Erhverv

Benzinrabat syd for grænsen: Grænsebutikker ruster sig til kundetryk

I de tre sommermåneder vil prisen på benzin og diesel blive sænket i Tyskland. Det er noget, som grænsebutikkerne håber at få glæde af.

Artiklens øverste billede
Når brændstofpriserne sænkes i Tyskland, kan det få flere til at starte bilen for at handle på den anden side af grænsen. Foto: Janus Engel

Benzin til under 13 kr. literen i sommermånederne. Det er en del af den corona-hjælpepakke, som den tyske regering vedtog i for nylig. Aftalen skal hjælpe de tyskere, der er afhængige af transport.

Men du behøver ikke være bosiddende i landet for at nyde godt af hjælpen. Dét er en udmelding, som har fået grænsehandlen til at spidse øre.

»Jeg vil godt være ærlig at sige, at vi i weekenden den 3. , 4. , 5. juni har set på vores bemandingsplan og også kigget på, hvilken mængde varer, vi har hjemme. Vi har taget højde for, at hvis der kommer ekstra kunder, så kan vi også modstå det tryk,« fortæller Per Boesen, der er direktør i Fakta Tyskland.

Når vi ser sådan en stigning, er vi nødt til at kanalisere noget af det ud til kunderne

Per Boesen, direktør i Fakta Tyskland

I kædens tre butikker har der været en ændring i kundestrømmen, efter at prisen på brændstof er gået op:

»Det har kunnet mærkes sådan, at de kunder, der bor tæt på grænsen, har kørt, som de plejer. De kunder, der har lidt længere at køre, har været afventende.«

Direktøren forklarer, at han tror, at der er en sammenhæng med benzinpriserne, men at det kun er en formodning, da det ikke er noget, man spørger kunderne om.

Han tror også, at det vil få en effekt, at det nu bliver muligt at spare på brændstoffet

»Jeg kan jo ikke sige, om det giver en stor tilstrømning. Men det kan da få en betydning, at man kan lave en udflugt, køre herned, tanke op, køre hjem igen og spare noget på brændstoffet og den vej igennem også købe lidt grænsevarer,« siger Per Boesen.

Hos Fleggaard er man mere forsigtig med at forudsige effekten af den nye hjælpepakke.

»Vi er selvfølgelig meget opmærksomme på benzinpriser, men der er mange andre faktorer, der spiller ind i øjeblikket. Kunders adfærd og rejsemønstre i det hele taget. Det er er altid en kombination af mange faktorer, hvoraf benzinprisen helt sikkert er en af dem,« siger Lars Mose Iversen, direktør i Fleggard.

Han fortæller dog, at en lavere benzinpris normalt er lig med flere kunder i butikken.

På samme måde som danske detailbutikker skal jonglere med stigende priser fra leverandører og ønsket om lave priser til kunderne, skal butikkerne syd for grænsen også holde tungen lige i munden.

»Det er altid sådan i detail, at vi tilpasser os den til enhver tid givende konkurrencesituation. Det gør vi selvfølgelig også nu. Der er prisstigninger både i Danmark og Tyskland, og det er vi jo nødt til at forholde os til, men vi skeler jo altid til, hvordan konkurrencesituationen er, og vi skal jo sikre os, at vores konkurrencekraft som minimum er den samme,« siger Lars Mose Iversen.

Samme toner lyder fra Fakta Tyskland, men Per Boesen forklarer at Fakta Tyskland har oplevet prisstigninger, som de bliver nødt til at reagere på:

»Når vi ser sådan en stigning, er vi nødt til at kanalisere noget af det ud til kunderne. Det tror jeg desværre, vi må se overalt.«

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.