Erhverv

Danmark og USA styrker samarbejde om fremtidens supercomputere

For fremtiden skal amerikanske og danske forskere arbejde tættere sammen om udviklingen af kvanteteknologi.

Artiklens øverste billede
Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), ses her ved et møde med den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, som fandt sted i begyndelsen af juni. De to ministre diskuterede blandt andet et styrket samarbejde inden for kvanteteknologi. Foto: Jacquelyn Martin/Ritzau Scanpix

USA og Danmark skal arbejde endnu mere sammen end før, når det kommer til udviklingen af kvanteteknologi.

Sådan lyder det i en erklæring, der tirsdag er blevet underskrevet i Washington. Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Erklæringen kommer, efter at udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og hans amerikanske modpart, Antony Blinken, har diskuteret at styrke det samarbejde. Det skete ved et møde i Washington i sidste uge.

- Kvanteteknologi er under hastig udvikling og vil revolutionere områder lige fra grøn omstilling og energi til sundhed, kommunikation og transport, siger Jeppe Kofod i en skriftlig udtalelse.

- Danmark er en frontløber inden for kvanteforskning. For at fastholde denne position må vi samarbejde med andre, siger han videre.

Kvanteteknologi kan gøre computere meget hurtigere og stærkere. En kvantecomputer kan potentielt udføre beregninger tre millioner gange hurtigere end nutidens supercomputere.

Teknologien er langt fra færdigudviklet, men det forventes, at den vil blive afgørende inden for blandt andet kryptering.

En kvantecomputer vil nemlig kunne bryde mange af den slags koder, der anvendes i dag. Samtidig vil den kunne lave ubrydelige koder.

Af den grund er teknologien strategisk vigtig. Og den vil blive endnu vigtigere i fremtiden. Det siger Lone Dencker Wisborg, der er Danmarks ambassadør i USA.

- Derfor er det afgørende, at demokratiske regeringer går forrest for at sikre en ansvarlig udvikling og brug af kvanteteknologier, siger hun.

Der følger ikke nogen penge med erklæringen om et tættere samarbejde. Det skyldes, at det endnu ikke er fastlagt, hvilke projekter og aktiviteter, der skal satses på.

Når det er på plads, skal USA og Danmark sammen beslutte, hvordan aktiviteterne skal finansieres.

Konkret kan der blive tale om fælles udviklingsprojekter og deling af metoder og data.

Andre muligheder er workshops og seminarer, hvor amerikanske og danske forskere kan mødes.

Det øgede dansk-amerikanske samarbejde er ikke den eneste måde, hvor der bliver sat mere gang i udviklingen af kvanteteknologi.

Forsvarsalliancen Nato, som både USA og Danmark er medlem af, opretter nemlig et center for kvanteteknologi i Danmark. Det meddelte alliancen i april.

Centeret skal ligge på Niels Bohr Instituttet i København.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.