Politisk pres: Mærsk bør sænke priserne for at hjælpe danske virksomheder

Det danske rederi A.P. Møller-Mærsk bør vise samfundssind og sænke sine priser for at hjælpe danske virksomheder, som har betalt i dyre domme for at få varer hjem under pandemiens logistiske kaos.

Det mener flere røde partier, efter at et stort fransk rederi har besluttet sig for at give rabat til udvalgte selskaber i Frankrig for at hjælpe regeringen med at tøjle den løbske inflation.

»Jeg synes virkelig, at Mærsk burde følge trop,« siger Lisbeth Bech-Nielsen, erhvervsordfører hos SF.

Hun mener, at rederiet har »pelset« danske virksomheder og pustet til inflationen ved at hæve priserne under coronakrisen, hvor nedlukninger og flaskehalse i havnene skabte pladsmangel på skibene.

»Danske virksomheder kommer i krise, fordi de skal betale fragtpriser, som er væsentligt højere end normalt, og danske forbrugere skal også betale mere for varerne,« siger Lisbeth Bech-Nielsen.

Det franske rederi CMA CGM, som er en af Mærsks største konkurrenter, meddelte torsdag, at det fra 1. august og et år frem sænker prisen med 500 euro per container for store detailvirksomheder, som importerer varer til Frankrig ad søvejen.

Det svarer ifølge rederiet til en rabat på ca. 10 pct. og skal være med til at lette livet for de franske forbrugere, der ligesom danskerne oplever prisstigninger på mange varer.

Enhedslisten er på linje med SF og mener også, at Mærsk bør følge sin franske rivals eksempel og sænke prisen.

»I Enhedslisten mener vi først og fremmest, at der skal laves en skat på overnormale profitter. Men jeg synes, at Mærsk, der tager høje fragtpriser, får historiske overskud og betaler bagateller i skat, skal gøre sin franske konkurrent efter. Jeg tror, at rigtigt mange danskere vil påskønne samfundshensyn fra virksomhederne, når priserne presser,« siger erhvervsordfører Rune Lund.

Mærsk ønsker ikke at kommentere opfordringen, som er den seneste i en stribe af udmeldinger, der lægger politisk pres på containerrederierne efter deres historiske indtjeningsfest under pandemien.

I 2021 fik Mærsk et overskud på 118 mia. kr. efter skat. En rekord, som ingen anden dansk virksomhed nogensinde har været i nærheden af. Festen er fortsat i 2022, hvor rederiet tjente mere end en halv milliard kroner om dagen i 1. kvartal. Konsulenthuset Drewry forventer, at de store rederier, som sejler på ruterne fra Kina til Nordeuropa og USA, tilsammen vil tjene over 300 mia. dollars i 2022.

De svimlende overskud har fået højtstående politikere til at udpege rederiernes rekordoverskud, når de skal forklare vælgerne, hvorfor det pludselig er blevet dyrere at gå i supermarkedet eller i byggehandlen.

Det skal de formentlig vænne sig til, vurderer en shippinganalytiker.

»Rederierne har en kæmpemæssig skydeskive på ryggen. Du har en branche, som er ekstremt profitabel, og politikerne vil argumentere for, at det har været med til at øge inflationen,« siger Lars Jensen, partner og stifter af konsulenthuset Vespucci Maritime.

»Det hører også med til historien, at mange regeringer flere gange har hjulpet rederierne med at holde sig i live, da det gik knap så godt, gennem mere eller mindre skjulte støtteordninger. Det har aldrig kun været markedskræfterne, som regulerede denne branche,« siger han.

Den mest fremtrædende kritiker er den amerikanske præsident, Joe Biden, som har harceleret over, at udenlandske rederier skummer fløden på fragtproblemerne, mens amerikanske virksomheder og forbrugere må finde sig i høje priser og store forsinkelser.

I en tale sagde præsidenten for nylig, at rederiernes adfærd gav ham lyst til at stikke dem en på skrinet. Han har desuden beskyldt dem for kartellignende virksomhed, selvom hans egen maritime myndighed ikke rigtigt har kunnet finde nogen beviser, der understøtter påstanden.

Den franske finansminister, Bruno Le Maire, har også været efter CMA CGM og opfordrede for få dage siden rederiet til at dele sit overskud med folket ved at give en rabat til virksomheder i Frankrig. En opfordring, som rederiet, der er ejet af den kendte shippingfamilie Saadé, nu har lyttet til.

Det er dog ikke alle, som synes, at Mærsk burde gå i fodsporerne på franskmændene og sænke priserne for klemte virksomheder herhjemme.

»Rent principielt vil jeg ikke blande mig i, hvordan private virksomheder sætter deres priser. Det er jo den frie konkurrence, og det er det, der sikrer, at vi som forbrugere, får de skarpeste priser. Det er den åbne markedsøkonomi, der sikrer Danmarks velstand,« siger Torsten Schack Pedersen, erhvervsordfører i Venstre, og stiller spørgsmålet:

»Skulle vi så også gennemtvinge højere fragtpriser, når Mærsk taber penge?«

SF’s Lisbeth Bech-Nielsen har da heller ingen forventning om, at Mærsk frivilligt skruer ned for priserne for at hjælpe danske virksomheder, der kæmper med dyr fragt og leveringsproblemer.

»Det vil da overraske mig positivt, hvis Mærsk ville gå med til det. Men jeg ser ikke andet end ren grådighed og manglende refleksion over, hvordan deres vanvittige overskud påvirker resten af samfundet. Der var en gang, hvor Mærsk gerne ville fremstå som samfundsansvarlig, men man må bare sige, at de i disse tider står for det modsatte,« siger hun.

I stedet mener SF, at løsningen er, at Mærsk betaler almindelig selskabsskat af sit overskud som alle andre virksomheder i Danmark.

Mærsk og de andre danske rederier har i mange år nydt godt af en række særlige skattefordele, herunder tonnageskatten og sømandsskatten. Begge ordninger bliver betraget som statsstøtte af EU og koster årligt mange penge i tabte skatteindtægter.

De rammebetingelser for rederier er Venstres Torsten Schack dog ikke villig til at ændre ved.

»Jeg synes, at vi har lavet en rigtig god model for beskatningen af det blå Danmark, der sikrer konkurrencedygtige vilkår og gør, at vi er en af verdens førende søfartsnationer. Det hænger sammen med gode rammebetingelser,« siger han.