Streamingtjeneste strammer bæltet: Netflix dropper Meghan Markles serie om stærke kvinder
Netflix bløder abonnenter og forventer, at endnu flere forlader forretningen. Det har fået konsekvenser for nye satsninger.
Netflix har netop meldt ud at de aflyser produktionen af den animerede serie Pearl, som er skabt af tidligere skuespiller og hertuginde af Sussex Meghan Markle. Det sker fordi streaming-tjenesten nu skal reducere sine omkostninger markant efter et skuffende kvartalsregskab.
Pearl skulle handle om en 12-årig piges eventyr, der er inspireret af indflydelsesrige kvinder fra historien, og blev annonceret sidste år. Serien er bare et ud af flere projekter, som Netflix her droppet. Det skriver BCC.
I sidste måned afslørede Netflix i sit seneste regnskab et kraftigt fald i antallet af abonnenter. 200.000 har for nyligt valgt at kvitte tjenesten og forventningen er, at yderligere to millioner vil sige deres abonnementer op.
Med den udmeldning faldt virksomhedens markedsværdi med mere end 50 milliarder dollars svarende til mere end 350 mio. kr.
Faktisk er markedsværdiden siden årskiftet faldet med 67 pct. i alt. Den ligger i dag på 629 mia. kr. mod 1,9 billioner kroner ved slutningen af 2021.
Netflix, som har 221,6 millioner abonnenter på verdensplan, er udsat for hård konkurrence fra andre streamingtjenester og har for nyligt mistet 700.000 abonnenter i Rusland efter en beslutning om at stoppe sin forretning i landet som følge af invasionen i Ukraine.
Dog har giganten ikke opgivet alle nye satsninger, som er sat i søen i samarbejde med Meghan Markle og Prins Harry, der står bag selskabet Archewell Productions.
Der er stadig planer om at dokumentarserien Heart of Invictus skal gennemføres. Serien handler om skadede veteraner, der konkurrerer i Invictus games, som er en begivenhed, der er grundlagt af prinsen.

