Tech

Vækstkomet får 800 mio. kr. til udlandseventyr - vil dominere i USA og Europa

Med en investering i omegnen af 800 mio. kr. fra den engelske kapitalforvalter Fasanara Capital vil Viabill nu sætte gang i sine vækstplaner, som involverer en kraftig udlandsekspansion.

Artiklens øverste billede
Jan Lytje Hansen var med til at stifte Viabill i 2009. I dag har virksomheden 100 medarbejdere og kontorer i Aarhus og København. Foto: Morten Lau Nielsen

’Køb nu, betal senere’-virksomheden Viabill har i lang tid leget med tanken om at indtage utallige nye markeder, men regulatoriske bomme og behovet for likviditet har været med til at forhindre forløsningen.

Men nu har den danske fintech-komet sikret en investering og et lån på 120 mio. dollars svarende til næsten 800 mio. kr. fra den britiske kapitalforvalter Fasanara Capital, som får en central rolle i at føre udlandsambitionerne ud i livet.

»Vi er begejstrede for at have fået en investor ind, som har en stærk tro på det område, vi arbejder i, og er villige til at lave en betydelig investering,« siger Jan Lytje-Hansen, der er adm. direktør og var med til at stifte Viabill i 2009.

Fasanara Capital er delvist finansieret af investeringsselskabet Tiger Global, som har talrige investeringer i virksomheder på det voldsomt voksende ’køb nu, betal senere’-marked domineret af aktører som Klarna, AfterPay og Affirm.

Den dugfriske kapitalindsprøjtning skal ifølge Jan Lytje-Hansen bruges til en international ekspansion, hvor Viabill vil cementere sin position i lande som USA og Spanien, men også tage skridtet videre til hidtil uberørte markeder i EU.

Om 2-3 år skal de udenlandske markeder stå for over halvdelen af vores aktiviteter, og så snart vi aflægger regnskab for 2021/2022, er målet, at omsætningen skal stige 50 pct., hvis ikke mere.

Jan Lytje-Hansen, adm. direktør i Viabill

»Vi har indtil nu måttet sande, at regulatoriske indgreb har gjort det til en udfordring at ekspandere til nye markeder, mens konkurrencen er vokset. Derfor har vi brugt betragtelige mængder energi på at få det regulatoriske på plads i USA og hele EU, så vi kan lancere, hvor vi vil,« siger han.

Herhjemme i Danmark har ÅOP-loftet, som trådte i kraft for to år siden, og skærpede krav til kreditværdighedsvurdering, ifølge Viabill-stifteren gjort det sværere at få kunder i butikken. På samme tid er ’køb nu, betal senere’-modellen endt under lup i mange lande, hvor reguleringen har været løs.

Det har været en virkelighed, som Viabill har været nødt til at tilpasse sig, og i stedet for at søge licens til at operere i hvert marked, har den danske virksomhed indgået samarbejder med banker i USA og Europa. På den måde vil Viabill ekspandere – især i de EU-lande, som er ubetrådt jord.

»Ligesom vi opererer på en banklicens fra en samarbejdsbank i USA, har vi nu gjort det samme i Europa. Vi er ikke endeligt på plads, men modellen er testet og godkendt af en europæisk centralbank og betyder, at vi vil være i stand til at efterleve regulativerne på i alt 18 europæiske markeder natten over,« siger Jan Lytje-Hansen og tilføjer, at banklicensen er fra en belgisk bank, der på kort tid vil kunne udvides til de resterende 13 lande i EU/EØS.

Viabill-direktøren vil ikke afsløre, hvilke markeder betalingsvirksomheden konkret har peget kikkerten i retning af, men slår fast, at det er nødvendigt at indgå partnerskaber i landene, hvis ambitionernes skal føres ud i livet.

»Vi har lært, hvor tungt det er at vokse organisk i markeder som Spanien og USA, og vi er nødt til at have stærke partnerskaber på de markeder, vi går ind i. Det kan være med andre banker, betalingsserviceudbydere eller detailspillere. Ellers tager det for lang tid at blive en signifikant aktør i hvert marked,« fortæller han.

Jan Lytje-Hansen påpeger, at USA indtil videre er et interessant marked for Viabill, eftersom landet endnu ikke har været eksponeret over for ’køb nu, betal senere’ i samme grad som europæiske lande. På samme tid har amerikanske forbrugere generelt en anden holdning til kreditløsninger.

»Vi har brugt så meget energi på at lancere vores løsning og lave en god kreditvurderingsproces i USA, at det er der, en stor del af vores absolutte vækst skal komme fra i fremtiden. Vi ser allerede en kraftig vækst i USA, som gerne skulle bidrage til en opgang i omsætningen i år,« siger han.

Vi har indtil nu måttet sande, at regulatoriske indgreb har gjort det til en udfordring at ekspandere til nye markeder, mens konkurrencen er vokset.

Jan Lytje-Hansen, adm. direktør i Viabill

Pengene, som Fasanara Capital har skudt ind i Viabill, skal dog ifølge Jan Lytje-Hansen ikke alene bruges på at indtage nye markeder. De skal også være med til at finansiere en enorm satsning, som selskabet har sat i søen for at udvide ’køb nu, betal senere’ fra den virtuelle verden til den fysiske.

For kort tid siden indgik Viabill et samarbejde med MasterCard om at gøre det muligt for kunderne at bruge ’køb nu, betal senere’-løsningen i alle butikker - både online og fysisk. Mere bestemt udsteder Viabill et virtuelt Mastercard via sin app, som kan bruges til at købe på afbetaling overalt.

Jan Lytje Hansen står i spidsen for Viabill, som i 2019/2020 havde et overskud på 24 mio. kr.

»’Køb nu, betal senere’ har i lang tid været rettet alene mod webshops, men efterspørgslen har ikke været begrænset hertil. Nu har vi derfor udviklet en løsning, som kan bruges overalt, hvilket vi mener er revolutionerende. For i dag sker 20 pct. af vores forbrug online og 80 pct. offline i fysiske butikker, og der har ingen endnu formået at etablere en lignende model,« siger han.

I dag bruger op imod 15.000 danske kunder det virtuelle kort eller fysiske kort. Løsningen er også udrullet i Spanien og USA, og fordi kortet kan benyttes overalt, giver det ifølge Jan Lytje-Hansen en konkurrencefordel.

»Ligesom andre aktører har vi et bestemt antal butikker, som bruger vores løsning online. Men eftersom vores forbruger vil være i stand til at betale i hvilken som helst butik med vores løsning, har vi ikke behov for at slå eller vinde butikker fra vores konkurrenter. Dermed undgår vi også et slagsmål om, hvem der kan gå længst ned i pris for at få flest butikker,« siger han.

Seneste regnskab fra Viabill, der dækker 2019/2020, viste en omsætning på lidt over 80 mio. kr., mens årets resultat efter skat lød på 24 mio. kr.

Jan Lytje-Hansen forventer, at det snarlige regnskab for 2020/2021 vil ligge på nogenlunde samme niveau, men i år skal væksten ellers tage til i fart – og et udenlandseventyr skal være brændstof til Viabill-motorerne.

Til trods for, at Viabill i dag har 350.000 brugere i USA og 50.000 i Spanien, udgør aktiviteterne i udlandet blot 6-7 pct. af den samlede omsætning. Men det tal skal øges betragteligt i løbet af de næste år.

»Om 2-3 år skal de udenlandske markeder stå for over halvdelen af vores aktiviteter, og så snart vi aflægger regnskabet for 2021/2022, er målet, at omsætningen skal stige 50 pct., hvis ikke mere,« siger Jan Lytje-Hansen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.