Erhverv

Rederiernes fest kan blive lukket tidligt af mangel på folk til søs og i land

De danske rederier vil gerne ansætte flere medarbejdere, men flere topchefer frygter, at det bliver en vanskelig opgave. Esbjerg-rederi får brug for op til 100 nye søfolk de kommende år.

Artiklens øverste billede
Offshorerederiet Esvagt får brug for op mod 100 nye søfolk de kommende år, men topchef Peter Lytzen er bange for, at det bliver svært at besætte de ledige stillinger herhjemme. PR-foto.

Rederierne vil gerne bruge nogle af de mange penge, de har tjent under pandemien, på at ansætte flere medarbejdere. Men de frygter, at det kommer til at knibe gevaldigt med at besætte de ledige stillinger.

I en ny rundspørge blandt danske rederier svarer 8 ud af 10 topchefer, at de forventer at hyre betydeligt flere medarbejdere. Halvdelen tror dog, at det bliver vanskeligt at finde de rette kandidater.

»Det går godt i rederierne, og de kan se, at de kommer til at skulle bruge flere folk. Men der mangler arbejdskraft både til søs og i land, og det kan blive en vækstbremse,« siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i brancheorganisationen Danske Rederier, som har spurgt sine medlemmer, hvilke udfordringer de ser for resten af året.

Rundspørgen flugter med lignende undersøgelser fra DI og Ledernes Hovedorganisation, der også udpeger manglen på arbejdskraft som en af erhvervslivets største hovedpiner.

Det danske offshorerederi Esvagt, som har hjemme i Esbjerg og servicerer havvindmøller i Nordsøen, regner med at få brug for op til 100 ekstra søfolk, i takt med at den grønne omstilling går op i gear.

»Vi har en tradition for at ansætte danske søfolk, men det bliver mere og mere vanskeligt. Vi håber, at det kan lykkes, men det ser svært ud. Vi forventer at kigge mod udlandet for at få besat stillingerne,« siger Peter Lytzen, adm. direktør i Esvagt.

Det er ikke kun på skibene, at de danske rederier mangler folk. På kontorerne i land er der også hård kamp om de såkaldte befragtere, som holder kontakten til kunderne og sørger for, at skibenes lastrum er fyldt.

»Hvis du er befragter, så har du flere valgmuligheder lige nu. De er blevet mere kræsne og er ikke tvunget til at tage det første og det bedste,« siger Niels Josefsen, adm. direktør i Lauritzen Bulkers, der sejler med tørlastvarer som korn, gødning og kul.

»Vi har ikke haft problemer og har øget antallet af befragtere med 20 pct., men jeg kan godt mærke, at der er virkelig stor efterspørgsel på de dygtige folk,« siger han.

Når rederierne gerne vil udvide, så skyldes det, at de forventer, at det gode marked under coronakrisen, hvor flaskehalse og hjælpepakker sendte fragtpriserne op, vil fortsætte resten af året.

Ifølge Lauritzen Bulkers ser udsigterne dog noget mere dystre ud allerede til næste år, og det kan være med til at afhjælpe en del af problemet med at skaffe nok medarbejdere i land.

»Den generelle afmatning kommer til at løse meget af problemet. Der er tjent mange penge de seneste år, og alle vil gerne vokse. Men jeg tror, at behovet vil blive mindre i løbet af et års tid,« siger Niels Josefsen.

Lauritzen Bulkers er ejet af Lauritzen Fonden, som også ejer færgerederiet DFDS. Niels Josefsen har været topchef siden 2018. Foto: Carsten Lundager

Esvagt medgiver, at den usædvanligt lave arbejdsløshed bidrager til, at det er svært at finde medarbejdere. Men når det kommer til søfolk om bord på skibe, så er der større og mere genstridige udfordringer end et forbigående pres på arbejdsmarkedet.

»Jeg tror ikke, at en lille nedgang vil betyde så meget for manglen på befarne og ubefarne skibsassistenter, fordi den er så udtalt. Problemet er kommet for at blive,« siger Peter Lytzen.

Han peger på, at der langtfra bliver uddannet nok søfolk i Danmark. Og problemet bliver forværret af, at kun meget få kvinder vælger at gå til søs. Kun 8 pct. af søfolkene på danske skibe er kvinder, viser tal fra Danske Rederier. Det falder til 2 pct., når man sorterer passagerfærger fra.

»Der er et kæmpe uudnyttet potentiale, fordi i dag ansætter vi groft sagt kun halvdelen af befolkningen. Vi har kun 4-5 pct. kvinder på vores skibe, men det kunne sagtens være 50 pct. Kunne vi få fat på kvinderne, så ville det hjælpe meget,« siger Peter Lytzen.

Det kræver dog formentlig en ændring af forholdene på skibene.

Undersøgelser har tidligere slået fast, at mange kvinder bliver skræmt væk af den mandsdominerede kultur på skibene. Og på det seneste er flere kvindelige søfolk trådt frem med fortællinger om grove seksuelle overgreb på A.P. Møller - Mærsks skibe.

»Det er klart, at sådan en sag gør det sværere at rekruttere kvinder. Den slags forhold kan man ikke byde nogen. Derfor har hele branchen en interesse i at få rettet op på problemerne, så skibene kan blive en god og anstændig arbejdsplads for alle,« siger Peter Lytzen, som understreger, at Esvagt ikke selv har oplevet lignende problemer på sine skibe.

Siden sagerne kom frem, har Mærsk lavet en intern undersøgelse, som bekræfter, at der er store udfordringer med chikane af kvindelige søfolk, og rederiet vil nu lave flere forandringer for at komme problemet til livs.

Danske Rederier lancerede i 2020 en kampagne for at få flere kvinder til at uddanne sig til søfolk, og flere rederier har skrevet under på et charter med flere anbefalinger, som skal støtte op om indsatsen.

Arbejdet blev dog forsinket i 2021, hvor mange rederier havde travlt med håndtere pandemien, lyder det i Danske Rederiers årsberetning.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.