Erhverv

Krigen i Ukraine har fået virksomheder til at gentænke deres kontrakter: »Det er en anden virkelighed nu« 

Krigen i Ukraine har skabt ekstrem uforudsigelighed og kastet virksomhedsledere ud i nye udfordringer på bagkant af coronakrisen. Kontrakter er ikke længere en aftale, man kan regne med, lyder det fra flere sider.

Artiklens øverste billede
Bent Jensen ejer og driver den sønderjyske milliardforretning Linak. Foto: Gorm Branderup

Krigen i Ukraine har skabt så meget usikkerhed, at en kontrakt ikke længere er en bindende aftale. Derfor er virksomheder nu nødt til helt at gentænke deres kontrakter med underleverandører.

»Det er et kæmpe skift. Det er en helt anden verden, vi navigerer i lige nu,« siger Bent Jensen, som ejer og driver industrivirksomheden Linak med en omsætning på 4 mia. kr. og produktion flere steder i verden, inklusive Danmark.

Efter to år med nedsat udsyn fra ledelsesgangen på grund af pandemien har virksomhedsledere nu fået endnu flere udfordringer at håndtere.

Følgevirkningerne af krigen i Ukraine har fået priserne på blandt andet energi og råvarer til at skyde i vejret. Samtidig er forsyningskæderne fortsat usikre med flaskehalse i alverdens havne – både øst og vest for Europa.

»Corona var hård, men det her er helt vildt. Alle teorier om meget lange leverandørforhold, hvor man er dybt integreret i hinanden og alle vinder på det, er meget udfordret. Det er en anden virkelighed nu,« siger Mads Nyrup, partner i konsulentvirksomheden Valcon.

Han kalder den nuværende situation en game changer og siger, at det er tæt på umuligt at indgå lange kontrakter i et marked som det nuværende.

»Med mindre kontrakten følger råvareprisindekset, eller man lægger ekstra services ind i aftalen, skal man være meget opmærksom hvis man vil indgå lange kontrakter lige nu. Det vil være virkelig svært. Flere og flere virksomheder nærmer sig en situation, hvor de skal sælge deres produkter til under deres produktionsomkostninger. Det går jo ikke. Så er det slut,« siger Mads Nyrup.

Bent Jensen genkender billedet af kontrakter med forbehold for både prisstigninger og leveringstid. Det er betingelserne lige nu, lyder det fra Linak-ejeren, og det betyder også, at der ikke længere indgås lange kontrakter, som ellers har været kutyme hidtil.

»Du kan slet ikke lave lange kontrakter lige nu. Det kan du godt, men det bliver med så mange forbehold, så det næsten kan være lige meget. Så har man jo et eller andet papir, og det er måske bedre end ingenting,« lyder det fra Bent Jensen.

Han tilføjer, at der ikke er meget, der er fast lige nu.

»Vi kan heller ikke selv give faste priser eller levering om fem måneder til en bestemt pris og bestemt levering. Det er umuligt,« siger han.

Alt er udfordret lige nu, hvor verden ikke fungerer, som den plejer.

Mads Nyrup, partner, Valcon

Finans har været i kontakt med flere virksomheder, som ikke ønsker at tale om, hvordan de håndterer deres kontrakter i lyset af presset på omkostninger og forsyningsudfordringer.

Børsen kunne for nylig berette om store udfordringer med kontrakter i fødevarebranchen, hvor en anonym fødevareproducent udtalte, at vedkommende var tvunget til at annullere de indgåede kontrakter pga. massive energi- og råvareprisstigninger.

I den forbindelse sagde Niels Jensen, direktør i brancheorganisationen Mærkevareleverandørerne (MLDK), til Børsen, at »måden, der bliver lavet kontrakter på, er forældet«. Han henviste til de årlige forhandlinger, som dagligvarebranchens kontrakter traditionelt har været funderet på.

Inden for søfragt er der også sket store skred i aftalerne mellem virksomhederne og rederierne. Tidligere valgte mange virksomheder at shoppe rundt blandt rederierne for at få den bedste pris – enten på korte aftaler eller fra afgang til afgang.

Men det logistiske kaos under pandemien har nu fået mange virksomheder til at søge tryghed i lange kontrakter.

»Virksomheder har oplevet, at deres varer enten ikke kom med på skibet eller blev forsinket med flere uger, samtidig med at priserne steg helt vildt,« siger Peter Sand, chefanalytiker hos konsulenthuset Xeneta.

»Med de lange kontrakter får man sikkerhed for, at varerne kommer med, og man ved nogenlunde, hvad man skal betale for fragt et år frem. Det er et af de håndtag, som desperate virksomheder kan dreje på for at få lidt mere sikkerhed ind i deres forsyningskæder,« siger han.

Inden for det seneste år har virksomheder som Danish Crown og Vestas indgået eksklusive aftaler med A.P. Møller-Mærsk. Xeneta vurderer, at over halvdelen af alle containere vil blive fragtet på lange aftaler i 2022.

Foruden stigende usikkerhed og stigende omkostninger på fragt er omkostningerne til energi også eksploderet med krigen i Ukraine.

Det har blandt andet fået jernstøberiet Vald. Birn i Holstebro til at forsøge at sikre sig med lange kontrakter.

»Vi forsøger at tage usikkerheden ud af det og købe energi ud i fremtiden til en fast pris. Det er et ustyrligt marked, så man er nødt til at skabe en eller anden budgetsikkerhed fremadrettet. Vi har låst vores energi af med 60 pct. af vores forbrug frem til midten af 2023,« siger adm. direktør Jens Axel Birn.

Du kan slet ikke lave lange kontrakter lige nu.

Bent Jensen, ejer af og adm. direktør, Linak

Ledelsen er allerede i beredskab efter to år med coronarelateret turbulens. For Jens Axel Birn er det »det nye normal« for virksomhedsledere at være i konstant beredskab.

Ifølge Mads Nyrup fra Valcon vil man sandsynligvis igen se virksomheder shoppe rundt blandt underleverandører.

»Det går imod al traditionel teori om supply chain management, men alt er udfordret lige nu, hvor verden ikke fungerer, som den plejer,« siger han.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.