Erhverv

Danmarks største vinfirma solgt: Finske Anora opkøber Globus Wine

I dag er Globus Wine, som er den førende danske vinvirksomhed, blevet opkøbt af en børsnoteret vin- og spirituskoncern.

Artiklens øverste billede
Jens Voldmester, der er adm. direktør i Globus Wine, ser frem til at blive en del af Anora. Arkivfoto: Gregers Tycho

Danmarks største vinvirksomhed Globus Wine er blevet solgt.

Den norske kapitalfond Credo Partners, som ejer Globus Wine, har netop annonceret at have solgt forretningen til vin- og spiritusleverandøren Anora fra Finland. Købsaftalen er underskrevet i dag, og salget forventes at blive lukket i slutningen af juli.

Aurora har lagt 596,4 mio. kr. for Globus Wine og opkøber dermed 100 pct. af virksomheden. Med erhvervelsen følger en intention om at udvikle markedet i de nordiske lande.

»Med Anoras stærke position og meget høje kompetencer inden for vin, er jeg sikker på, at vi under det nye ejerskab kombineret med en stærk og passioneret organisation i Globus Wine kan fortsætte den rejse, som Globus Wine er på,« udtaler adm. direktør i Globus Wine, Jens Voldmester, i en pressemeddelelse.

Globus Wine har haft succes med at skabe en levedygtig forretning med egne vinmærker. Herudover har virksomheden satset på påfyldningstjenester til internationale vingårde og vinimportører og har den største kapacitet i Nordeuropa. To tredjedele af omsætningen stammer fra Globus Wines egne mærker.

I 2021 havde Globus Wine en nettoomsætning på knap 550 mio. kr.

»Globus Wine er markedsleder i Danmark med en konstant vækst på markedet i de seneste år,« fortæller Anoras adm. direktør, Pekka Tennilä.

Hun forklarer, at Anora på samme måde som Globus Wine, fokuserer på en bæredygtig forretning ved at bruge vindkraft og at sænke vinens CO₂-aftryk gennem logistikløsninger og klimavenlig emballage.

Med opkøbet bliver Anora markedsleder på det danske vinmarked. Selskabet har i forvejen den førende position i de tre andre nordiske lande.

Ifølge analysevirksomheden Euromonitor er Danmark det næststørste vinmarked i Norden. Væksten på det danske vinmarked for 2021-2025 er estimeret til at ligge på mellem 1 og 3 pct.

Anora opstod gennem en fusion mellem Altia og Arcus i 2021. Her havde Anora en nettoomsætning på 665 mio. euro. Koncernen har 1.100 ansatte på tværs af Nordeuropa, Frankrig og Tyskland og er noteret på børsen i Finland.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.