Erhverv

Gymnasievenner blev milliardærer: Efter rekordkvartal løfter Better Collective sløret for mediedrømme

En satsning på det amerikanske marked har givet vind i sejlene for danske Better Collective.

Artiklens øverste billede
Fra venstre Christian Dam Kirk Rasmussen og Jesper Søgaard, stiftere af Better Collective. Foto: PR/Better Collective

Fodboldnyheder og en drøm om nationale og sågar globale sportsmedier. Faktisk drømmer Jesper Søgaard, medstifter og direktør i det danske bettingselskab Better Collective, om at virksomheden om fem år er verdensførende blandt digitale sportsmedier.

»På vores site HLTV, det er verdens største medie og community indenfor counterstrike, har vi simpelthen et redaktionelt hold, der producerer nyheder, og det kunne jeg godt se for sportsgrene i mange lande,« fortæller Jesper Søgaard.

Han indrømmer, at Better Collective måske endda langt ude i fremtiden kan finde på at kigge på, om de kunne være de rigtige til også at transmittere sportsbegivenheder. Lige nu fokuserer de på digitale, skrevne medier, men eksperimenterer også med andre formater som podcasts.

Samtalen foregår på bagkant af et overraskende regnskabsresultat for årets første kvartal, hvor koncernens omsætning er steget med 74 pct. sammenlignet med første kvartal i 2021.

»Det er helt vildt. Vi er også selv sådan lidt wauw

Jesper Søgaard fortæller, at de i Better Collective godt vidste, at der ville blive travlt, efter at virksomheden kom ind på det amerikanske marked i 2018. Det skyldes især erhvervelsen af Action Network.

I staten New York er det også gået bedre end forventet.

»I januar lavede vi et mediepartnerskab med New York Post, som satte endnu mere fart på. Der har været et par ting, som er faldet meget bedre ud, end vi havde regnet med,« siger direktøren.

Herudover har Better Collectives bookmakere ført, hvad Jesper Søgaard formulerer som en »utroligt aggressiv markedsføring« for at få fat i nye potentielle kunder, da staten New York gjorde sportsbetting lovligt.

Koncernens omsætning i 1. kvartal steg til lige over en halv mia. kr. fra 289 mio. kr. i 1. kvartal 2021. Den organiske vækst var 44 pct. for perioden. Derfor har Better Collective opjusteret forventningen til den organiske vækst. Efter regnskabet for 2021 lå den på 15-25 pct. Nu ligger den på 20-30 pct.

I løbet af 2021 omsatte Better Collective for 1,3 mia. kr., hvilket næsten er en fordobling af omsætningen i 2020, der lød på 678,5 mio. kr.

Jesper Søgaard mener heller ikke, at forretningen vil blive særligt påvirket af en eventuel recession.

»Vores branche, sportsunderholdning og sportsmæssigt indhold, har historisk vist sig ikke at være ret følsom overfor konjunkturudsvingninger. Lige meget hvordan økonomien har det, vil folk gerne se en fodboldkamp.«

Han ser, at der kan komme en marginal effekt, men tør ikke spå om størrelsen. En meget stor fordel for virksomheden er, at den ikke i særlig høj grad er afhængig af forsyningskæder, da det er en ren digital forretning.

Better Collective har hovedkontor i København, men er børsnoteret på Nasdaq Stockholm og har omkring 800 ansatte på globalt plan.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.