Erhverv

Supermarkedskæde begrænser køb af alle former for madolie

Coop, der driver kæder som Kvickly, Superbrugsen, Fakta og Irma, har afvist enkelte kunder, der ville købe store mængder madolie. Fremover vil der være begrænsninger på al madolie i koncernens butikker.

Artiklens øverste billede
Coop indfører nu også rationer for, hvor meget madolie kunderne må købe. Arkivfoto: Stine Bidstrup

Den danske supermarkedskoncern Coop ser sig nu også nødsaget til at indføre begrænsninger for, hvor meget madolie kunderne må købe i landets mere end 1.000 Coop-butikker.

Fremover vil det derfor kun være muligt at købe tre flasker madolie ad gangen per kunde.

Det oplyser Lars Aarup, kommunikations- og analysechef hos Coop, der står bag bl.a. Kvickly, Superbrugsen, Fakta og Irma.

Modsat Rema 1000 og Salling Group, der tirsdag også har indført et maksimum på tre flasker solsikke- og rapsolie per kunder, gælder Coops rationerne på alle former for madolie uanset størrelse. Det betyder, at kædens kunder eksempelvis også kun vil kunne købe højest tre flasker oliven- eller vindruekerneolie fremover.

Onsdag over middag sagde Lars Aarup ellers til Finans, at forbruget af madolie var »almindeligt«. Derfor var meldingen også, at det ikke på daværende tidspunkt var nødvendigt med rationer.

Men den udmeldingen er altså onsdag eftermiddag ændret.

»Verden udvikler sig hurtigt. Vi kan godt se, at det nu også er nødvendigt at sætte begrænsninger på hos os. Jeg har talt med vores afdelinger og har fået at vide, at der er tre butikker i Sønderjylland, som har oplevet, at kunder fra Tyskland køber enorme mængder olie,« siger Lars Aarup.

Er det den information, der har gjort, at I nu ændrer jeres udmelding og indfører begrænsninger?

»Ja, det er det, og så har den megen opmærksom på madolie i dag (onsdag red.) ændret forbruget i Danmark. Det kan vi mærke allerede nu, og derfor indfører vi også begrænsninger, selvom vi fortsat har masser af olie på lager,« siger han.

Også Rema 1000 har meldt om tyskere, der krydser grænser for at hente madolie i Danmark. I Tyskland har den globale mangel på madolie ligeledes ført til rationer og endda begrænsninger mod bl.a. at producere pommes frites.

Lars Aarup oplyser, at det efter alt at dømme er nogen, der skal bruge madolien i erhvervsmæssig sammenhæng, som køber de større mængder olie, som han i løbet af tirsdagen er blevet bekendt med. Han kan dog ikke oplyse, hvor meget madolie der er tale om.

»Men vi har sagt nej til få kunder, som gerne ville købe rigtig meget madolie på en gang,« siger han.

Hos dagligvarekoncernen Dagrofa, der står bag bl.a. Meny, Min Købmand og Let Køb, er der på nuværende tidspunkt ikke indført rationer på madolie.

Kommunikationsdirektør Morten Vestberg kan dog ikke afvise, at det bliver nødvendigt fremover.

»Ligesom resten af branchen oplever vi, at der er et pres på forsyningskæderne på tværs af varegrupper og særligt i forhold til specifikke produkter som f.eks. solsikkeolie. Vi har løbende en god dialog med vores leverandører for at sikre en stabil forsyning af varer til kunderne i vores detailbutikker, og vi foretager hele tiden tilpasninger for at sikre, at den situation fortsætter,« siger han.

Dagrofas professionelle kunder i restaurationsbranchen kan dog enkelte steder opleve, at »lokale forhold« gøre, at der er indført begrænsninger for, hvor meget madolie der må handles per dag.

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvor Dagrofas professionelle kunder kan blive mødt af madolierationer.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.