Erhverv

Verden styrer mod et oliechok

Sanktionerne og selvsanktionerne mod russisk olie kan udløse en dieselkrise i Europa.

Artiklens øverste billede
I Europa er lagerbeholdningerne af diesel nede på det laveste niveau siden 2008. Foto: AFP/Philippe Lopez

Verden står foran det største olieforsyningschok i en menneskealder, advarer Det Internationale Energi Agentur (IEA).

»Olieproduktionen i Rusland vil sandsynligvis falde med op til 3 mio. tdr. i døgnet fra april, når handelshuse, rederier, banker og forsikringsselskaber afstår fra at lave forretninger med Rusland. Implikationerne af det potentielle tab af olie på verdensmarkedet må ikke undervurderes,« fastslår IEA i sin månedsrapport for oktober.

Frem til invasionen af Ukraine var Rusland verdens største eksportør af olie med en daglig produktion på mere end 12 mio. tdr. i døgnet, hvoraf de 8 mio. tdr. gik til eksport.

»Olie fra Rusland fortsætter med at strømme ud på verdensmarkedet, men det skyldes alene allerede indgåede kontrakter. Efter invasionen er køberinteressen så godt som forsvundet. Selvom energisektoren ikke er omfattet af sanktioner, vil den voksende boykot tvinge Rusland til at indstille en fjerdedel af sin olieproduktion – potentielt mere – i takt med den eskalerende isolation af landet,« understreger IEA.

I konsekvens af udviklingen samt et forventet fald i den verdensøkonomiske vækst sænker IEA sine forventningerne til den globale olieefterspørgsel med 1,3 mio. tdr. i døgnet i de resterende tre kvartaler af året.

Den samlede energiregning vil vokse fra 6,5 pct. af bruttonationalproduktet i 2021 til 13 pct. i år, vurderer konsulenthuset Thunder Said Energy.

Samlet forventer IEA en global efterspørgsel på 99,7 mia. tdr. i døgnet for 2022 som helhed, hvilket er 2,1 mio. tdr. i døgnet mere end i 2021, men forventningerne til efterspørgselsvæksten for hele 2022 er altså nu reduceret med 950.000 tdr. i døgnet.

IEA erkender, at de russiske olieselskaber allerede arbejder på at sælge stærkt rabatteret råolie og olieprodukter til andre købere end EU og USA, og at det kan påvirke forudsigelserne, men netop de økonomisk-politiske sanktioner gør køberne i udviklingslande tilbageholdende.

Hidtil har den russiske eksport bestået af 5 mio. tdr. råolie og 3. mio. tdr. olieprodukter i døgnet.

»Vi går ud fra, at den daglige eksport via rørledninger til EU, Belarus og Kina på 1,9 mio. tdr. i døgnet vil fortsætte, ligesom de russiske olieselskaber Rosneft og Lukoil fortsat vil forsyne deres raffinaderier i Europa med olie. Det drejer sig en ca. 500.000 tdr. i døgnet,« lyder vurderingen fra IEA.

Dieselkrisen

Udviklingen vil forværre den allerede pressede situation på verdensmarkedet for mellemdestillater – autodiesel, marinediesel, fyringsolie, Jet A og Jet A1.

I Europa er lagrene af dieselprodukter nede på det laveste niveau siden 2008, og Rusland er blandt de største leverandører af dieselprodukter til det europæiske marked.

Siden den industrialiserede verden endelig begyndte at bevæge sig ud af næsten to års coronakrise, har især transportsektoren måttet holde for.

Genopbygningen af lagrene og disruptionen af de globale forsyningslinjer betyder, at mange rederier er oppe på maksimal kapacitetsudnyttelse. Det samme gælder landevejstransporten. Kun luftfartsindustrien er endnu ikke tilbage på fordums niveau.

»Markedet for mellemdestillater er alvorligt presset; især i Europa; hvilket afspejler sig i prisudviklingen. Dette skyldes ikke kun den selvsanktionering, der har bredt sig i Europa, men også USA’s forbud mod import af olie fra Rusland,« forklarer seniorforsker Andreas Economu fra The Oxford Institute for Energy Studies.

»For mange raffinaderier er russisk råolie vigtig for at kunne tilbyde den palet af olieprodukter, som markedet efterspørger. Vel at mærke en efterspørgsel, der er påvirket af sæsonudsving. Resultatet er, at priserne på dieselprodukter netop nu er mærkbart højere end benzin,« føjer han til.

Når udviklingen har presset Europa, skyldes det ikke mindst afhængigheden af diesel importeret fra USA og Asien foruden Rusland. Såvel i USA som Asien stiger efterspørgslen efter dieselprodukter i samme tempo som i Europa, og raffinaderiindustrien ihar kke kapacitet til at øge produktionen i samme takt som efterspørgslen.

