Erhverv

Touren mindes ofrene fra Field's før tirsdagens etape

Tour-feltet med danskerne forrest vil mindes ofrene fra skyderiet i Field's med et minuts klapsalver tirsdag.

Artiklens øverste billede
De dræbte efter søndagens skyderi i Field's mindes med lys og blomster i Ørestad i København mandag den 4. juli 2022. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Tour de France-feltet vil forud for tirsdagens 4. etape mindes ofrene for skyderiet i Field’s søndag med et minuts klapsalver.

Det oplyser Tour de France-arrangøren, ASO, i en besked til de akkrediterede journalister til løbet.

Forrest i feltet vil de 10 danske ryttere stå ved siden af hinanden, lyder det videre.

Den neutrale start på tirsdagens etape er klokken 13.15 i Dunkerque.

Tre personer blev dræbt under skyderiet i butikscenteret i København. En 22-årig etnisk dansk mand er anholdt og sigtet i sagen.

Det var blot elleve minutter efter, Dylan Groenewegen (BikeExchange) kørte først over stregen i Sønderborg på 3. etape, at politiet modtog anmeldelser om skud i Field’s.

Efterfølgende blev en planlagt reception på Kongeskibet Dannebrog i anledning af afslutningen på Tour de France i Danmark aflyst af kongehuset.

De tre ofre for angrebet i Field’s var en pige og en dreng på 17 år samt en 46-årig mand med russisk statsborgerskab, som bor i Danmark.

Fire andre blev alvorligt såret af skud.

Derudover er yderligere 23 personer kommet til skade. 20 personer pådrog sig mindre skader, som opstod i forbindelse med evakueringen fra Field’s. Ingen af dem blev ramt af skud. Tre personer blev behandlet for mulige strejfskud på stedet, hvorefter de tog hjem.

Den 22-årige mand blev mandag varetægtsfængslet i surrogat på lukket psykiatrisk afdeling i foreløbig 24 dage.

Tour de France-starten i Danmark forløb sig over tre etaper fra fredag til søndag. Først blev en enkeltstart kørt i København, inden turen gik over Storebæltsbroen lørdag med start og mål i henholdsvis Roskilde og Nyborg.

Søndag ramte Tour-feltet så Jylland, hvor etapen gik fra Vejle til Sønderborg.

Tirsdag går starten fra det nordlige Frankrig efter en hviledag mandag.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.