Erhverv

Borgere og virksomheder kæmper forgæves mod skattevæsenet: De tog kampen op, da grundværdien blev flerdoblet

En uafhængig syns- og skønsmand var ikke nok til at overbevise retten, da Susan og Christian Storm Rasmussen tog kampen op mod skattevæsenet i byretten.

Christian og Susan Storm Rasmussen fra Alsønderup ved Hillerød tog kampen op mod skattevæsenet – og tabte. Det betyder, at de bliver beskattet af en grundværdi, som de selv synes er alt for høj. Foto: Gregers Tycho

Susan Storm Rasmussen følte uroen brede sig i kroppen, mens hun læste dommen.

Det var kulminationen på tre års slagsmål med skattevæsenet, efter at hun og ægtefællen, Christian Storm Rasmussen, havde fået et brev ind ad døren om, at deres ejendomsskat henover natten var steget til det firedobbelte.

Nu stirrede hun vantro på de sidste linjer i dommen: Skatteministeriet var frifundet, og parret skulle betale ministeriets advokatomkostninger for 104.812,50 kr.

»Beløbet skal betales inden 14 dage,« stod der.

»Jeg tænkte bare: Wow. Vi vidste godt, at der var en risiko, men vi havde en god mavefornemmelse. Så derfor var det bare et kæmpe chok – især på grund af sagsomkostningerne. Det var grotesk mange penge, og vi havde 14 dage til at betale. Det virkede helt urealistisk,« fortæller Susan Storm Rasmussen.

Ifølge professor emeritus i skatteret på Aarhus Universitet Jan Pedersen er sagen et rigtig godt eksempel på, hvad man har diskuteret i årevis i skattekredse: At det er meget, meget svært for borgere og virksomheder at vinde skattesager ved domstolene.

Ifølge en opgørelse, som Skatteministeriet har lavet til Finans, vandt borgere og virksomheder omtrent hver femte skattesag ved domstolene i perioden 2010-2015.

Derefter faldt borgernes såkaldte medholdsprocent (hvor ofte får borgeren ret eller overvejende ret) til blot 7 pct. i 2020. I 2021 steg procenten igen til 13 pct., men det ændrer ikke skatteprofessor Jan Pedersens konklusion:

»Når man tænker på, hvor tvivlsomme mange skattesager er, er det påfaldende, hvor få sager borgerne vinder,« siger han.

Diskussionen er svær.

En lav medholdsprocent kan indikere, at domstolene er for venligt stemte over for skattevæsenet. Men den kan naturligvis også udlægges derhen, at skattevæsenet i altovervejende grad træffer korrekte afgørelser.

»Men det er bare ikke den oplevelse, vi sidder med,« siger skatteadvokat Christian Bachmann, der er formand for Advokatrådets skatteudvalg.

Advokaterne har længe efterspurgt en model, hvor bestemte domstole specialiserer sig særligt i skattesager, og at retterne gør større brug af sagkyndige dommere.

»Vi ser mange fejl i skattevæsenet, og det er jo ikke nogen hemmelighed, at skattevæsenet ikke har været super velkørende de seneste 15 år. Så kan det undre, at det vinder så mange sager. Jeg siger ikke, at den enkelte dom er forkert, men udviklingen er ikke god,« siger han og får støtte fra Jan Pedersen.

Allerede i 2014 udgav professoren en videnskabelig artikel om faldende medholdsprocenter for borgerne, og han identificerede en række skattedomme fra Højesteret, som han karakteriserede som »overraskende«.

Samtidig viste tal fra Norge og Sverige, at borgerne i Danmark tilsyneladende er dårligere stillet i skattesager ved domstolene.

»Jeg forsøgte at starte en debat. Det kom der ikke meget ud af, men behovet bliver kun næret af de seneste tal,« siger professoren.

Han ser et afgørende problem i lave medholdsprocenter for borgere og virksomheder: Det vil i sig selv kunne afholde folk fra at indbringe skattesager for domstolene, hvis chancerne på forhånd synes minimale.

Men domstolenes rolle er netop at føre kontrol med forvaltningen, og kan den ikke det, fordi ingen sager bliver indbragt, er der risiko for, at en ulovlig skattepraksis eller en forkert anvendelse af skattereglerne fortsætter uhindret.

»Man skal være opmærksom på, at skattemyndighederne er grænsesøgende, og de har en interesse i, at der kommer så mange penge i kassen som muligt,« siger Jan Pedersen.

Susan og Christian Storm Rasmussen følte, at det var en drøm, der gik i opfyldelse, da de i 2016 købte den tidligere skolelederbolig i Alsønderup få kilometer uden for Hillerød.

Hun var studerende. Han var udlært mekaniker, og de fortæller, at det var vigtigt for dem at finde et hus, hvor de ikke satte sig for dyrt. De havde sparet op, så de kunne nøjes med at finansiere købet med realkreditlån.

Prisen var 2,55 mio. kr., og for pengene fik de en ejendom fra 1959 med god plads til familieforøgelse og en 1.514 kvm stor grund.

»Det var fantastisk at få sit eget. Det var også en stor mundfuld, fordi huset skulle renoveres, men vi var enige om, at der var plads til, at vi kunne renovere, samtidig med at vi boede i huset,« fortæller de.

