Erhverv

188 år gammel industrikoncern skifter hænder i milliardhandel

Coronakrisen satte en stopper for et planlagt salg af pumpekoncernen Desmi. Mere end to år senere er det nu lykkedes topchef og ejer Henrik Sørensen at lande et salg.

Artiklens øverste billede
Henrik Sørensen, adm. direktør og ejer af milliardkoncernen Desmi, har solgt aktiemajoriteten til en amerikansk kapitalfond.

Knap to år efter at Henrik Sørensen, topchef og ejer af nordjyske Desmi, skrottede planen om at sælge den 188 år gamle industrikoncern, har Desmi skiftet hænder.

Køberen er den internationale kapitalfond One Equity Partners (OEP), der blev udskilt fra den amerikanske storbank JP Morgan i 2015.

»Det har været vigtigt for os at finde en ny ejer, der ønsker at fortsætte vækststrategien,« udtaler Henrik Sørensen om handlen i en pressemeddelelse.

Henrik Sørensen har stået i spidsen for Desmi, der bl.a. producerer pumpeløsninger og miljøudstyr til skibs- og offshore-industrien, siden 1996. Sammen med sin familie ejer Henrik Sørensen 80 pct. af Desmi.

»Vi ser et betydeligt potentiale i at udnytte Desmi's globale infrastruktur og omfattende værdikæde for at konsolidere en fragmenteret industri og gå ind i nye attraktive forretningsområder,« udtaler Marc Lindhorst, direktør i OEP, om opkøbet.

Da Henrik Sørensen i februar 2020 annoncerede, at han var klar til at sælge Desmi, var der dækket op til en fuldstændig exit. Sådan er det dog ikke gået.

Præcis hvor stor en ejerandel OEP har overtaget, oplyser parterne ikke, men det fremgår, at »der er underskrevet en aftale om salg af aktiemajoriteten« til kapitalfonden, som har base i USA. Omvendt slår OEP fast, at man med opkøbet ser frem til partnerskabet med Henrik Sørensen og resten af Desmi-ledelsen.

Det har været vigtigt for os at finde en ny ejer, der ønsker at fortsætte vækststrategien.

Henrik Sørensen, adm. direktør og ejer af Desmi

Det er ikke kun den præcise ejerandel, som parterne holder tæt til kroppen. Det samme gælder salgsprisen.

Da Henrik Sørensen i 2020 var klar til at sælge den nordjyske industrikoncern med ca. 1.000 ansatte og virksomheder i mere end 20 lande, skete det på bagkanten af et forrygende 2019-resultat, hvor overskuddet efter skatte satte rekord med 230 mio. kr.

Fra flere sider førte det til spekulationer om, at et salg ville ske til en pris fra 3 mia. kr. og op.

Så ramte coronakrisen og både 2020- og 2021-resultatet dykkede. Desmi kom således ud af 2021 med en omsætning på knap 1,3 mia. kr. og et overskud efter skat på 96 mio. kr.

Med en egenkapital på 587 mio. kr. er der dog næppe tvivl om, at der har været et 10-cifret prisskilt på Desmi i forbindelse med handlen. Spørgsmålet er derfor, hvor meget salget kaster af sig til Henrik Sørensen og familien.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.