Erhverv

Delivery Hero lider tocifret milliontab under aggressiv vækstplan

Ejeren af Hungry.dk investerer aggressivt for at få markedsandele i Danmark, og det ses tydeligt på bundlinjen.

Artiklens øverste billede
Foto: PR/Hungry

Det stadig voksende marked for udbringning af alt fra dagligvarer og fast food til specialiteter får de store aktører til lommerne.

Seneste eksempel er det europæiske udbringningsfirma Delivery Hero, der i Danmark ejer platformen Hungry.dk og en del af den forholdsvis nye leveringstjeneste Gorillas.

Delivery Hero satte nemlig hele 34,6 mio. kr. til i Danmark sidste år, viser et netop offentliggjort årsregnskab. Det står i stærk kontrast til året før, 2020, da selskabet havde 5,6 mio. kr. i sorte tal på bunden.

Selvom regnskabet også viser, at selskabets bruttofortjeneste har taget et dyk fra over 17 mio. kr. i 2020 til knap 6,7 mio. kr., afspejler resultatet den strategi, selskabet har lagt for dagen i Danmark, forstår man på ledelsesberetningen.

»Tabet i år 2021 er på linje med forventningerne. At starte leveringsservice og udvide aktiviteterne til mere end 20 byer i Danmark har været en betragtelig omkostning for selskabet,« lyder det i ledelsens beretning i forbindelse med årsregnskabet.

Regnskabet taler da også sit tydelige sprog. Delivery Hero har i 2021 mere end fordoblet sit antal medarbejdere i Danmark og havde i gennemsnit 57 ansatte mod 22 året forinden. Derfor er udskrivningen til medarbejderomkostninger også steget markant fra 9 mio. kr. til mere end 37 mio. kr.

Den udvikling har dog ikke fået Delivery Hero til at trække håndbremsen - snarere omvendt:

»I 2022 har selskabet i sinde at udvide yderligere og forøge dets markedsandel på linje med moderselskabet Delivery Hero SE’s strategi. Som resultat af den aggressive strategi forventer selskabet et tab i 2022,« skriver ledelsen i årsregnskabet.

Grundlægger og adm. direktør for Hungry.dk, Morten Larsen, fortalte ved årets start til Finans, at strategien for 2022 blandt andet indebærer at åbne en række butikker, såkaldte dark stores, der skal fungere som centraler for levering af dagligvarer til danskerne.

»Dagligvarer med hurtig levering er et interessant marked internationalt, og det samme er tilfældet her i landet. Vi har vores distributionssystem oppe at køre og er klar til at udbygge med også dagligvarer,« sagde Morten Larsen dengang.

Delivery Hero ejede 44 pct. af Hungry.dk, indtil sidste år da det overtog resten af selskabet i en handel, der værdisatte platformen til over 250 mio. kr. Det betød blandt andet, at den kendte forretningsmand Jesper Buch kunne stikke et tocifret millionbeløb ned i foret, da salget på det tidspunkt udgjorde hans næststørste exit.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.