Staten må hjælpe: Virksomheder kan ikke selv løfte sig ud af Rusland-krise

Danske virksomheder sejler rundt i uvidenhed, lastet med en angst for at overtræde de alvorlige sanktioner mod Rusland.

Deres sædvanlige rådgivere har svært ved at løfte opgaven, når virksomhederne skal forsøge at trække sig ud af deres russiske partnerskaber, og det samme har myndighederne.

Det er så komplekst, at det er nødvendigt med et egentligt nationalt rådgivende organ.

Det mener Niklas Korsgaard Christensen, der er ledende partner i advokatfirmaet Plesner - et af de firmaer, der lige nu bliver rendt på dørene af frustrerede klienter, der ikke ved, hvordan de skal agere. Og som dermed ellers tjener godt på rådgivningen.

»Lige nu er det op til den enkelte virksomhed at håndtere situationen og forsøge selv at indsamle og analysere data. Det er for meget forlangt,« siger han.

»De aktuelle udfordringer med Rusland demonstrerer, at der er et behov for et konkret initiativ. Hvis der var en koordineringsenhed, som indsamler data og behandler det på tværs af det offentlige og private og uddannelsesinstitutionerne, kunne vi som land stå bedre i den slags situationer,« anbefaler Niklas Korsgaard Christensen.

Alle de store danske advokatfirmaer har travlt med at forsøge at rådgive klienter, der vil afvikle deres russiske forretninger uden at ende i retstviser om kontraktbud efterfølgende.

Desuden kan der være udfordringer for de virksomheder, som vælger at blive i Rusland, hvis de ender i juridiske konflikter efterfølgende i enten Danmark, Rusland eller helt andre lande.

Ole Spiermann, bestyrelsesformand i advokatfirmaet Bruun & Hjejle, peger på, at en dommer i en retstvist ikke kun forlader sig på de juridiske fakta, men også en mavefornemmelse.

»I forhold til dommerens mavefornemmelse må man spørge sig selv, om man bevæger sig ud i ukendte risici ved at blive i Rusland, når stemningen ude i verden går i en anden retning. En fortsat tilstedeværelse kan have indvirkninger på andre markeder og i andre sammenhænge, og her kan det være svært at gennemskue, men der vil være nye risici,« siger Ole Spiermann.

Også interesseorganisationen DI har travlt med at forsøge at hjælpe sine medlemmer.

»Den overordnede situation for danske virksomheder med aktiviteter eller forretninger i Rusland er, at det er ekstremt vanskeligt. Sanktionerne er blevet indført meget hurtigt, og derfor er der mange uafklarede ting,« siger Peter Bay Kirkegaard, seniorchefkonsulent i DI.

Som eksempel nævner han en virksomhed, som har haft et tæt partnerskab med en russisk virksomhed.

»Virksomheden vil gerne ud af samarbejdet, men som reglerne er nu, må de ikke engang forhandle med partneren. Så lige nu er der ikke andet at gøre end at vente på, at der kommer klare dessiner fra EU-Kommissionen for, hvad man må,« siger Peter Bay Kirkegaard.

Men hvor Plesner foreslår en form for national enhed, vil DI hellere have etableret konkret rådgivning.

»Der findes allerede instanser, der analyserer den økonomiske og geopolitiske udvikling. Vi mener, at det, der snarere og i høj grad er brug for, er håndfaste svar fra myndighederne på, om virksomhederne må gennemføre en konkret handel eller ej,« siger Peter Bay Kirkegaard.

DI efterlyser en form for forhåndstilsagn fra myndighederne, så virksomhederne kan få et klart svar på, hvorvidt den handel, som de påtænker at gennemføre, er sanktionsstridig.

Finans ville gerne have interviewet erhvervsminister Simon Kollerup om sagen, men det har ikke været muligt, og i stedet har ministeriet sendt et skriftligt svar:

»Det anerkendes fuldt ud, at virksomheder – også dem med tilstedeværelse i Rusland – står over for meget vanskelige dilemmaer og komplekse problemstillinger. Det er dog den enkelte virksomheds ansvar at overholde sanktionerne og træffe beslutning om, hvordan situationen håndteres bedst muligt,« hedder det i kommentaren.

Desuden peger ministeriet på, at der allerede er etableret forskellige rådgivningstilbud fra ministeriets side.

Økonomiprofessor Philipp Schröder fra Aarhus Universitet er enig i, at virksomheder med russiske aktiviteter står i udfordringer til øreflippen.

»Der er ingen tvivl om, at virksomhederne sidder i en supervanskelig situation lige nu,« siger Philipp Schröder.

Men der er fra hans side ingen opbakning til hverken en national rådgivningsenhed eller konkrete råd og tilsagn til virksomheder.

Der er snarere en tudekiks.

»Mindre end 60 minutter inde i min første undervisningstime på MBA-uddannelsen taler jeg om diversificering. Hvis man som virksomhed har stillet sig sådan, at man er afhængig af det russiske marked, så har man ikke været vågen i første time. Dette er ”business school” 1.0.0,« siger Phillipp Schröder.

Han indrømmer dog samtidig, at han udtaler sig som en kynisk økonom.

»Der er med garanti nogen, der kommer til at knække nakken, og det, at de har løbet en for stor risiko, gør det ikke mindre brutalt. Men jeg har længe tænkt, at det er galimatias for mindre virksomheder at kaste sig ind på et højrisikabelt marked som det russiske,« siger Philipp Schröder.

Finans har været i kontakt med flere store danske virksomheder, som har meddelt, at de vil trække sig ud af deres respektive russiske forretninger, men ingen af dem har ønsket at blive interviewet om deres konkrete arbejde og erfaringer med at trække sig ud af Rusland.