Erhverv

Peter Stubkjær Sørensen tjener trecifret millionbeløb på aktieinvesteringer

Sidste år tjente den jyske vindmøllemilliardær Peter Stubkjær Sørensen knap 290 mio. kr. på sine aktieinvesteringer. Forventningerne til i år er dog anderledes.

Artiklens øverste billede
76-årige Peter Stubkjær Sørensen tjente 2 mia., da han solgte livsværket Bonus Energy i 2004. Arkivfoto: Claus Fisker

Oprindeligt skrev Finans, at Peter Stubkjær Sørensens aktieindtjening var 184 mio. kr. sidste år. Det var dog en fejl, da regnskabet ikke dækkede hele 2021. Dette er nu rettet til knap 290 mio. kr., som dækker hele 2021. Vi beklager fejlen.

Peter Stubkjær Sørensen. Et navn, de færreste måske kender, men han er en af Danmarks rigeste.

Den 76-årige milliardær indkasserede for knap 20 år siden 2 mia. kr. på salget af livsværket Bonus Energy, der dengang var verdens femtestørste vindmøllekoncern.

Peter Stubkjær Sørensen er ude af virksomhedens daglige aktivitet, men har stadig gang i aktieinvesteringer gennem sit holdingselskab Peter Stubkjær Invest lll. Og de investeringer har båret frugt.

Ifølge årsregnskabet for 2021 havde koncernen børsnoterede aktier til en dagsværdi på 1,2 mia. kr. den 31. december 2021. Børsnoterede obligationer for 561 mio. kr. og unoterede værdipapirer og kapitalandele for knap 7 mio. kr.

Regnskabet viser, at Peter Stubkjær Sørensens investeringer i aktier steg knap 290 mio. kr. i værdi sidste år efter skat. Han fortæller, at pengene er investeret gennem en række kapitalforvaltere.

Selvom markedet i år har været uroligt, forholder han sig i ro. Han har jo prøvet noget lignende under finanskrisen i 2007.

»Det kan jeg jo ikke gøre noget ved jo. Selvfølgelig har jeg tabt penge nu, men det er ikke rystende meget. Sådan er vilkårene, når man investerer i aktier,« siger Peter Stubkjær Sørensen.

Aktietabet i år overstiger dog stadig ikke gevinsten fra 2021.

»Så værre er det jo ikke.«

Han fortæller, at han bruger fortjenesten på at investere i nye aktier.

Peter Stubkjær Sørensen er direktør og ejer 100 pct. af holdingselskabet. Koncernen leverede sidste år et resultat efter skat på 288,8 mio. kr. og egenkapitalen er på 1,6 mia. kr.

Milliardæren er medejer og ejer af et komplekst netværk af virksomheder, der investerer i værdipapirer, ejendomme og virksomheder. De tre døtre Charlotte, Louise og Mette ejer sammen med deres far Stubkjær Family Group. Familien har samlet en egenkapital på knap 4 mia. kr.

Stubkjær Family Group havde sidste år en særskilt indtjening på 260 mio. kr. efter skat.

Privat bor milliardæren i Brande med sin kone Alice. Han er oprindeligt uddannet automekaniker og stiftede i 1980 Danregn Vindkraft, der senere skiftede navn til Bonus Energy og blev solgt til den tyske vindmøllegigant Siemens i 2004.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.