Erhverv

Udspil, som skal blive enden på russisk gas, kommer på tirsdag

De 400.000 private husstande, som har gasfyr, skal over på en anden energikilde, har statsministeren udtalt.

Artiklens øverste billede
- Vi skal have dem (danskere med gasfyr, red.) over på fjernvarme eller individuelle varmepumper, hvor det kan give mening. Vi skal sikre, at danskere kommer væk fra naturgas, sagde Mette Frederiksen til Berlingske i weekenden. Arkivfoto: Jonathan Damslund/Ritzau Scanpix

Det bliver på tirsdag, altså lige efter påskeferien, at regeringen løfter sløret for sit reformudspil ”Danmark kan mere II”.

Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Heri fremgår det, at der indkaldes til pressemøde tirsdag 19. april klokken 09.

- Udspillet vil blandt andet handle om, hvordan Danmark kan accelerere den grønne omstilling og hurtigere blive uafhængig af russisk gas, står der i pressemeddelelsen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har allerede over for Berlingske afsløret nogle detaljer af udspillet.

Et af elementerne i udspillet er, at alle de 400.000 private husstande, som har gasfyr, skal over på en anden energikilde.

- Vi skal have dem over på fjernvarme eller individuelle varmepumper, hvor det kan give mening. Vi skal sikre, at danskere kommer væk fra naturgas, sagde Mette Frederiksen til Berlingske i weekenden.

Ud over at alle husstande med gasfyr skal have en ny energiform, vil udspillet indeholde yderligere fire dele.

Der skal bygges mere vedvarende energi i Danmark og hurtigere. Den grønne skattereform med en ensartet afgift på CO₂, som regeringen vil fremlægge på et tidspunkt. Der skal eksporteres teknologi og løsninger, der fremmer effektiv brug af energi. Og så skal vil regeringen undersøge, om den danske produktion af naturgas kan øges.

Det kommer til at tage år, før alle husstande med gasfyr er kommet over på en anden energikilde. Det er meldingen fra flere organisationer. Blandt dem Dansk Fjernvarme, som er brancheorganisation for fjernvarmeselskaberne.

Her vurderes det, at ud af de 400.000 husstande vil omkring to tredjedele - over 250.000 husstande - kunne få tilbud om fjernvarme.

En omstilling i den størrelsesorden kommer dog ikke til at ske fra den ene dag til den anden. Det sagde Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme, i weekenden efter Mette Frederiksens melding.

- Jeg vil gerne kunne sige, at det maksimalt tager fem år. Men det mere realistiske er nok mellem fem og syv år, før alle er med, sagde han.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.