Erhverv

ECB ruster sig til at pumpe penge ind for at redde eurozonen

Centralbanken vil sætte turbo på at finde et finansielt redskab, der kan afhjælpe krisen, som især truer gældsplagede lande i Sydeuropa..

Artiklens øverste billede
ECB har svært ved at få inflationen og de finansielle markeder under kontrol. Banken har derfor været nødt til at holde et krisemøde i Frankfurt onsdag. Foto: Reuters/Dado Ruvic

Den Europæiske Centralbank, ECB, har på et ekstraordinært møde i dag i Frankfurt gjort det klart, at man er parat til at holde sammen på Eurozonen.

ECB er klar til at reinvestere - på fleksibel vis - fra sit PEPP-program for at sikre prisstabilitet på markedet.

Men først skal man finde det rette instrument til at hjælpe landene i Eurozonens periferi, og det arbejde er blevet speedet op.

PEPP-programmet var den pengeindsprøjtning, der blev reserveret til at bekæmpe de finansielle problemer i forbindelse med coronakrisen.

Men meldingen fra ECB er alligevel skuffende, og renterne er igen stigende.

»Umiddelbart er meldingen fra ECB efter mødet ekstremt skuffende, da der altså ikke annonceres noget instrument, men blot intentionen om at designe et instrument. Men det vidste vi allerede. Markedet reagerer også resolut ved igen at sende italienske statsrenter i vejret,« siger chefstrateg Frederik Engholm fra Nykredit Markets.

Det er især sydeuropæiske lande som Italien, der har oplevet stærkt stigende renter på deres statsgæld, og spændet på renten mellem tyske og italienske statsobligationer var ved at nå grænsen.

Styrelsesrådet i ECB holdt et næsten tre timer langt ekstraordinært møde, men altså uden at nå frem til en konkret indsats mod turbulensen på de finansielle markeder.

Det nye ”instrument” som ECB vil udvikle skal medvirke til at undgå såkaldt fragmentering i eurozonen - altså, at spændet mellem eksempelvis tyske renter og italienske renter bliver for stort. Især i takt med, at ECB hæver de ledende renter i den kommende tid.

»Den slags stigninger medvirker nemlig til, at effekten af de pengepolitiske signaler fra ECB slår markant hårdere igennem i Italien end i Tyskland - via højere rentespænd. Det kan være uhensigtsmæssigt, da Tyskland måske snarere end Italien har behov for en strammere pengepolitik lige for tiden,« siger Frederik Engholm.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.