Erhverv

DI peger på hemmeligt våben i gasstrid med Rusland og energigiganten Gazprom

Gazprom lukker onsdag morgen for gassen til Ørsted, der har staten som største aktionær. Gazprom-skridtet får nu DI til at uddele roser til Danmarks biogas-satsning.

Artiklens øverste billede
Biogasproducenten Nature Energy er med ni anlæg landets størsteproducent af biogas. Her håndteres en blanding af halm og kolort på et af selskabets anlæg på Midtfyn. Foto: Louise Herrche Serup

Biogas er Danmarks redningsplanke midt i den eskalerende gaskrig med Rusland. Det fastslår DI, der er landets største erhvervsorganisation.

»Det har været helt rigtigt at satse på biogas, selv om det i perioder har været en dyr energikilde,« siger Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi.

Meldingen kommer på dagen, hvor Ørsted har meddelt, at russiske Gazprom onsdag morgen kl. 6 lukker for strømmen af gas til Ørsted, fordi den danske energikæmpe afviser at betale for russisk gas i rubler.

»Vi står i Ørsted fast på vores afvisning af at betale i rubler,« fastslår Ørsted-topchef Mads Nipper i en meddelelse udsendt sent tirsdag eftermiddag.

Med Gazprom-meddelelsen lukkes der for en del af strømmen af naturgas til Danmark, at DI nu peger på biogas som Danmarks nye, grønne våben.

Det har været helt rigtigt at satse på biogas, selv om det i perioder har været en dyr energikilde.

Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi

»Lige nu er det en kæmpe fordel for Danmark, at vi har så meget biogas i rørene,« siger Troels Ranis.

Ifølge Energinet udgjorde biogas i maj 27,2 pct. af gassen i det danske gasnet. På samme tid for to år siden var andelen blot 14,9 pct.

De stigende mængder biogas i nettet skyldes først og fremmest, at der de senere år er blevet satset massivt på udbygningen med biogas bl.a. takket være en række massive støtteordninger.

Netop de opskruede støtteudgifter til biogasanlæg og opgraderingen af den grønne gas, så den kan flyde frit i naturgasnettet, har gennem årene fået hård kritik med på vejen fra erhvervslivets rækker.

Frem til 2016 betalte erhvervslivet langt størstedelen af regningen for den årlige milliardstøtte til udbygning med især landvind, havmølleparker og biogas. Det skete via den grønne elafgift – den såkaldte PSO-afgift, som blev endelig udfaset med udgangen af 2021.

I dag dækkes hele regningen for støtte til udbygning med vedvarende energi over finansloven, og i perioden 2021-2030 betyder det en regning til statskassen – og dermed indirekte til virksomheder og især private skatteydere – på godt 40 mia. kr., viser en opgørelsen fremlagt af Klima- og energiministeriet sidste efterår.

Dengang opgjorde ministeriet den samlede regning for finansiering af 32 støtteordninger og aftaler om tilskud til produktion af grøn energi fra havmøller, husstandsvindmøller, landmøller, forsøgsmøller, solcelleanlæg, brug af biomasse og produktion og opgradering af biogas frem til 2030 til godt 66 mia. kr.

Heraf vil mere end 40 mia. kr. gå til biogas svarende til, at den grønne gas løber med godt 60 pct. af støttemilliarderne.

Men skal man tro DI Energi, så er biogassen hver en støttekrone værd.

»Rusland viser igen, at de har tænkt sig at bruge gasvåbnet. Det er russerne, som bryder kontrakten med Ørsted ved at kræve betaling i rubler. Og det er russerne, som nu lukker for hanen,« siger Troels Ranis.

Sidste år udgjorde biogas 22 pct. af gassen i de danske rørledninger svarende til en produktion på godt 500 mio. kubikmeter.

I 2030 ventes den årlige produktion at være fordoblet, samtidig med at forbruget af gas ventes at falde som led i målet om at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 pct. i forhold til 1990-niveauet. Dermed er forventningen, at biogassen i 2030 vil stå for 75 pct. af det hjemlige gasforbrug.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.