Erhverv

Skatteekspert om virksomheders valg af statslig afdragsordning: Det er alene, fordi de ikke kan låne andre steder

15.000 virksomheder har valgt at tilbagebetale statslige coronalån via en afdragsordning med staten, selv om det betyder en skyhøj rente på 8,4 pct. om året.

Artiklens øverste billede
Coronakrisen ramte mange virksomheder så hårdt, at de valgte at gøre brug af flere tilbud om statslige coronalån. Nu skal lånene betales tilbage. Foto: Martin Lehmann

Tilbagebetalingen af coronalån for 21,6 mia. kr. har fået 15.000 virksomheder til at vælge at indgå en afdragsordning med Skattestyrelsen. Det er skidt nyt, lyder det fra BDO-skatteekspert Henning Boye Hansen.

»Det gennemsnitlige afdragslån er på over 400.000 kr., og renten er så høj, at ordningen givetvis kun er valgt, fordi virksomhederne ikke har kunnet låne andre steder,« siger Henning Boye Hansen, der har fulgt de statslige coronalån tæt.

Af samme grund ser han de 15.000 afdragsordninger som en tikkende bombe, fordi virksomhederne ud over tilbagebetalingen nu også rammes af en årlig rente på 8,4 pct. til statskassen.

»Jeg frygter, at en stor del af disse afdragsordninger meget snart bliver overført til Gældsstyrelsen på grund af misligholdelse,« siger Henning Boye Hansen.

I Skattestyrelsen er fokus først og fremmest på, at hovedparten af de 45.000 virksomheder med coronalån i denne omgang har betalt de statslige milliardlån tilbage.

Ifølge nye tal fra styrelsen har statskassen modtaget 13,7 mia. kr. af de 21,6 mia. kr., som forfaldt til betaling den 1. april.

Men ligesom BDO har DI, der er Danmarks største erhvervsorganisation, fokus et helt andet sted.

»Nu handler det om at fokusere på de 15.000 virksomheder, der har måtte se sig nødsaget til at oprette en tilbagebetalingsordning, og sikre, at de kommer helskindet ud på den anden side,« siger Jacob Bræstrup, skattepolitisk chef i DI.

Det er ekstremt dystre tal. Jeg er nærmest lamslået.

Martin Kyed, cheføkonom i SMVdanmark

Han peger i den forbindelse på, at der de seneste måneder har været eksempler på virksomheder, som har fået opsagt deres coronalån med dags varsel på grund af simple indrapporteringsfejl til Skattestyrelsen, ligesom eksportvirksomheder med tilbagebetalingsordninger har oplevet, at der er blevet lukket for udbetaling af tilgodehavende moms.

»Det er underminerende for virksomhedernes tillid til skattesystemet, når de oplever at indgåede tilbagebetalingsordninger de facto bliver værdiløse eller bliver opsagt på grund af småfejl,« siger Jacob Bræstrup.

I Skattestyrelsen er opfordringen til de 15.000 virksomheder, at de bør overveje alternativer til den statslige afdragsordning.

»Fra lovgivers side har det ikke været intentionen, at Skatteforvaltningen skal konkurrere med markedet, og derfor vil jeg gerne understrege, at en betalingsordning hos os typisk ikke er den billigste finansieringsløsning,« siger David Fjord Nielsen, fagdirektør i Skattestyrelsen.

Jeg frygter, at en stor del af disse afdragsordninger meget snart bliver overført til Gældsstyrelsen på grund af misligholdelse.

Henning Boye Hansen, chefkonsulent og skatteekspert i BDO

Men den melding ser Martin Kyed, cheføkonom i SMVdanmark, som tom snak.

»Det er ekstremt dystre tal. Jeg er nærmest lamslået. At 15.000 virksomheder har været nødsaget til at hoppe på Skattestyrelsens meget dyre afbetalingsløsning, viser, at bankerne slet ikke er så imødekommende, som de ellers har lovet at være,« siger Martin Kyed.

Ud over de 15.000 virksomheder med afdragsordninger risikerer coronalån for 1,7 mia. kr. at blive tvangsinddrevet af Gældsstyrelsen, fordi virksomhederne bag ikke har reageret på henvendelser om tilbagebetaling eller en afdragsordning.

Skattestyrelsen oplyser ikke, hvor mange virksomheder der er i farezonen for en tvangsinddrivelse, men med et gennemsnitlige coronalån på 480.000 kr. svarer det til, at 3.500 virksomheder har kurs mod Gældsstyrelsen.

De 21,6 mia. kr. er kun første delbetaling. Til juni skal virksomheder med coronalån tilbagebetale endnu 5,4 mia. kr. fulgt af yderligere 2,5 mia. kr. til november.

Tidligere skatteminister Morten Bødskov pegede i september sidste år på, at statens samlede tab på coronalån ventes at løbe op i 1,7 mia. kr.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.