Erhverv

Massiv opbakning blandt danskerne til virksomheders Rusland-exit

Danskernes holdning til virksomheder, der fortsætter i Rusland, tegner et nyt billede af, hvilken rolle virksomheder spiller, mener professor.

Artiklens øverste billede
Tusindvis af demonstranter protesterede foran Ruslands ambassade i København efter Ruslands invasion af Ukraine. Folkestemningen viser sig også i danskernes syn på virksomheder, mener professor. Foto: Finn Frandsen

Der er massiv opbakning i befolkningen til de danske virksomheder, der forlader Rusland.

Det viser en meningsmåling, som Voxmeter har foretaget for Finans. Voxmeter har spurgt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning over 18 år, hvordan danske virksomheder bør forholde sig til at drive forretning i Rusland.

Målingen viser, at næsten 65 pct. af danskerne er enige eller meget enige i, at danske virksomheder skal lukke alle aktiviteter i Rusland og forlade landet straks.

Samtidig er omkring 5 pct. af danskerne enige eller meget enige i, at virksomhederne uagtet krigen skal fortsætte med at drive forretning i Rusland. Knap otte ud af 10 erklærer sig uenige eller meget uenige i samme udsagn.

Og det er et meget klart udtryk for den folkestemning, der er i Danmark i øjeblikket, mener Jacob Dahl Rendtorff, der er professor i ledelsesfilosofi og virksomhedsetik ved Roskilde Universitet.

»Jeg er imponeret over, hvor klare de her tal er. Danskerne har en klar politisk bevidsthed, viser gru over for krigen og støtter op om de sanktioner, der er på plads. Det afspejler et brud med tanken om virksomheder som en økonomisk enhed, der findes uafhængigt af verden omkring sig. Folk kan ikke acceptere, at man forholder sig neutralt, hvis eksempelvis menneskerettigheder bliver krænket. Det opfatter folk som uetisk eller dobbeltmoralsk,« siger han.

Beslutningen om at trække sig helt fra Rusland, som et flertal af danskerne altså mener er det rigtige at gøre, er en beslutning, som virksomheder som Arla og Jysk har truffet efter den russiske invasion.

Og med krigens brutalitet in mente er, Michael Bremerskov Jensen, fagchef for international handel i Dansk Erhverv, ikke overrasket over, at danskerne i høj grad støtter den tilgang.

»Der er ikke noget overraskende i de tal. Hvad der foregår i Ukraine er dybt forfærdeligt, og den russiske ageren er brutal, umenneskelig og totalt uacceptabel. Om noget er jeg overrasket over, at de tal ikke er højere,« siger han.

Blandt de danske virksomheder, der har været mest i vælten siden den russiske invasion af Ukraine, er Carlsberg.

Bryggeriet fra Valby er den danske virksomhed, der indtil for nylig havde den største eksponering for det russiske marked med otte russiske bryggerier. Det russiske marked stod sidste år for 10 pct. af Carlsbergs omsætning og fem pct. af virksomhedens driftsresultat.

Carlsbergs ansvar for sine 8.400 russiske medarbejdere, har spillet en central rolle i Carlsbergs forklaring af, hvorfor virksomheden indtil videre har fortsat sin drift. Mandag den 28. marts satte Carlsberg så sin russiske forretning til salg. Indtil der er fundet en sælger, fortsætter driften i Rusland.

En sådan strategi er der ifølge meningsmålingen fra Voxmeter spredte meninger om. Knap en tredjedel af de adspurgte er enige eller meget enige i, at det er den rigtige beslutning, mens under en tredjedel er uenige eller meget uenige i, at danske virksomheder bør agere på den måde.

Men de tal er et udtryk for, at danskerne glemmer de dilemmaer, som danske virksomheder skal balancere, mener Jacob Dahl Rendtorff:

»Det er blevet det moralske og det etiske, der er styrende for befolkningens syn på virksomheder. Vi har besluttet, at vi ikke kan have en situation, hvor man handler med Rusland, der fører krig. Det vil vi ikke være med til, selvom vi taber penge. På den måde er befolkningen villig til at tabe penge på virksomhedernes vegne.«

Ifølge Michael Bremerskov Jensen har virksomhederne ellers et væld af komplekse dilemmaer forbundet med Rusland:

»Der er alvorlige og efter vores vurdering også meget realistiske trusler fra den russiske regering om at nationalisere de virksomheder, der trækker sig ud af Rusland. Og yderligere stjæle deres patentrettigheder. Det gør det selvsagt utroligt vanskeligt for virksomheder med store investeringer og et stort kapitalapparat i Rusland at trække sig helt ud. Derfor vælger nogle af dem fortsat at operere i Rusland. De følger situationen dag for dag, og tager løbende bestik af denne.«

De scenarier hvor virksomhederne fortsætter driften i Rusland, er blandt de mindst populære blandt danskerne. Det er den vej, som blandt andre Ecco og Rockwool har truffet.

Selv hvis virksomhederne vælger at donere deres overskud fra den fortsatte drift til velgørenhed, er det blot 13,6 pct. af danskerne, der er enige eller meget enige i, at det er den rette løsning. De virksomheder der fortsætter den tilgang, kan få det svært, vurderer Jacob Dahl Rendtorff, for selvom der tidligere har været boykots, så er de kommet, når virksomheder har gjort noget amoralsk, mener han. Nu er der en risiko for, at forbrugerne straffer virksomheder, der ikke handler.

»Nu har vi en ny version af den politiske forbruger, hvor folk mener, at virksomhederne skal handle politisk i forlængelse af staten. Der er et pres på virksomhederne til at mene noget politisk.«

Selvom der blandt danskerne er meget spredt opbakning til, hvilken strategi der er den rigtige, holder alle virksomheder sig inden for de sanktioner, der er sat i værk, understreger Michael Bremerskov Jensen.

»Dansk Erhvervs medlemmer overholder alle sanktioner – også dem der yderligere kommer til. En række virksomheder har af egen drift trukket sig fra Rusland. Mange støtter Ukraine på forskellig vis. Vi støtter og er stolte af de mange tiltag, som dansk erhvervsliv viser overskud til i denne meget svære og uforudsigelige situation,« siger han.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.