Erhverv

Ny coronabølge: Multinationale selskaber lukker ned i Kina

Den aktuelle coronabølge får en række multinationale selskaber til at indstille produktionen i Kina. Samtidig er der tegn på, at containertrafikken ind og ud af Kina igen er ved at sande til.

Artiklens øverste billede
En ny bølge af coronasmitte forstyrrer nu for alvor industrien i Kina. Multinationale selskaber lukker fabrikker, og der er kødannelse i containerhavnene. Foto: /Ritzau Scanpix

Multinationale selskaber som Toyota, Volkswagen og Apple skruer nu ned for produktionen i Kina. Den reducerede produktion er en direkte konsekvens af, at en ny coronabølge skyller ind over landet og mødes med hårde lockdowns af myndighederne.

Det rapporterer BBC Business.

Kina har i dag konstateret 5.000 nye tilfælde af corona, hvilket ikke lyder af meget set i lyset af de smittetal, et lille land som Danmark her registreret.

I Kina er der dog tale om de højeste registrerede smittetal siden de første måneder af 2020, da pandemien brød ud. De kinesiske myndigheder har reageret med en lockdown af hele Jilin-provinsen, hvor 24 mio. mennesker er sat i karantæne.

Storbyen Shenzhen med 12,5 mio. indbyggere har de seneste dage været omfattet af en lignende lockdown. I dag er der indført tilsvarende lockdowns i byområder tæt på metropolerne Beijing og Guangdong. Virksomheder i disse områder er blevet bedt om at lukke eller have deres ansatte til arbejde hjemmefra. Restriktionerne omfatter – ifølge BBC – ikke virksomheder, der producerer fødevarer og andre livsnødvendige produkter.

Foxconn, som producerer iPhones for Apple, har indstillet sin produktion i Shenzhen og afventer grønt lys fra myndighederne til at genstarte produktionen.

Toyota har lukket sin fabrik i Jilin-provinsen, mens Volkswagen har lukket sin fabrik ved Changchun, hvor selskabet producerer både Audi og Volkswagen.

Det toneangivende kinesiske aktieindeks Shanghai Composite er i dag faldet 5 pct. og har dermed tabt omkring 12 pct. af sin værdi i løbet af marts.

Det store fald tilskrives blandt andet bekymring for, at bølgen af coronasmitte vil fortsætte med at rulle gennem landet og udløse flere lockdowns i og omkring storbyer som Shanghai, der har verdens største containerhavn. Sker det kan de kinesiske lockdowns for alvor få globale konsekvenser i form af varemangel, som kan forstærke den i forvejen høje inflation.

Ifølge Reuters advarer også virksomheder som Lens Technology og Netac Technology, der er underleverandører til virksomheder som Apple, om at nedlukningerne i Kina vil påvirke deres evne til at producere og levere.

Reuters har også været i kontakt med logistikselskaber, som oplyser, at lastbiltrafikken frem til containerhavnene i Kina forsinkes af coronarestriktioner i form af blandt andet testkrav. Samtidig viser nye opgørelser, at antallet af skibe, som ligger for anker ud for centrale kinesiske havne nu er dobbelt så stort som for et år siden.

Den kinesiske befolkning har lav immunitet mod covid-19, da sygdommen endnu ikke for alvor har været spredt i befolkningen, og landets vacciner er forholdsvist ineffektive. Kombinationen af myndighedernes nul-tolerance og en voksende smittebølge kan udløse et stort antal lockdowns.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.