Erhverv

Hungry-stifter forlader virksomheden: »Vi har sat hak ved de mål, vi havde«

Morten Larsen stiftede i 2012 takeaway-portalen Hungry.dk. 1. juli forlader den adm. direktør virksomheden, som sidste år blev solgt.

Artiklens øverste billede
Morten Larsen, stifter og bestyrelsesformand for Hungry.dk stopper i selskabet fra 1. juli. Hvad fremtiden byder på er endnu uvist, fortæller han. Pr-foto: Anne Kring

Morten Larsen stopper den 1. juli som bestyrelsesformand i den danske takeaway-koncern Hungry, som han har stiftet og stået i spidsen for i flere år, og som sidste år blev solgt til tyske Delivery Hero.

Efter det globale udbringningsfirma Delivery Hero købte Hungry i oktober i en handel, der værdisatte Hungry til over 250 mio. kr. blev det meldt ud, at Morten Larsen ville fortsætte på topposten sammen med adm. direktør Rune Risom. Men der er intet »odiøst« i nyheden om, at Morten Larsen stopper i virksomheden, fortæller han.

»Der ligger ikke noget drama bag overhovedet. Da jeg blev ansat som direktør efter opkøbet, så skulle vi frem til næste fase, hvor vi var klar til, at der ville komme en ny mand ind. Den fase mener vi, er der nu. Det handler om, at vi har fået den danske virksomhed implementeret i den store koncern, og det har været min primære opgave,« siger Morten Larsen og fortæller, at han fra 1. juli ikke kommer til at have nogen rolle i selskabet.

Morten Larsen stiftede takeaway-portalen Hungry.dk med base i Aarhus-forstaden Risskov i 2012. Siden har han været adm. direktør, bestyrelsesformand og medejer. Men snart er det slut.

»Jeg er skidestolt af, hvor vi står i dag, og hvad vi har bygget. Der var ikke mange, der troede på en konkurrent til Just Eat, da vi startede. Men det er lykkedes ganske flot. Og jeg er stolt af, at vi er lykkedes med at få selskabet solgt. Vi har sat hak ved de mål, vi havde, da vi åbnede sitet,« siger Morten Larsen.

Indtil opkøbet i oktober ejede Delivery Hero 44 pct. af Hungry. Hungry har gennem årene haft pæne millionoverskud.

Nu hvor implementerigen af Hungry i Delivery Hero-koncernen er gennemført, skal omstillingen af virksomheden nu føres ud i livet.

Med opkøbet flyttes fokus fra leverancer af takeaway til at kigge bredere på leverancer af flere forbrugsgoder. I fremtiden vil Delivery Hero i Danmark levere dagligvarer, tøj, blomster, kosmetik og meget andet. Et felt, som Delivery Hero i forvejen er verdensførende på, og som tæller andre spillere som Wolt og Gorillas i Danmark. Og den opgave skal der nye folk til, fortæller Morten Larsen.

»Det er en anden opgave, der ligger forude nu, og jeg tror, at der er andre kræfter, der er bedre til at tage det ryk, end jeg er. Det var aftalen, da Hungry blev opkøbt, at når Hungry var kørt ind i koncernen, så skulle der nyt til,« siger han.

Morten Larsen har fuld tiltro til, at markedet for leveringer til hjemmet vil opleve en fortsat stigende efterspørgsel. De store takeaway-portaler, som Hungry, Wolt og Just Eat oplevede et markant skub under coronakrisen, hvor danskerne i høj grad fik leveret take away, og det kan bredes ud med succes i fremtiden, spår Morten Larsen.

»Markedet bliver ved med at vokse. Vi kommer til at se flere restauranter, der ikke eksisterer fysisk, der leverer mad, vi kommer til at se, at alt vi forbruger, uanset om det er apotekervarer eller andet, vil kunne leveres på no time fremover. Delivery er kommet for at blive,« siger han.

Trods de positive udsigter for branchen, som Morten Larsen har været en del af, siden han i 2005 blev en del af Just Eat og i 2012 stiftede Hungry, er han endnu ikke afklaret omkring, om det er i samme branche, han nu skal fortsætte.

»Nu går jeg jo stadig på arbejde hver dag, så jeg mærker ikke den store forskel endnu. Men når jeg går på sommerferie 1. juli, så ved jeg ikke, hvad der skal ske. Nu skal jeg først puste ud efter knap 10 år i Hungry. Der har været mange, der har skrevet de sidste par dage og inviteret mig på kaffe, men jeg har valgt at sige, at jeg skal vente til den anden side af sommeren. Jeg kender mig selv godt nok til at vide, at jeg ellers vil være i gang i morgen igen.«

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.