Erhverv

Investorer blæser til angreb på topdirektørers svulstige og uigennemskuelige lønpakker

En stor del af landets største selskaber giver topledelsen lønpakker, der er for høje eller for svære at gennemskue, lyder det fra flere store investorer.

Artiklens øverste billede
Ifølge investorer mangler der vigtige oplysninger om topledelsens lønpakker i en stribe selskaber. Et af dem er Københavns Lufthavne, hvis lønrapport betegnes som skrabet. »Kan vi gøre det bedre, vil vi selvfølgelig kigge på det,« siger lufthavnens bestyrelsesformand, Lars Nørby Johansen. Foto: Sofia Busk.

En række af landets største selskaber giver topdirektørerne for svulstige eller uigennemskuelige lønpakker, og der er behov for langt flere oplysninger, for at investorerne kan se, om direktørerne er deres penge værd.

Sådan lyder budskabet fra flere store investorer, der har sendt et klart signal til selskabernes bestyrelser ved at stemme nej til den årlige lønrapport.

»Generelt synes vi stadig, at transparensen er for svag. Når der er variabel aflønning, vil vi gerne forstå, hvilke KPI’er (målepunkter for en medarbejders resultater, red.), der ligger bag det, og hvor meget der skal til for at udløse det ene eller det andet. Og det står stadig svagt,« siger Anders Schelde, investeringsdirektør i AkademikerPension, der forvalter en pensionsformue på 150 mia. kr. for 150.000 akademikere.

Vi stemmer imod, når vi vil vise, at der er behov for forbedring.

Kristoffer Fabricius Birch, aktiechef i LD Fonde.

AkademikerPension håndterer investeringerne i danske aktier for LD Fonde, der forvalter 55 mia. kr. af danskernes dyrtids- og feriepenge. Og sammen har de to, der altså til sammen repræsenterer over 200 mia. af danskernes formue, stemt nej til lønredegørelsen eller lønpolitikken – i nogle tilfælde begge dele - i 22 af de 32 selskaber, de har været til generalforsamling hos dette forår.

»Jeg synes, at selskaberne har lært en del, siden de første gang skulle udgive en rapport, men at der stadig er plads til forbedring. Vores tilgang er at have dialog med dem, vi føler, det giver mening at have en dialog med, og så sørger vi for, at vi stemmer imod, når vi vil vise, at der er behov for forbedring,« siger Kristoffer Fabricius Birch, aktiechef i LD Fonde.

Blandt de selskaber, der har fået en nedadvendt tommelfinger, er A.P. Møller - Mærsk, ALK Abello, Carlsberg, Novo Nordisk, Vestas og Pandora. Nej-stemmen skyldes i nogle tilfælde, at lønnen er for høj, i andre at der mangler oplysninger om, hvad direktøren bliver målt på, eller hvordan bonussen udregnes.

»Vi synes i nogle tilfælde, at selve niveauet for lønnen er for højt. Og vi vil gerne se, om man har forholdt sig til direktørlønningerne i sammenlignelige selskaber. Man skal ikke være helt ude af trit med sin sektor,« siger Anders Schelde.

Selvom nogle investorer har stemt imod vederlagsrapporter eller lønpolitikker, er de dog i stort set alle tilfælde blevet godkendt på generalforsamlingen, fordi flertallet af investorer har stemt for.

AkademikerPension og LD Fonde er dog ikke ene om at udtrykke utilfredshed med lønuddelingen. Danskernes fælles pengetank, ATP, har dette forår stemt nej til lønrapporter eller -politikker i både Carlsberg, A.P. Møller - Mærsk, Genmab, Lundbeck og RTX.

»Vi tenderer til at stemme imod, hvis der er noget grundlæggende, mere principielt forkert for os at se. Men vi stemmer ikke imod, fordi der er nogle detaljer om mængden af oplysninger, der skal forbedres. Det tager vi i vores dialog med selskabet,« siger Claus Wiinblad, aktiechef i ATP.

Generelt synes vi stadig, at transparensen er for svag.

Anders Schelde, investeringsdirektør i AkademikerPension

Københavns Lufthavnes vederlagsrapport, der afslører, at adm. direktør Thomas Woldbye sidste år fik 11,4 mio. kr. i løn, heraf 4,3 mio. i bonus, vurderes at være særlig tynd på oplysninger.

»Hvert selskab er unikt, og det påvirker selvfølgelig også deres behov for at lave en god og dyb rapport. Men ser vi nøgternt bare på indholdet, så fremstår for eksempel Københavns Lufthavnes rapport forholdsvis skrabet,« siger Anders Schelde.

Københavns Lufthavnes bestyrelsesformand, Lars Nørby Johansen, undrer sig over kritikken.

»Det kommer lidt overraskende for mig. Vi forsøger at følge de regler og krav, der er på det område, og lægger meget ære i det, og det er min opfattelse, at det gør vi også. Jeg synes faktisk, at vi i detaljer fortæller om den incitamentsstruktur, der er bygget ind i vores vederlagspakke. Men kan vi gøre det bedre, vil vi selvfølgelig kigge på det,« siger Lars Nørby Johansen, der selv har fået 1 mio. kr. i honorar for formandsrollen i Københavns Lufthavne.

Temmelig usædvanligt har Finansministeriet, der varetager statens ejerandel på 39 pct. i Københavns Lufthavne, også stemt nej til selskabets lønrapport. Det skyldes, at den variable løn er på over 25 pct. af grundlønnen, hvilket er i strid med statens egen lønpolitik.

»Vi synes, det er en skam, at Finansministeriet ikke kan stemme for. Men når det drejer sig om årsagen til, at de stemmer imod, nemlig den variable løns andel af den samlede pakke, så er vi i pagt med det, man gør, i stort set alle andre virksomheder i Danmark; nemlig at den variable lønandel går over 25 pct.,« siger Lars Nørby Johansen.

Vi forsøger at følge de regler og krav, der er på det område, og lægger meget ære i det.

Lars Nørby Johansen, bestyrelsesformand, Københavns Lufthavne

Et andet selskab, der er i modvind på lønfronten, er høreapparat- og headset-koncernen GN Store Nord. GN’s to topchefer, René Svendsen-Tune og Gitte Pugholm Aabo, fik sidste år hhv. 21 og 14 mio. kr. i samlet løn efter at have modtaget bonus på hhv. 13 og 7 mio. kr.

Rådgiverfirmaet ISS, der leverer anbefalinger til en stribe store investorer, mener ikke, at GN’s lønrapport forklarer kriterierne for bonusbetalingerne godt nok. Og det resulterede i, at rapporten blev nedstemt på generalforsamlingen.

»Bestyrelsen finder, at GN i den fremlagte rapport har været så tydelig, som vi kan (...) men at GN naturligvis ved udarbejdelsen af næste års rapport vil analysere, om vi kan være endnu mere transparente, uden at skade GN’s konkurrencemæssige stilling,« oplyser Steen Frentz Laursen, kommunikationsansvarlig i GN Store Nord, i en e-mail til Finans.

Afvisningen på generalforsamlingen ændrer ikke noget på lønudbetalingerne, men GN er nu under pres for at levere flere oplysninger.

I den modsatte ende af spektret fremhæver AkademikerPension energikoncernen Ørsted for en særlig god vederlagsrapport, bl.a. fordi der er detaljerede oplysninger om, hvordan direktørernes indsats bliver målt, hvilke internationale selskaber, man sammenligner lønniveau med og hvordan bonussen udregnes.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.