Erhverv

EU vil droppe russisk olie helt inden for seks måneder

EU-Kommissionen lægger nu op til at tage næste skridt i forsøget på at ramme russisk energieksport.

Artiklens øverste billede
Kommissionsformand Ursula von der Leyen. Foto: Jean-Francois Badias/AP/Ritzau Scanpix

Import af råolie fra Rusland skal stoppes inden for seks måneder, mens raffinerede produkter udfases med udgangen af året. Det er del af EU-Kommissionens forslag til sjette sanktionspakke.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen i en tale til EU-Parlamentet i Strasbourg onsdag.

- Putin skal betale en høj pris for sin aggression i Ukraine, siger Ursula von der Leyen.

Som ventet indeholder sanktionspakken dermed ikke et totalforbud mod køb af russisk energi. Det har Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij, længe opfordret til.

Han mener EU-landene med deres milliardstore energiindkøb hjælper Putin med at finansiere krigen i Ukraine. Polen og de baltiske lande støtter ønsket fra Zelenskij. Men energiafhængige lande som Tyskland har talt for en gradvis udfasning for at kunne finde alternativer til russisk energi.

Importforbuddet mod olie er en del af den sjette sanktionspakke, som også rummer en række andre sanktioner.

EU-Kommissionen vil blandt andet sanktionere ansvarlige for massakren i Butja og belejringen af Mariopol, siger Ursula von der Leyen i en tale til EU-Parlamentet.

- Det sender en klar besked til Kremls gerningsmænd: Vi ved, hvem I er. Vi vil holde jer ansvarlige. I slipper ikke afsted med det her, siger von der Leyen.

Som en del af den sjette sanktionspakke foreslår EU-Kommissionen også at udelukke Sberbank fra det internationale betalingssystem Swift.

- Sberbank er den største russiske bank. Den udgør 37 procent af den russiske banksektor. Og vi vil også udelukke to andre store banker i Rusland fra Swift. Dermed rammer vi banker, der er afgørende for den russiske banksektor og Putins evne til at føre krig, siger von der Leyen.

Ritzau

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.