Erhverv

»Han var da irriterende flink«

Artiklens øverste billede
Emil Foldager Jensen. Foto: Privat

»Han var da irriterende flink.« Det var tanken, der med en blanding af fortrøstning og forlegenhed mødte mig efter mødet med en af de mest succesfulde finansfolk på Wall Street.

Manden var fløjet fra New York til Raleigh den morgen, kun for at holde to gange halvanden times oplæg for vores klasse på University of North Carolina Chapel Hill, og dermed give tilbage til sit “community” (der i øvrigt her 2,5 måneder inde i vores ophold i USA må være den term, der er hyppigst anvendt af amerikanerne, men som ingen på trods af det rigtigt har formået at finde en præcis definition på).

Enormt generøs brug af sin tid, som typer af hans karrieremæssige kaliber ellers typisk fakturerer meget friskt for.

Det var en ambivalent oplevelse. Jeg følte straks fortrøstning ved at have fået afkræftet stereotypen om, at man naturligvis skal være en kold kalkulerende kapitalist for at begå sig i hans verden. En verden, som jeg estimerer, at 60 pct. af personerne i dét lokale, han talte i, drømmer om at sparke døren ind til.

Samtidig opstod en følelse af forlegenhed, for hvorfor havde jeg antaget, at denne mand, der generøst deler ud af sin tid og erfaring for at uddanne næste generation, ville være usympatisk udelukkende på grund af sin jobtitel?

I det øjeblik faldt det mig ind, at jeg selv havde gjort ham til offer for de stereotyper, jeg (og de andre fra G-Globe-programmet) forsøger at modbevise. Altså stereotyper om, hvad en Globe’er er, hvad en CBS’er er og måske i en bredere kontekst, hvad der, lidt drillende, men garanteret og helt reelt refereres til, som DJØF’ere er.

For hvad er en Globe’er egentlig? Hvad er en CBS’er egentlig? Det er spørgsmål, som jeg efterhånden snart har brugt tre år på at finde svar på – endnu uden overvældende succes.

Det er formentlig ikke overraskende, eftersom det må forventes, at når hjernen, som en slags kognitiv kompleksitetsreduktion, griber ud efter en generalisering af en heterogen gruppe, en stereotyp, vil den møde udfordringer og sjældent blive bekræftet i denne stereotyp.

Hvad jeg dog kan observere, som måske er en del af forklaringen på de stereotyper os med DJØF-uddannelser og ekstrem hang til Excel oplever, er den transformation, der sker under vores uddannelse.

Jeg husker at gå igennem samme tankerække, som jeg beskrev indledningsvist, da jeg startede på International Business, og for den sags skyld også Globe. »De her mennesker er overraskende flinke«.

Jeg husker min overraskelse over folks forskellige baggrunde. Der var folk, der lavede musik, elitesportsudøvere, folk der havde brugt hver sommer i gymnasiet på sommerskole i udlandet, og alt der imellem og en masse mere. Med andre ord var tankediversiteten enorm i den flok, der startede.

Men hvad sker der så? Som tiden går, og man bliver bedre til at differentiere ligninger, og gearingen i éns aktieportefølje (for sådan én har man jo) stiger, fordi man føler, at man er klogere end markedet, for så derefter at bliver skuffet over at man ikke er, falder tankediversiteten.

Man forfølger de samme studiejobs, læser de samme bøger, og pludselig er det egentlig ret sjove job i restaurationsbranchen ikke længere valid valuta. Som to af mine amerikanske medstuderende på Globe ret reflekterende udtrykte det: »Vi byggede robotter og raketter i high school – nu skal vi begge være management-konsulenter«.

Jeg tror, at den slags ensretning er udtalt på langt de fleste uddannelser som et produkt af gruppedynamikker og andre psykologiske fænomener, som jeg ikke tør udtale mig om i faglige termer. Jeg oplever dog, at business schools – reelt alle tre som er en del af Globe – med sit løfte om højtlønnede og stabile jobs, bidrager ekstraordinært meget til dette fænomen.

På samme måde bidrager dette fænomen til de stereotyper, man møder udenfor vores lille navlepillende business-boble. Det kan ikke være tilfældigt, at flere af den relativt lille flok, vi er på Globe, har hørt denne sætning: »Jeg troede aldrig, jeg skulle date en CBS’er.«

Vil verdens business schools levere de bedste talenter til arbejdsmarkedet som muligt, bør denne ensretning af tankesæt påtales og modvirkes (udover naturligvis den åbenlyse mangel på diversitet i forhold til køn og minoriteter).

Er dette universiteternes opgave, eller findes der også et ansvar hos de virksomheder, der med sine lange rekrutterings-snabler projicerer et i forvejen ensrettet tankesæt over på de yngre generationer, og dermed udøver en enorm indirekte indflydelse på tankesættet hos deres ”target”-uddannelser? Svaret er som så meget andet nok et sted imellem, men under alle omstændigheder en refleksion værd.

Nu har jeg skrevet meget om stereotyper og ensretning af tankesæt i negative termer, hvilket naturligvis ikke er hele historien. En ensretning af sunde værdier er den diametrale modsætning, og er noget som førnævnte finansmand fra Wall Street er med til at plante i os studerende.

Hvis der er én ting, jeg har taget med fra alle, jeg har mødt på Globe, professionelt såvel som venskabeligt, så er det, at den succesfulde kolde kalkulerende kapitalist kun findes på film. Jeg har i min tid på Globe ikke mødt nogen, der er kommet langt i livet målt på de gængse og måske bagstræberiske succeskriterier herfor, der har været usympatiske mennesker.

Med andre ord foregår der også en positiv ensretning af tankesæt. En ensretning, som jeg håber resulterer i, at når vi møder folk ude i virkeligheden kommer de til at tænke: »De var da irriterende flinke.«

EMIL FOLDAGER JENSEN, studerende på CBS-programmet Globe

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.