag«, om en aktiepost på 41 pct. skal anses som en majoritetsinteresse, ligesom han understreger, at man skal se på både ejerskab og kontrol for at vurdere, om en virksomhed skal underlægges sanktioner.

Det handler bl.a. om at se på, hvem der udnævner ledelsen i virksomheden. Han hæfter sig dog ved, at FLSmidth har fået en »velrenommeret tredjepart og screeningsekspert (Dow Jones, red.)« til at vurdere sagen.

I Danmark er det Erhvervsstyrelsen, der tager stilling til, hvorvidt EU-sanktioner bliver brudt. Erhvervsstyrelsen har dog ikke ønsket at kommentere den konkrete sag eller give en generel definition på, hvornår en aktionær har en såkaldt majoritetsinteresse.

»Det korte svar er, at spørgsmålet beror på en konkret vurdering,« lyder det i et skriftligt svar fra styrelsen, der i øvrigt henviser til EU’s vejledning på området.

Vi tror fuldt og helhjertet på, at sanktionspolitik skal bedrives af virksomheder, internationale institutioner og lande i enigt samarbejde og skulder ved skulder, under politisk ledelse af EU og andre demokratisk valgte institutioner og regeringer – nu mere end nogensinde.

Annette Høi Butt Terndrup, koncernjuridisk chef hos FLSmidth

Tom Kirchmaier er overrasket over, at den danske ingeniørkoncern fortsatte samarbejdet efter EU’s sanktioner mod Gutseriev, uanset at FLSmidth vurderede, at det var lovligt.

»Du skal virkelig forårsage en masse skade i verden, før du ender på en sanktionsliste. Selv hvis Gutseriev ejer mindre end 50 pct. af aktierne, er en aktieandel på 41 pct. en betydelig del af virksomheden. FLSmidth har foretaget et etisk valg om at fortsætte med at berige en sanktioneret person,« siger Tom Kirchmaier.

Den europæiske sanktionstekst beskriver Gutserievs tætte forhold til Lukasjenko. Herunder, hvordan Gutseriev angiveligt på papiret står som ejer af Lukasjenkos bolig og også overværede præsidentens hemmelige indsættelse den 23. september 2020 efter et valg, der ifølge bl.a. EU var præget af svindel. Teksten beskriver, at Gutseriev »drager fordel af og støtter Lukasjenko-regimet«, og at han i kraft af sin tilknytning til den belarusiske præsident har »opbygget en betydelig formue og indflydelse blandt den politiske elite« i landet.

For FLSmidth er de etiske prioriteter dog fuldt ud centreret om at følge internationale sanktioner, understreger juridisk chef Annette Terndrup. Hverken mere eller mindre.

For tre måneder siden blev samarbejdet afbrudt. Det skete, dagen efter at USA den 2. december 2021 indførte en række sanktioner mod Belarus, heriblandt sanktioner direkte mod Slavkali.

»Der leveres arbejde fra vores amerikanske kontorer på denne opgave, og derfor er vi også underlagt eventuelle sanktioner derfra – det er dem, der udløser sanktioneringen af Slavkali, som vi straks honorerede,« skriver Annette Terndrup.

FLSmidth oplyser, at der blev leveret udstyr til minen i løbet af efteråret 2021, men at der fortsat er udstyr, som ikke er leveret. FLSmidth vil ikke oplyse, hvor stor en indtægt selskabet har fået fra projektet.

De amerikanske sanktioner mod Slavkali blev bl.a. begrundet med, at virksomheden genererer omsætning til Lukasjenkos regime. Af sanktionerne fremgår det, at Slavkali har købt en helikopter, der er malet i det belarusiske flags farver, har statssegl på sæderne og er blevet brugt til at transportere Lukasjenko mellem hans forstadsbolig og hovedstaden, Minsk.

»Vi har i denne sag fra sidste år vist, at vi er klar til straks at efterleve sanktioner: Først, da vi satte samarbejdet med Slavkali på pause, mens vi og tredjepart undersøgte grundlaget for sanktionering og siden, da vi straks fulgte den amerikanske sanktionering,« lyder det fra FLSmidths Annette Terndrup.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.