Beruselsen fik dog en brat ende, da de i 2019 fik en ny ejendomsvurdering. Forinden havde kommunen lavet en lokalplan, der betød, at tre ejendomme – herunder parrets – blev officielt ændret til boligformål.

Vurderingsstyrelsen brugte planændringen til at lave en omvurdering af Susan og Christian Storm Rasmussens hus og grund. Ifølge lokalplanen kunne grunden bebygges med op til 40 pct., og det gav mulighed for at bygge op til fem mindre boliger såsom rækkehuse, ræsonnerede styrelsen og hævede den samlede ejendomsvurdering til 4,1 mio. kr. mod hidtil 2,35 mio. kr.

Heraf steg grundværdien fra 590.500 kr. til 2,3 mio. kr. Resultat var, at parrets grundskyld til kommunen voksede fra den ene dag til den næste fra godt 12.000 kr. om året til knap 48.000 kroner.

Parret var målløse.

Pludselig var det et spørgsmål om, hvorvidt de havde råd til at blive boende. Omvendt kunne de også få svært ved at sælge, for en køber ville næppe acceptere at få en så høj ejendomsskat med oveni handlen, tænkte de.

De kontaktede to ejendomsmæglere, der vurderede huset til omkring 3 mio. kr., men det prellede af.

»Det var en hård tid. Vi forsøgte at kommunikere med skattevæsenet, men det var umuligt at få en dialog i gang. Vi fik breve tilbage, som var skrevet på en måde, som vi ikke forstod, og det var tæt på, at vi gav op,« fortæller Christian Storm Rasmussen.

De kontaktede den lokale skatteadvokat Phillipp Quedens, som tog sagen i Landsskatteretten, der fungerer som klageinstans i skattesager.

Han argumenterede for, at der jo stod en ejendom på grunden i forvejen, og derfor kunne man ikke bare beregne værdien ud fra, at man kunne opgøre grunden til fem såkaldte byggeretter.

I så fald skulle det eksisterende hus jo rives ned og bortskaffes, hvilket i sig selv ville medføre et værditab på ikke under 2 mio. kr., anslog han.

Dertil kom, at grunden var blevet værdisat på sammenligninger af grunde i langt dyrere kvarterer, mente han.

Landsskatteretten imødekom parret og sænkede den samlede ejendomsværdi til 2,9 mio. kr., men lod grundværdien fylde mere i opgørelsen, så den blev værdisat til 1,76 mio. kr.

Dermed ville grundskylden ”kun” stige til det tredobbelte mod tidligere det firedobbelte.

De besluttede sig for at tage sagen til domstolene. Det ville give mulighed for at få en uafhængig syns- og skønsmand til at vurdere boligen.

Syns- og skønsmanden var ejendomsmægler, og i retten sagde han bl.a., at det ville være at »blande pærer og bananer« at sammenligne grunden med de grunde, som man havde gjort i Landsskatteretten. Og det ville slet ikke være »økonomisk ansvarligt« at bygge fem boliger på adressen i Alsønderup.

Parret havde kun indbragt spørgsmålet om grundværdien, og den vurderede mæglerne til 1,25 mio. kr. Susan Storm Rasmussen var med i retten, og hun gik derfra i opløftet stemning. Nu så det endelig ud til at gå deres vej.

Desto større var skuffelsen, da hun læste dommen i januar 2022. Ifølge retten var mæglerens vurdering ikke tilstrækkelig til at godtgøre, at skattevæsenets vurdering var »åbenbart urimelig«.

Sagen var tabt, og parret hænger nu på en velvoksen regning primært bestående af advokatsalærer.

Staten dækker halvdelen på grund af reglerne om omkostningsdækning i skattesager, men parret har alligevel måttet lægge lån om i huset for at få råd, fortæller de.

Havde de vidst, at chancerne for at vinde retssagen var så små, havde de formentlig aldrig anlagt retssagen, siger de, men nu forsøger de at indrette sig efter en helt ny økonomisk situation:

»Det er da megasurt. Vi kunne have brugt de penge, som vi nu skal aflevere ekstra i ejendomsskat, på at betale afdrag på huset. Men vi er også nødt til at se sådan på det, at så kommer vi da ikke til at dø nysgerrige,« siger Susan Storm Rasmussen.

Deres advokat Phillipp Quedens afviser, at han har rådgivet parret dårligt. Han vurderede, at de havde en god chance for at vinde, og er derfor ærgerlig på sine klienters vegne.

I modsætning til nogle af sine kolleger i branchen mener han dog, at statistikkerne netop taler for, at skattevæsenets afgørelser i vidt omfang er rigtige – i hvert fald når man er kommet på den anden side af det administrative klagesystem med skatteankenævn og Landsskatteretten, hvor medholdsprocenterne er væsentligt højere.

»Selv om jeg ikke altid er enig med skattemyndighederne, giver det jo en vis tryghed for danskerne, at det som skattevæsenet gør faktisk er rigtigt,« siger han.

Finans har spurgt Skatteministeriet, om det har en forklaring på den faldende medholdsprocent for borgere, men svaret lyder blot, at tallet »vil stige og falde afhængigt af de konkrete sager og sagskomplekser, der afsluttes i det enkelte år«.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Den Danske Dommerforening.

Læs også
Top job