Erhverv

Immigration i Danmark for at sikre velstand – hvad kan vi lære af USA's nuværende immigration og splittelse?

Artiklens øverste billede
August Solliv. Foto: Privat

I de fleste interaktioner med staten og i officielle dokumenter i USA skal du fortælle, hvilken "race" du er en del af. Det gælder om du går til lægen, skal søge ind på et universitet eller noget helt tredje.

Mere præcist skal du skrive, om du eksempelvis er ”African American”, ”White”, ”Asian American”, “American Indian” eller “Native Hawaiian”. Eller et mix af flere.

Det ligger meget langt fra den danske måde at agere på, men er vigtigt for amerikanerne for at sikre sig statistik på forskellige befolkningsgruppers adfærd og for at anerkende forskellige identiteter i befolkningen.

Som dansker kan jeg ikke lade være med at tænke på, om amerikanernes store fokus på hudfarve og etnicitet, altså det de kalder "race", er med til at skabe splittelse i befolkningen.

Er det positivt i et samfund at identificere sig med andre udelukkende efter udseende og den dertilhørende kultur - og i den grad, som det bliver gjort i USA?

Der er en historisk grund til, at USA har så stort et fokus på etniciteter og forskelle mellem befolkningsgrupper. USA er et land bygget på immigration, og en af grundene til, at USA kunne tiltrække nye borgere, var, at alle immigranter i princippet havde muligheden for at dyrke deres egen kultur og religion i USA.

Dog var den tidligere dominerende kultur eksplicit opdelt efter hudfarve, og nogle grupper af immigranter var mere velansete end andre. Det giver derfor god mening, at USA har transformeret sig til det virvar af kulturer og identiteter, som det er i dag, og som stadig er opdelt efter hudfarve.

Det har dog slået rødder på en måde, som næsten er uforståelig for en dansker. Som en af mine amerikanske medstuderende beskrev det den anden dag til mig:

»Selv en 4. generations italiensk immigrant kalder sig stadig italiensk-amerikaner, ikke bare amerikaner.«

Det giver i min optik ingen mening, hvis man vil skabe et forenet folk, at man beholder et så stærkt tilhørsforhold til det, man engang kom fra. Det giver heller ingen mening, at hver gang man skal udfylde et officielt dokument skal identificere sig som en subgruppe af USA: ”African American”, ”White”, ”Asian”.

Det er kun med til at skabe større polarisering blandt befolkningsgrupper og huske amerikanere på, at deres befolkning er splittet. Hvilket bliver forstærket af, at hver gang nogen fra en vis befolkningsgruppe prøver at tage elementer fra andre kulturer til sig, så bliver det dømt som værende ”cultural appropriation”.

Når jeg nu sidder i North Carolina og ser over mod Danmark, så findes det samme billede ikke der, men så alligevel. Det er ikke overraskende både i medier og i privaten at høre nogle befolkningsgrupper blive karakteriseret og karikeret udelukkende på udseende.

Når vi tænker over, hvor vigtig en rolle immigration kommer til at spille i mange år frem for at sikre vækst i Danmark og sikre, at vi kan tilbyde den velfærd, som vi alle nyder godt af i dag, så kan man blive foruroliget. Immigrationen må ikke gøre, at vi får samme splittelse som i USA.

Ifølge analyser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Boston Consulting Group står vi til at mangle omkring 100,000 arbejdere i 2030, og de skal komme udefra. Vores samfund vil og skal udvikle sig for at åbne sig yderligere for verden.

Vi skal kunne tillade, at immigranter bringer deres egen kultur til Danmark samtidig med, at de overordnet gør deres for at assimilere sig til det danske samfund, den danske kultur og det danske sprog.

For at sikre flere immigranter i Danmark skal vi skabe "den danske drøm”, som kan konkurrere med ”The American Dream”. Vi kan ikke tillade, at alle lever i hver deres kultur, men vi skal være imødekommende og give immigranter de muligheder, som de drømmer om.

Så USA har vist mig, at hvis vi globaliserer os og åbner op for andre kulturer, så tror jeg på, at vi ikke vil opdele os ifølge vores baggrund og udseende - både i dagligdagen og på et operationelt nationalt niveau.

Samtidig skal vi turde lære af andre kulturer og træde væk fra troen på den absolutte assimilering, som nogle ideologier i Europa bevæger sig hen imod med Éric Zemmour som pragteksempel i Frankrig. Vi skal rettere skabe de rammer, der kan gøre, at alle kan finde deres plads i et forenet Danmark.

AUGUST SOLLIV, studerende på CBS-programmet Globe

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.