Byggeriet frygter hård landing efter prischok

Byggebranchens buldren kan komme til et brat stop.

Det frygter flere af branchens aktører, fordi priserne på byggematerialer de seneste par år er eksploderet som konsekvens af forsyningsproblemer først affødt af coronakrisen og siden krigen i Ukraine.

Hos pensionsselskabet PFA, hvor man administrerer en portefølje af ejendomsinvesteringer på 76 mia. kr., er adm. direktør i PFA Ejendomme Michael Bruhn ikke i tvivl om, at de stigende priser har sat byggebranchen under et voldsomt pres.

»Jeg har aldrig oplevet noget lignende,« siger Michael Bruhn.

De nye tider i byggebranchen har betydet, at PFA har sat enkelte byggesager på hold, fortæller direktøren. Samtidig har pensionsselskabet ændret strategi, så man nu investerer mere forsigtigt end tidligere og i højere grad holder sig fra investeringer i større og mere komplekse byudviklingsprojekter.

»For tiden tænker vi, at hvis et tilbud lyder for godt til at være sandt, så er det fordi, en leverandør har forregnet sig,« siger Michael Bruhn.

Også Elly Kjems Hove, underdirektør i erhvervsorganisationen for bygge- og anlægsbranchen, DI Byggeri, er bekymret over udviklingen, og hun peger bl.a. på, at flere offentlige byggerier allerede er ved at blive sat i stå.

»Vi er meget bekymrede for en tøven til at investere i byggeri, og vi er bekymrede for, hvor lang tid der kommer til at gå, før det bliver stabiliseret,« siger hun og peger på, at der er flere årsager til byggebranchens problemer.

»Efter corona kom der en del uorden i forsyningskæderne, og vi så vilde priser på stål og træ samtidig med forsyningsproblemer på mikrochips. Vi havde en forventning om, at priserne ville finde et fornuftigt leje efter krisen, men så kom krigen. Nu er krisen forværret. Det er svært at få en god forretning, når priserne stiger, efter at der er givet tilbud,« siger Elly Kjems Hove.

En undersøgelse, lavet af brancheorganisationen SMVdanmark hos små og mellemstore virksomheder i byggebranchen, viser, at 61 pct. af de adspurgte virksomheder peger på priser som det mest udfordrende forhold. Mangel på arbejdskraft er, ifølge undersøgelsen, den næststørste udfordring for byggebranchen, der stadigvæk har rygende travlt.

Ifølge undersøgelsen fra SMVdanmark er priserne på byggematerialer steget så meget, at flere byggevirksomheder taber penge på opgaver, hvor de er bundet i fastpriskontrakter. Derfor opfordrer erhvervsorganisationen til, at der blive vist forståelse for virksomhedernes dilemmaer i forbindelse med de offentlige byggerier.

»Det offentlige har et særligt ansvar for at sikre, at deres kontrakter med private virksomheder er rimelige og ikke gør ellers sunde og veldrevne virksomheder økonomisk usikre,« siger Lasse Lundqvist, konsulent i SMVdanmark.

Men det er ikke kun i det offentlige byggeri, at stilstanden truer. Det gælder også for de virksomheder, der bygger til erhverv og private.

»Der er mange kunder, der holder sig tilbage med at indgå byggekontrakter i øjeblikket, fordi de simpelthen ikke kan overskue vilkårene og konsekvenserne, hvis man lover noget, man ikke kan leve op til,« siger Elly Kjems Hove.

Ifølge underdirektøren gælder det for samtlige led i branchen, at man i øjeblikket leder efter nye leverandører i håbet om at skære omkostninger.

Men for de virksomheder, der ikke kan begrænse udgifter i tilstrækkelig grad, er der ifølge Elly Kjems Hove udstået en ny praksis for at undgå tab på indgåede kontrakter.

»Vi hører, at nogle af vores medlemmer forsøger at købe sig ud af deres kontrakter, fordi de ikke kan levere til de kontrakter, de har indgået, og fordi de ikke kan levere til tiden.«

Et af de steder, hvor der allerede er stilstand, er i den almene boligsektor, som er underlagt politiske rammer for prisen på byggeriet, og derfor typisk er blandt de første, der bliver ramt, når priserne stiger.

Her er omtrent 70 pct. af de byggerier, der var klar til at blive udbudt i 2022 enten aflyst eller sat i bero, fordi priserne er oversteget tilladelserne i de offentlige kontrakter.

»Det er en historisk krisesituation, hvor vi nærmer os et byggestop. Det kan vi i hvert fald risikere,« siger Bent Madsen, adm. direktør for interesse- og brancheorganisationen for de almene boligorganisationer, BL.

Han efterspørger politisk handling og midler til gennemførsel af byggeriet fra Landsbyggefonden.

Flere steder i det private byggeri er der også tegn på fuld opbremsning.

For nylig valgte butikskæden Jysk således at udskyde byggeriet af et nyt distributionscenter i Holland. Det skulle efter planen være åbnet i 2024, og koncernen skulle have investeret 1,5 mia. kr. i projektet. Men det er nu udskudt på ubestemt tid. En beslutning, der blev begrundet med, at omkostningerne ville blive »betydeligt højere end planlagt.«

Til Rockwools generalforsamling i april stillede bestyrelsesformand Thomas Kähler sig op foran isoleringsvirksomhedens aktionærer med en dyster advarsel.

»Hvis inflationen fortsætter med at stige, øges risikoen for, at flere renoveringsprojekter og nye byggeprojekter kan blive udskudt eller droppet helt,« sagde han.

Men enkelte steder i den private byggesektor er der dog endnu optimisme at spore.

HusCompagniet, der har specialiseret sig i at bygge typehuse til danskerne, har ifølge adm. direktør Martin Ravn-Nielsen er lykkedes med at sende prisstigningerne videre til kunderne ved at hæve priserne med 10-12 pct. Det har beskyttet selskabets indtjening, og så er man i daglig kontakt med leverandører for at sikre de bedste priser på byggematerialerne.

Sidste år kom virksomheden ud med et rekordresultat, og selvom Martin Ravn-Nielsen ikke vil være konkret i forhold til udsigterne for 2022, udover hvad virksomheden har meldt ud i sine forventninger til året, er han dog »fortrøstningsfuld« trods stigende renter og dyrere priser.

»Hvis markedet falder, så bliver konkurrencen skærpet, og der tror jeg, at mange kunder vil se os som en sikker havn.«

Hos DI Byggeri vil Elly Kjems Hove ikke afvise at midler fra Landsbyggefonden kan blive nødvendige for at få det almene boligbyggeri tilbage på fode, som Bent Madsen foreslår.

Hun har dog tiltro til, at de omkring 6.700 medlemmer af DI Byggeri kan kan løse størstedelen af udfordringerne uden politisk indblanding. Men det kræver hårdt arbejde, forbedrede forsyningskæder, og at alle parter er grundige i arbejdet med indgåelse af nye kontrakter.

»Det er svært at indgå en kontrakt på et uklart grundlag, men virksomhederne må få skrevet nogle betingelser ind i kontrakten, så man forsøger at begrænse usikkerhederne,« siger Elly Kjems Hove.