Situationen er yderligere sat under pres af, at Kina har bremset eksporten af olieprodukter på grund af stigende efterspørgsel på hjemmemarkedet. Denne udvikling har tvunget to af de faste købere af kinesisk diesel – Indien og Sydkorea – til at søge ud på verdensmarkedet for at dække deres behov.

På den måde breder dieselkrisen sig som ringe i vandet.

I Storbritannien, hvor der er 12 mio. dieseldrevne køretøjer, er situationen ved at være prekær.

»Hvis russisk olie ikke er tilbage i markedet inden for de nærmeste uger, er der en reel risiko for, at det til sommer kan blive nødvendigt at rationere råolie og olieprodukter. For autodiesel kan rationering komme på tale allerede i april,« skriver konsulenthuset Energy Aspects i en analyse.

Hidtil har briterne dækket en sjettedel af dieselforbruget gennem import fra Rusland. Kan denne mængde ikke erstattes, mangler der autodiesel til 2 mio. køretøjer.

Lagersituationen

Ingen olieprodukter er så følsomme for konjunkturudsving som mellemdestillater, fordi transportsektoren er en effektiv indikator for den økonomiske aktivitet i bredeste forstand.

Under coronakrisen og dens nedlukninger endte anselige mængder af olieprodukter med at måtte oplagres.

Siden genåbningen er en del af dieselefterspørgslen blevet dækket gennem træk fra lagerbeholdningerne, men i dag er lagrene i USA 21 pct. under gennemsnittet i de fem år, der gik forud for pandemien, hvilket er det laveste niveau siden 2005. I Singapore er lagrene 32 pct. under niveauet, mens de i Europa som nævnt er nede på det laveste niveau i 14 år.

Alene i USA, EU og Singapore mangler der 110 mio. tdr. diesel, hvis lagrene skal være som i perioden 2015-19.

»Essensen er, at produktionen af mellemdestillater i en periode skal overstige efterspørgselen, så lagrene kan normaliseres. Dette forudsætter, at raffinaderierne har uhindret adgang til at købe de råoliekvaliteter, der er nødvendige for at kunne sikre det rette produktmiks,« pointerer IEA.

Krigen i Ukraine og sanktionerne efterlader verdensmarkedet med en manko i forhold til den forventede efterspørgsel, men det er noget nær umuligt at sige noget om konsekvenserne.

»Ingen ved, hvor længe krigen i Ukraine varer, eller hvor længe en køberboykot mod Rusland vil stå på, selv efter at en fredsaftale måtte være blevet nået. Saudi-Arabien har en ledig produktionskapacitet på 2 mio. tdr. i døgnet, mens De Forenede Arabiske Emirater råder over andre 1,1 mio. tdr.,« forklarer IEA og fortsætter:

»De to lande, der er medlemmer af Organisationen af Olieeksporterende Lande (Opec), har ikke tilkendegivet andet, end at de henholder sig til den produktionsaftale, der er indgået i Opec og med samarbejdspartnerne i organisationen Opec+, der bl.a. tæller Rusland.«

Skiferudfordringen

USA råder over en betydelig ledig produktionskapacitet i form af skiferoliebrønde, der blev færdigboret inden coronakrisen, men som ikke er sat i produktion.

I marts 2020, umiddelbart før pandemien ramte, producerede USA 13,05 mio. tdr. råolie i døgnet. I dag er produktionen 11,6 mio. tdr. i døgnet – 1,45 mio. tdr. i døgnet mindre end for to år siden.

Den norske rådgivningskoncern Rystad Energy estimerer, at det i gennemsnit vil tage otte måneder at sætte en færdigboret skiferoliebrønd i produktion.

Det vil tage 75 dage at klargøre selve brønden og gennemføre den nødvendige stresstest, mens den resterende tid går med at koble oliebrønden til evt. rørledninger eller etablere lagertanke, så olien kan transporteres til raffinaderiet med tankbiler. Desuden er der en stribe sikkerhedskrav, der skal honoreres, inden produktionen kan begynde.

»Spørgsmålet er, hvor meget skiferolieproduktionen i USA vil blive forøget i år? Nogle få hundrede tusinde tønder i døgnet? Den eneste substantielle produktionsstigning vil komme fra Opec+, der har aftalt hver måned at øge produktionen med 400.000 tdr. i døgnet,« betoner IEA.

De senere måneder har Opec+ ikke været i stand til at øge produktionen i det aftalte tempo, og det bidrager til det globale forsyningschok.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.