Erhverv

Gubi-arving i ny konkurs: Forældre købt ud af kendt møbelfirma

Mens én Gubi-arving er blevet milliardær, er den anden arving i familien igen blevet ramt af en konkurs. Det sker i et selskab, der er stævnet af tidligere ansatte.

Artiklens øverste billede
Den indiske restaurant Guru har tidligere fået gode anmeldelser, heriblandt fire stjerner i Jyllands-Posten. Nu er restauranten gået konkurs. Ligesom dens ejer Sebastian Gubi Olsen. Foto: Niels Hougaard

Gubi-arvingen Sebastian Gubi Olsen gik i slutningen af 2020 personligt konkurs med krav for omkring 100 mio. kr. mod sig.

Nu er hans indiskinspirerede restaurant Guru i København også taget under konkursbehandling.

Driften i restauranten er indstillet, og Sebastian Gubi har selv anmodet om konkursen, »idet selskabet ikke er i stand til at opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og idet denne situation ikke blot er forbigående«, fremgår det af konkursbegæringen, som Finans er i besiddelse af.

Konkursen i Guru kommer efter et underskud på 2,6 mio. kr. i seneste regnskab. Ligesom selskabet er blevet stævnet af flere ansatte for uberettiget bortvisning og manglende lønudbetaling.

Finans har forsøgt at få en uddybende kommentar fra Sebastian Gubi Olsen, men det er ikke lykkedes.

Konkursen i Guru-restauranten er sket stort set samtidig med, at Sebastian Gubi Olsens forældre, Lisbeth Olsen og Gubi-stifter Bjarke Gudmond Olsen, er blevet købt ud af det kendte møbelfirma Atbo. Det er Atbo, der står bag reolen af samme navn.

Sebastian Gubi Olsen var med til at genrejse Atbo efter en konkurs. Men da han selv blev ramt af sin personlige konkurs, udtrådte Sebastian Gubi af Atbos ejerkreds. Ejerandelen blev overtaget af hans forældre, som nu har afgivet ejerandelen til Atbos direktør og eneejer Peter Mondrup. Han var i øvrigt i flere år direktør i den nu konkursramte Guru-restaurant.

Peter Mondrup har ikke besvaret Finans' henvendelse om det nye ejerskab i Atbo.

Sebastian Gubi Olsen ejede engang halvdelen af designselskabet Gubi. I 2015 blev Sebastian Gubi Olsen dog købt ud af sin bror Jacob Gudmund Olsen, som blev milliardær, da Gubi i 2018 blev solgt videre til kapitalfonden Axcel.

Sebastian Gubi Olsens var på et tidspunkt god for et trecifret millionbeløb, men gennemgår altså nu en personlig konkurs. Endda er der sket det opsigtsvækkende, at Sebastian Gubi Olsens personlige konkursbo er sagsøgt af selskabet Gubi Invest, hvor han er direktør og reel medejer.

Stridspunktet er millioner fra en bolighandel, Sebastian Gubi Olsen lavede i slutningen af 2020, kort inden han gik personligt konkurs.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.