Erhverv

Tre er dræbt, og tre er i kritisk tilstand efter skyderi i Field's

Politiet tror, at den formodede gerningsmand handlede alene, da han udførte et skyderi i Field's søndag.

Artiklens øverste billede
Chefpolitiinspektør Søren Thomassen på nattens pressemøde i forbindelse med efterforskningen af skyderiet i Fields. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix.

En mand i 40’erne og to unge mennesker er blevet dræbt ved skyderiet i Field’s søndag aften.

Det oplyser chefpolitiinspektør Søren Thomassen fra Københavns Politi på et tv-transmitteret pressemøde natten til mandag.

Politiet har anholdt en 22-årig etnisk dansk mand, som de formoder står bag skyderiet i det københavnske shoppingcenter.

Han var ifølge Københavns Politi ved anholdelsen bevæbnet med en riffel og ammunition, men anholdelsen skete ifølge politiet udramatisk.

Det er politiets teori, at den formodede gerningsmand handlede alene, og han er kun perifært kendt af politiet.

»Han er kendt, men kun perifært kendt. Det er ikke en, vi kender for noget særligt,« lød meldingen fra chefpolitiinspektør Søren Thomassen.

Den mistænkte bliver fremstillet i grundlovsforhør mandag, hvor han vil blive sigtet for manddrab.

Politiet understregede på pressemødet, at der ikke endnu er noget, der tyder på, at der skulle ligge et racistisk eller andet motiv bag skyderiet.

Københavns Politi er stadig interesseret i at høre fra vidner og andre, der har befundet sig i og omkring Field’s.

Der er i den forbindelse oprettet et krisecenter i Amagerhallen, Løjtegårdsvej 64 i Kastrup, hvor politiet optager vidneforklaringer. Her vil det også være muligt at tale med en krisepsykolog om sine oplevelser.

Det er politiets andet pressemøde efter, at der søndag aften har fundet en skudepisode sted i shoppingcenteret Field’s i København.

Politiet er stadig talstærkt tilstede i hovedstadsområdet, hvor de vil fortsætte arbejdet natten over.

Mandag klokken 8 vil politiet give en ny opdatering på situationen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.