Vindgiganter har solgt tre møller i Danmark på et år – nu vil politisk flertal fjerne ministerens stopklods

Mens Europa står i en historisk energikrise og frygter nedlukning af russisk gas, er opsætning af nye landvindmøller ved at gå fuldstændig i stå i Danmark.

Sidste år solgte de to milliardkoncerner Vestas og Siemens Gamesa tilsammen kun tre vindmøller til opstilling i Danmark, viser en ny opgørelse fra interesseorganisationen Wind Denmark. I 2023 og 2024 forventer branchen ikke, at der bliver stillet en eneste mølle op i det danske landskab.

Det er dybt problematisk i en situation, hvor vi hurtigst muligt skal vride os fri af Putins gas, lyder det både fra oppositionen og regeringens støttepartier. Et flertal vil nu have regeringen til at udskyde indførelsen af nye tariffer, der er blevet en stopklods for udbygningen af vindmøller og solcelleparker.

»Vi skal hurtigst muligt gøre os uafhængige af Putins gas. Det er en ny dagsorden, som skal prioriteres,« siger Enhedslistens energi- og klimaordfører, Søren Egge Rasmussen, der indtil nu har bakket op om regeringens nye tariffer.

I Vestas er Morten Dyrholm, direktør for marketing, kommunikation og bæredygtighed, frustreret.

»Det er en absurd situation. Vi taler om hurtigst muligt at blive energiuafhængige, vi har en klimakrise, og vi har elpriser, som eksploderer. Den bedst mulige løsning på alle de problemer er at bygge en masse vedvarende energi, og alligevel står vi i en situation, hvor vi ikke bygger noget som helst,« siger Morten Dyrholm.

Samtidig med at vindmøllesalget er gået i stå, er flere store solcelleparker blevet skrinlagt. Som Finans afdækkede for nylig, har energiselskaber udskudt eller droppet støttefri solprojekter, der ville kunne give grøn strøm til millioner af danskere inden for et år eller to.

Der er flere forskellige forhindringer, som står i vejen for udbygning af sol- og vindenergi i Danmark.

Mange steder er der problemer med elnettet, ligesom godkendelsesprocesserne ifølge aktørerne er langsommelige og bøvlede. Men den største stopklods lige nu er udsigten til nye regler for tilslutning til elnettet, som giver producenterne af vedvarende energi (VE) en ukendt ekstraregning fra den 1. januar 2023.

Tanken bag den nye såkaldte producentbetaling er, at VE-producenterne skal dække en større del af omkostninger til at udbygge det kollektive elnet. Det blev besluttet tilbage i sommeren 2020, men lovgivningen er endnu ikke på plads, og ifølge branchen mister investorerne appetitten på at bygge store solcelle- og vindmølleparker i Danmark, når de ikke kender prisen på projekterne.

De foreløbige udmeldinger tyder ifølge Wind Denmark på, at prisen for at opstille en ny stor landvindmølle på 5 megawatt vil stige med ca. 5 mio. kr.

På Christiansborg har oppositionen over de seneste måneder kritiseret forløbet med de nye regler, som endnu ikke er på plads. Med opbakning fra både Enhedslisten og De Radikale kan de blå blok nu samle et flertal for at udskyde producentbetalingen.

»Jeg begriber ikke, hvordan man kan sætte tingene så meget i stå. Vi har så meget brug for at styrke indsatsen og komme i gang. Disse benspænd skal fjernes,« siger klimaordfører Mona Juul (K).

I 2022 har der været en overgangsordning, hvor udgifterne til udbygning af elnettet har været finansieret over finansloven. Ifølge regeringen vil det være i strid med EU’s statstøtteregler at forlænge den ordning, men det argument giver Venstres energiordfører, Carsten Kissmeyer, ikke meget for.

»I den nuværende situation har vi brug for at få opstillet sol- og vindprojekter så hurtigt som muligt, så mon ikke man kan finde en løsning,« siger han.

De Radikale har i kølvandet på Ukraine-krisen foreslået en nødpakke til 300 mio. kr., som skal sikre, at vind- og solprojekter med igangværende sagsbehandling kan tilsluttes under den nuværende overgangsordning. Det vil ifølge partiet give op til 2,3 gigawatt sol og 0,4 gigawatt landvind – eller nok grøn strøm til at forsyne over en million danskere.

Flere partier vil desuden arbejde for at lette godkendelsesprocesserne i kommunerne og få lagt en plan for hurtigst muligt at udbygge elnettet. DF’s energi- og klimaordfører, René Christensen, er dybt frustreret over, at man må skrinlægge store solcelleparker på Lolland-Falster, fordi elnettet ikke kan bringe strømmen rundt i resten af landet.

»Det er et kæmpe problem, hvis vi skal nå vores 70 pct.-mål. Det svarer til, at man siger, at man vil køre en tur til Italien, selv om der ikke er nogen veje at køre på,« siger han.

På trods af den politiske modvind vil klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen fortsat kæmpe for at få indført producentbetalingen den 1. januar 2023.

»Det giver de rigtige økonomiske incitamenter til opstillerne og sikrer, at det ikke bliver på bekostning af forbrugernes elregninger. Man skal ikke glemme, at det kun bliver mere lukrativt at stille vindmøller op – særligt set i lyset af, at de fossile energipriser stiger voldsomt (som følge af krigen i Ukraine, red.),« svarer Dan Jørgensen i en e-mail.

Ministeren erkender, at der kan komme en midlertidig nedgang i markedet, men forventer ikke, at de nye tariffer kommer til at påvirke udbygningen af vedvarende energi på længere sigt.

Han understreger desuden, at regeringen ser den grønne omstilling som det bedste værn mod den nuværende energikrise og varsler et grønt energi- og forsyningsudspil senere på året, der blandt andet vil sætte yderligere acceleration på VE-udbygningen.

Hos Wind Denmark ser adm. direktør Jan Hylleberg helst, at planerne om producentbetalingen ender i skraldespanden, men en udskydelse vil også kunne gøre en kæmpe forskel, vurderer han. Nu sætter han sin lid til, at flertallet uden om regeringen står ved deres ord og genstarter markedet.

»Der vil kunne opstilles relativt meget vedvarende energi på forholdsvis kort tid. På grund af de usikre vilkår er man selvfølgelig lidt bagud på planlægningen, men jeg vil ikke blive overrasket, hvis man allerede fra næste år vil kunne se leverancer ind i det danske marked på mere end det dobbelte af, hvad vi har set tidligere,« siger Jan Hylleberg.