Erhverv

Skatteministeriet udsender pressemeddelelser om milliardopkrævninger uden at ane, hvor mange penge der kommer i kassen

Ordførere fra støttepartier og opposition kræver svar fra skatteministeren.

Artiklens øverste billede
Skatteministeriet udsendte sidste år fire pressemeddelelser om opkrævninger for sammenlagt 7,5 mia. i kontrolaktioner rettet mod hvidvask samt moms- og skattevig. Beløbene er detaljeret opgjort på enkeltår i Skatteministeriets pressemeddelelser, men Skattestyrelsen har intet konkret tal eller minimumskøn over, hvor store beløb, det er lykkedes at inddrive .Illustration: Anders Thykier

Skatteministeriet har i det forgangne år udsendt fire pressemeddelelser om opkrævning af milliarder i sager om hvidvask samt moms- og skattesvig.

Men myndighederne aner reelt ikke, hvor stor en del kravene bag pressemeddelelserne, der rent faktisk er blevet betalt. Finans har over en periode på fire måneder forgæves forsøgt at få aktindsigt i de indkomne beløb for fire konkrete kontrolindsatser mod hvidvask samt moms- og skattesvindel, hvor Skatteministeriet har udsendt pressemeddelelser om opkrævninger af sammenlagt 7,5 mia. kr.

Skattestyrelsen afviste i første omgang efter to måneders behandling en aktindsigt om, hvor mange penge, det var lykkedes at opdrive fra kontrolindsatsen bag pressemeddelelserne. Begrundelsen var, at det ville være for ressourcekrævende at opgøre. Dernæst forsøgte Finans med en genindsendelse af aktindsigten med en forespørgsel om et skønnet minimum eller et optalt minimum for de inddrevne beløb. To måneder senere blev også den begrænsede aktindsigt afvist.

»Man har jo nødvendigvis haft kendskab til hver enkelt sag, da man i pressemeddelelserne under stor pr opgjorde det samlede beløb, der skulle efteropkræves. Så kan det ganske enkelt ikke passe, at man nu ikke kan angive, hvad man har fået ind,« siger retsordfører Preben Bang Henriksen fra Venstre.

En af pressemeddelelserne er udsendt i marts sidste år og indeholder detaljeret gennemgang af opkrævninger år for år for sammenlagt 3,7 mia. kr. frem til 2020 i kontrolindsatsen over for den type moms og skattesvig, der går under betegnelsen kædesvig.

Det er blandt andet indtægterne fra den kontrolindsats, som Skattestyrelsen er ude i stand til at opgøre, hverken som et faktisk beløb eller et skønnet minimumsbeløb.

»De ”svar” der er givet efterlader desværre den mistanke, at inddrivelsen ikke er så effektiv, som Skattestyrelsens pr-maskine antyder. Derfor kommer Skatteministeren nu til at redegøre for inddrivelsen eller mangel herpå i Folketingssalen,« siger Preben Bang Henriksen.

Finans og Information afdækkede sidste år et netværk af svindelselskaber i en sag om netop kædesvig, der har medført krav fra Skattestyrelsen for ubetalt moms-, skat og arbejdsmarkedsbidrag på sammenlagt mere end 300 mio. kr. Samtlige selskaber er gået konkurs og ifølge kuratorredegørelser var det ved den seneste sammentælling kun lykkedes for Skattestyrelsen at hente lige under fem mio. kr. ud af de 300 mio. kr. hjem til statskassen hos de konkursramte selskaber.

Alle selskaberne havde umiddelbart før eller efter deres konkurs modtaget opkrævningerne fra Skattestyrelsen. Tidsmæssigt falder kravene sammen med den kontrolindsats mod kædesvig, der har ført til opkrævninger for 3,7 milliarder kr.

Hos Enhedslisten vil skatteordfører Rune Lund i lighed med Preben Bang Henriksen stille spørgsmål til Skatteministeren for at få en forklaring.

»Det er ekstremt væsentligt, at vi får oplysninger frem om, hvor mange penge, der rent faktisk kommer i kassen. For hvis andelen er lille, står vi med et stort problem og et fællesskab, der bliver snydt,« konstaterer Rune Lund.

Hos Radikale Venstre undrer skatteordfører Katrine Olldag sig over, at der trods store investeringer i kontroller inden for blandt andet momsområdet ikke er styr på, hvad der kommer i kassen.

»Det undrer mig, at når der udsendes opkrævninger, ikke er en kolonne, der opgør, hvad der rent faktisk kommer ind. At mene, at det skulle være for ressourcekrævende at svare på, er uforståeligt,« siger Katrine Olldag.

Seniorrådgiver Lars Krull fra Aalborg Universitet mener, at en opgørelse af penge i kassen er særlig relevant i forbindelse med momssvindel og hvidvask, hvor det ofte er stråmandsselskaber uden nævneværdig formue, der bliver brugt til at begå forbrydelserne.

»Det duer simpelthen ikke. Succes måles i virkelige resultater og ikke ved at rose sig selv af størrelsen af de krav, som man sender ud. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at man kan afsende nogle regninger uden at have styr på, hvor mange penge der kommer ind,« siger seniorrådgiver Lars Krull fra Aalborg Universitet.

Finans har efter afslagene på aktindsigt sendt en forespørgsel til Skatteminister Jeppe Bruus for at få hans syn på det manglende overblik over forholdet mellem de i pressemeddelelserne nævnte opkrævede beløb og de penge, som rent faktisk er kommet i kassen.

Skatteministeriet har svaret på henvendelsen, hvor man oplyser, at Skattestyrelsen nu vil iværksætte et opklaringsarbejde, der blandt andet vil undersøge, om man kan finde ud, hvor mange penge man får i kassen fra de enkelte kontrolprojekter.

»Skattestyrelsen arbejder på at blive klogere på, hvor stor en andel af de pålignede krav i styrelsens kontrolprojekter af virksomheder, der betales. Konkret er der igangsat en analyse, som skal afdække, om det er muligt at opgøre betalinger på et udvalgt kontrolprojekt. Analysen forventes afsluttet ved udgangen af 2022,« lyder det i kommentaren fra Skatteministeriet.

Grunden til at det ifølge Skatteministeriets svar ikke har kunnet lade sig gøre tidligere er: ”At det i betalingssystemerne ikke er registreret, om et krav er oprettet som følge af et kontrolprojekt.” Men igen ifølge Skattestyrelsen er der set som et hele for alle typer af kontrolkrav generelt set en tilbagebetalingsprocent på cirka 90 pct.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.