Jagten er gået ind: Danskerne har på kort tid ændret indkøbsmønstre
På få måneder har den høje inflation ændret danskernes indkøbsmønstre. En stigende andel af forbrugerne jagter slagtilbud og bukker sig nu efter de billigste varer på de nederste hylder.
Voldsomme prisstigninger har på få måneder udløst markante ændringer i danskernes indkøbsadfærd.
Jagten på de bedste slagtilbud er intensiveret, og kunderne strømmer i stigende tal ind i discountbutikkerne.
»Prisstigningerne har udløst to ændringer i forbrugernes indkøbsmønstre. Den ene er, at de går hen ad gaden fra supermarkedet til discountbutikken. Den anden er, at de forbrugere, der bliver i supermarkedet, søger nedad på hylderne og vælger de billigste varianter inden for de enkelte kategorier,« fortæller analysechef Lars Aarup, Coop Danmark.
Coop omfatter kæder som Fakta, Coop 365discount, Kvickly og SuperBrugsen.
I branchen er der bred enighed om, at forbrugerne nu forsøger at afbøde prisstigningerne ved at trade nedad – altså vælge billigere varianter af de enkelte varer.
»Der er foreløbig ikke tale om, at forbrugerne spiser radikalt anderledes, man vælger bare billigere varianter. Dem sælger vi mere af, og det gælder i alle kategorier. På den måde lykkes det i vid udstrækning forbrugerne at nivellere – udligne – prisstigningerne,« vurderer Lars Aarup.
Hos konkurrenten Salling Group (Føtex, Netto, Bilka) har man bemærket samme tendens i butikkerne.
»Forbrugerne søger nu i højere grad mod discountbutikkerne – for vores vedkommende Netto. Samtidig fylder tilbudsvarer og varer fra vores egne mærker (private label, red.) mere i indkøbsvognene,« fortæller pressechef Jacob Krogsgaard Nielsen, Salling Group.
Leverandørerne i fødevareindustrien påvirkes også af forbrugernes reaktion på de stigende priser.
»Vi kan tydeligt mærke på salget, at forbrugerne reagerer på den høje inflation ved at vælge produkter til lavere priser. Det kommer til udtryk ved, at forbrugerne til en vis grad fravælger mærkevaren og i stedet køber detailkædernes egne mærker. Opgjort i mængder er vores salg stabilt, men det forskydes ned mod de billigere varianter,« oplyser Kim Madsen, adm. direktør for Lantmännen Cerealia, som bl.a. producerer mel, gryn og müsli.
Under coronakrisen var der ekstraordinær høj vækst i detailhandlen, fordi forbrugerne var afskåret fra rejser og udespisning og derfor havde flere penge til indkøb af dagligvarer.
»I den periode slap nogle relativt dyre produkter med i indkøbsvognene uden, at forbrugerne altid forholdt sig kritisk til varen. Efter de seneste måneders prisstigninger er den tid forbi. Nu intensiveres tilbudsjagten, og forbrugerne vil generelt være langt mere opmærksomme på, hvad de får for pengene,« vurderer detailhandelsekspert Dorte Wimmer, Retail Institute Scandinavia.
I kategorier med flere ensartede produkter vil en stigende andel af forbrugerne nu gå målrettet efter den billigste variant.
»Den dyre variant skal objektivt set indeholde en ekstra kvalitet, ellers vil en stor del af forbrugerne nu fravælge den. Forbrugernes øgede fokus på pris vil få detailkæderne til at lave endnu skarpere slagtilbud for at holde på kunderne i en tid, hvor væksten flader ud,« forudser Dorte Wimmer.

