Erhverv

Danskernes gæld til det offentlige er rekordstor: Nu forsøger politikerne igen at knække kurven

Gældsstyrelsen skal have bedre muligheder for at lave lønindeholdelse og afskrive gammel gæld.

Artiklens øverste billede
Skatteminister Jeppe Bruus indgik søndag en aftale om en række initiativer, der skal standse udviklingen i danskernes gæld til det offentlige. Foto: Gregers Tycho

Et politisk flertal på Christiansborg har søndag indgået en aftale, der skal nedbringe danskernes galopperende gæld til det offentlige i form af f.eks. skatterestancer, politibøder, licens og underholdsbidrag.

Det oplyser skatteminister Jeppe Bruus til Finans.

Detaljerne ventes præsenteret mandag, men Finans er i besiddelse af et aftaleudkast, og Jeppe Bruus bekræfter, at indholdet i overskriftsform er identisk med den endelige aftale.

»Det handler først og fremmest om at knække gældskurven og sikre os, at flere danskere kommer af med deres gæld,« siger Jeppe Bruus, der ifølge eget udsagn er »rigtig, rigtig glad« for, at aftalen er faldet på plads.

Aftalen er indgået mellem regeringen, SF, de Radikale, Venstre og de Konservative, men Jeppe Bruus forventer, at flere partier vil tilslutte sig den.

Den betyder bl.a., at Gældsstyrelsen, der inddriver gælden på vegne af det offentlige, får udvidet sine muligheder for at inddrage en del af skyldneres lønudbetalinger til gældsafvikling.

Det gælder også for folk med de laveste indkomster.

Hidtil har styrelsen kun kunnet foretage lønindeholdelse på visse gældsposter, men nu skal alle typer gæld til det offentlige være omfattet, og den strammere kurs over for denne gruppe af borgere har ifølge Enhedslistens skatteordfører Rune Lund fået partiet til at forlade forhandlingerne:

»Der er også gode elementer i aftalen, men bundlinjen er, at man har valgt, at man tager penge fra over 100.000 mennesker i samfundet, som stort set intet har. Det er helt og aldeles forkert og hamrende asocialt,« siger han.

Jeppe Bruus mener dog, at aftalen gør det billigere for de økonomisk svageste, fordi afdrag fremover skal beregnes i en trappemodel, hvor dem, der har mindst, skal afdrage mindst.

Samtidig betyder et andet centralt element i aftalen, at rentetilskrivningen på gæld til det offentlige bliver halveret. I dag bliver gælden forrentet med Nationalbankens udlånsrente plus et tillæg på otte procent.

Det har i sig selv været en væsentlig årsag til, at de offentlige restancer er fortsat med at vokse år efter år. Gælden landede på 144 mia. kr. ved udgangen af 2021. Heraf udgjorde renter 32 mia. kr. ifølge tal fra Danmarks Statistik.

»Vi gør det nemmere for folk at komme ud af deres gæld,« siger Jeppe Bruus.

I det aftaleudkast, som Finans er i besiddelse af, er det udtrykt således:

»Aftalepartierne finder det væsentligt, at renteniveauet udtrykker en balance, hvor renten ikke i sig selv gør det umuligt at afvikle gælden, men hvor det heller ikke bliver mere attraktivt at stifte gæld til det offentlige end at lå̊ne på̊ det private marked«, hedder det i aftaleudkastet.

Udkastet lægger desuden op til, at skyldnere skal have bedre adgang til gældsrådgivning samt etablering af en ”ret og pligt-ordning”.

Den skal give borgere bedre muligheder for at få eftergivet en del af gælden, hvis de selv gør noget for at forbedre deres livssituation f.eks. ved at finde et arbejde eller gennemføre en uddannelse.

Dertil kommer, at Gældsstyrelsen skal have lov til automatisk at afskrive gæld på under 200 kroner eller gæld, hvor inddrivelse ud fra objektive kriterier er »åbenbart formålsløs eller uforholdsmæssigt omkostningsfuld«.

Skattevæsenet overtog gældsinddrivelsen på vegne af det offentlige i forbindelse med fusionen mellem den statslige og kommunale skatteforvaltning i 2005.

Planen var at automatisere en stor del af inddrivelsen med et nyt it-system, EFI (Et Fælles Inddrivelsessystem). Systemet blev forsinket ad flere omgange og fik med tiden tilnavnet 7-9-13-systemet.

Det skulle oprindeligt have været færdigt i 2007 men blev udskudt til først 2009 og derefter til 2013, hvor det blev sat i drift.

Allerede i 2015 måtte det imidlertid suspenderes, da det viste sig, at det udskrev ulovlige gebyrer, førte ulovlige registre, inddrev forældet gæld, fortsatte lønindeholdelse på allerede indfriet gæld, m.m.

EFI blev efterfølgende skrottet og erstattet af et nyt, men gælden er bare fortsat med at vokse år efter år, og jo ældre gælden er, jo højere bliver risikoen for, at pengene aldrig kommer tilbage i statskassen.

Gældsstyrelsen vurderer, at kun 35 mia. kr. af den samlede gæld på 144 mia. kr. reelt er inddrivelig. Ved at udvide styrelsens muligheder for at lave lønindeholdelse, vil den inddrivelige del ifølge aftaleudkastet vokse med 6,5 mia. kr.

Gældsstyrelsen har ad flere omgang fået tilført ressourcer i et forsøg på at få styr på gældsinddrivelsen, og i 2017 besluttede et politisk flertal, at der skulle slås en streg over gæld for 5,8 mia. kr.

Intet af det har været tilstrækkeligt.

Jeppe Bruus forventer, at det med den nye aftale bliver muligt at knække kurven. Han vil dog ikke afvise, at det kan blive nødvendigt med flere initiativer senere.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.