Erhverv

Efter 1,5 års pause ovenpå skandaler scorer Frank Jensen nye bestyrelsesposter

Tidligere overborgmester og næstformand i Socialdemokratiet Frank Jensen har efter sit pludselige politiske exit i oktober 2020 fået foden inden for i bestyrelsesarbejdet.

Artiklens øverste billede
Arbejdet i eget konsulenthus, FrankJensenCph, har ført til to nye bestyrelsesposter. Arkivfoto: Henning Hjorth

Efter 1,5 års pause ovenpå metoo-skandaler er tidligere næstformand i Socialdemokratiet og overborgmester i København Frank Jensen tilbage i bestyrelsesarbejdet.

Siden d. 18. maj har Frank Jensen ifølge cvr-registeret været bestyrelsesmedlem i Nordic Oily Waste og Marine Partner, der håndterer flydende og fast affald på land og til havs. Og tilbyder en slags »affaldsløsninger for skibsindustrien.«

»Jeg vil gerne bruge min konsulentvirksomhed, men også gå fra at være konsulent til det mere strategiske niveau i bestyrelser. At være ekstern konsulent er en god måde at lære virksomheden at kende på, og hvis det så bliver en succes, så er jeg klart til rådighed til bestyrelsesarbejde. Også i flere selskaber end de to,« siger Frank Jensen.

Frank Jensen trak sig fra sit politiske arbejde i oktober 2020, som konsekvens af, at have slikket en kvinde i øret, krænket flere kvinder med uønsket fysisk berøring, samt beretninger om en sexistisk kultur på Københavns Rådhus. Dengang røg bestyrelsesposterne hos Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Team Danmark.

I maj 2021 stiftede Frank Jensen eget konsulenthus, FrankJensenCph, hvorigennem han har rådgivet direktioner og bestyrelser inden for privat og offentligt samarbejde. Særligt om bæredygtighed og grøn omstilling og inden for energi- og forsyningssektoren. Han fortæller, at han har fire længerevarende kunder: Calum, Energy Machines, Apex og Facto Energia, samt mindre ad-hoc opgaver.

Ifølge Frank Jensen har han det seneste år været kommitteret bestyrelsesmedlem hos Calum A/S. Det fremgår dog ikke af selskabsregisteret.

Bestyrelsesposterne i Nordic Oily Waste og Marine Partner, der begge har samme ejer, er kommet på plads efter, at Frank Jensen tidligere på året har lavet konsulentarbejde for dem i forbindelse med et opkøb. I bestyrelsen skal han rådgive direktionen i strategi og finansielle muligheder.

Han fortæller, at han allerede ved stiftelsen af konsulenthuset, så det som vejen tilbage ind i bestyrelsesarbejde.

Har du mødt nogen modstand på din vej tilbage til bestyrelsesarbejdet efter rækken af metoo-skandaler?

»Nej det har jeg ikke.«

Så det har været nemt at få konsulentopgaver og komme i bestyrelsen?

»Jeg har jo arbejdet som konsulent for virksomheden, og den tillid, der er bygget op derigennem, har ført til, at ejeren spurgte, om jeg ville træde til i bestyrelsen.«

Mødte du nogen modstand eller kritik, da du stiftede dit konsulenthus?

»Nej tværtimod. Jeg startede jo først mit eksterne konsulentbureau, da jeg havde kontrakter, og der var efterspørgsel efter min ydelse. Der sagde virksomhederne, om det ikke var nemmest, at de ansatte mig som ekstern konsulent.«

Så du føler ikke, at det har været en hindring for dig, at der har været de her metoo-skandaler?

»Det gider jeg ikke at snakke om. Nu er der gået næsten to år, og jeg tog konsekvensen af det dengang. Jeg er et andet sted i dag.«

Frank Jensen har tidligere været bestyrelsesmedlem i bl.a. Københavns Kommune, Team Danmark, Wonderful Copenhagen, Kommunernes Landsforening, TV2 og Aalborg Universitet.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.