Mikroplastik er fundet i nyfalden antarktisk sne for første gang

Mikroplastik er et globalt problem. Det er overalt. Fra verdens dybeste oceangrav Marianergraven mellem Asien og Australien til toppen af Mount Everest.

Senest har forskere fra New Zeland fundet mikroplastik i den nyfaldne sne på Antarktis nær Sydpolen.

Mikroplastikken kan være farlig for både planter og dyr, og forskerne mener, at den kan medvirke til sne-og issmeltningen og udgøre en trussel mod sundheden for kontinentets unikke økosystemer, skriver The Guardian.

De små plastikstykker - mindre end et riskorn - er tidligere fundet i havis og overfladevand i Antarktis, men det er første gang, det er blevet rapporteret i frisk snefald, siger ph.d.-studerende Alex Aves fra University of Canterbury. Forskningsresultaterne er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Cryosphere.

Alex Aves indsamlede sneprøver fra Ross Ice Shelf i slutningen af 2019 for at bestemme, om mikroplastik var blevet overført fra atmosfæren til sneen. Indtil da havde der været få undersøgelser om dette i Antarktis

Dr. Laura Revell, der har overvåget studiet, fortæller, at Alex Aves ikke havde forventet at finde noget mikroplastik på et så uberørt og fjerntliggende sted.

Men der blev fundet mikroplastik i hver eneste af de 19 prøver fra Ross Ice Shelf.

»Det er utrolig trist, men at finde mikroplastik i frisk antarktisk sne fremhæver omfanget af plastikforureningen i selv de mest fjerntliggende regioner i verden,« siger Alex Aves til The Guardian.

Dr. Laura Revells tidligere forskning har vist, at mikroplast i atmosfæren kan fange stråling udsendt af Jorden og bidrage til klimaændringer. Mørk mikroplast i iskolde overflader kan absorbere sollys og føre til lokal opvarmning, har hun forklaret.

»Vi lærer stadig meget om virkningerne, men ud fra det vi ved indtil videre, er det ikke særlig godt.«

På den anden side af jordkloden påviste norske forskere tidligere i år i et studie publiceret i Scientific Reports og omtalt på Videnskab.dk, at det er plast fra europæiske floder, der ender i dele af Det Arktiske Ocean, de nordiske have og Baffinbugten.

»Vi ved godt, at plast bliver transporteret med havstrømmene, men det her er et omfattende område, som vi ikke kender særlig godt. Arktis er af gode grunde ikke et sted, der bliver indsamlet så mange prøver,« sagde Kristian Syberg, lektor i miljørisiko ved Roskilde Universitet ved den lejlighed til Videnskab.dk.

»Der er ikke nogen steder på Jorden, der ikke er forurenet med plast. I 1950 brugte vi ikke plast overhovedet, så det er gået stærkt med, at vi har fået spredt det over Jorden,« tilføjede lektoren.